Tak for mange svar på undersøgelsen om stomi!
Dato: 4. marts 2014Kolt den 2. marts 2014.
Mange svar på stomi-undersøgelsen
Spørgeskemaerne fra COPA og COLOPLAST undersøgelsen om Stomi er nu indsamlet og behandlet hos konsulentvirksomheden ADVICE, som har været med til at udføre undersøgelsen. Samlet set opnåede vi svar fra 1101 stomiopererede, hvilket er meget imponerende, så jeg vil benytte lejligheden til at takke for jeres deltagelse.
Udpluk af resultaterne
Lige nu er vi i gang med at kigge på de mange resultater og arbejder en udførlig præsentation af den samlede undersøgelse, som på et senere tidspunkt bliver præsenteret i COPA bladet og her på hjemmesiden.
Men overordnet viste undersøgelsen, at ordet Stomi stadig er et tabu for mange danskere. Næsten hver anden dansker (43%), mener stomi er tabu, mens kun hver fjerde (24%) med stomi, mener det samme. Desuden oplever 60%, at toiletvaner er et stort tabu at bringe på bane i en samtal. Det er et mere tabubelagt end privatøkonomi og sex.
Undersøgelsen i medierne
I et forsøg på at få sat focus på tabu om stomi, vil konsulentfirmaet ADVICE i løbet af det næste stykke tid tage kontakt til medierne for at få dem til at fortælle og skrive om undersøgelsen. Da det vil ske, inden de udførlige resultater bliver bragt i COPA bladet, må deltagerne i COPA regi have forståelse for, at der pludselig kan blive omtale af undersøgelsen.
Venlig hilsen
Henning Granslev
Landsformand Stomiforeningen COPA