Kære medlemmer
Dato: 30. september 2025Sommeren er slut. De næste måneder kan bruges med nogle timer til at gøre haven klar til vinteren. Det er også tid at dyrke fritidsinteresserne, som mange har i vinterhalvåret:
voksenundervisning, kortklub, sport, hygge sig med en god bog, eller gå en tur ud i naturen og nyde efterårets flotte farver.
I Copa- bladet er der tilbud om møder rundt i lokalforeningerne.
Hvis der er arrangementer i andre lokalforeninger, som du gerne vil deltage i, er det ikke noget problem. Det kræver blot man er medlem i COPA.
På COPA Facebook har der været et opslag om: Hvad kan COPA gøre for dig/jer? Et ønske var tilbud om arrangementer for de 40-50 årige – ikke kun kaffemøder – men gerne lidt ud i naturen.
De urostomiopererede efterlyser møder målrettet deres gruppe. Der har tidligere været en rostomigruppe.
Nu er der tilsagn fra aktive COPA medlemmer med urostomi, om at forsøge genstart af gruppen.
Hvis man som medlem har ønsker om andre eller flere aktiviteter rundt i lokalforeningerne, kan man tilbyde hjælp i lokalbestyrelserne til at være tovholder for et arrangement. I vil helt sikkert blive modtaget med åbne arme og stor glæde.
Hvorfor skal jeg være medlem i Stomiforeningen COPA?
Det er et spørgsmål, der ofte har været på Facebook.
Ligeledes spørgsmålet: Hvad får jeg for kontingentet?
Stomiforeningen COPA er talerør overfor det offentlige og varetager interesser for stomiopererede og personer med mave/tarmproblemer. COPA repræsentanter bliver inviteret med til møder i kommunerne og regionerne, når der skal laves nye leverandøraftaler på stomihjælpemidler. Der står i loven, at der skal være brugerinddragelse ved indgåelse af nye leverandøraftaler.
Vi deltager i møder hos Kræftens Bekæmpelse (KB) og Danske Handicaporganisationer (DH). Ved KB er vi med i forslag om indhold i Kræftpakkerne, forskning og om, hvorledes man ønsker midlerne fra KB Landsindsamlinger anvendes.
I DH regi deltager vi i møder, der er relevante for vores medlemmer: Kommunerne skal overholde reglerne vedr. bevillinger på stomihjælpemidler. Det er blevet bedre, men der er desværre stadig udfordringer i nogle kommuner.
DH kræver lige ret til de korrekte hjælpemidler – uanset bopælskommune.
Det vil være meget positivt, hvis man som stomiopereret tænker lidt over, at selv om man har ret til bevilling på stomihjælpemidler, så er der altså en patientforening, der varetager mange interesser for denne gruppe. Ikke for at pive og være negativ – men der er udgifter til at have en patientforening.
Derfor vil det være fint, hvis flere med stomi bliver en del af COPA – gerne som medlemmer.
Selv om man har stomi, regner de fleste af os ikke som patienter eller handicappede. Har man lyst, kan man afsætte tid til at hjælpe vores unge studerende med at deltage i forskningsprojekter, der er målrettet vores målgruppe:
personer med stomi eller en sygdom/diagnose, der kan resultere i at få anlagt en stomi.
Der var alt for denne gang.
Kan I alle have et dejlig efterår.
Henning Granslev
Landsformand
