Kender du dine muligheder som kræftpatient eller pårørende?
Dato: 24. juni 2025
Dato/klokkeslæt
Date(s) - 24/06/2025
0:00 - 21:00
Lokation
Vejle Sygehus, Auditoriet, Bygning S1,
Sæt kryds i kalenderen d. 24 juni, hvor Center for Fælles Beslutningstagning inviterer til informationsaften på Vejle Sygehus. Omdrejningspunktet for aftenen er at kaste lys over de understøttende tilbud i Onkologisk Afdeling i Vejle, som har til formål at øge livskvaliteten for kræftpatienter og deres pårørende.
Hvad får du ud af at deltage?
Vores fornemmeste mål for infoaftenen er, at du går derfra med et nyt og forbedret overblik over hvilke understøttende tilbud der er til dig i Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus. Men vi fortæller naturligvis meget andet også. Ved at deltage i infoaftenen får du:
– Et overblik over de aktuelle understøttende tilbud til kræftpatienter og pårørende tilknyttet Onkologisk Afdeling i Vejle
– Indblik i, hvordan afdelingen arbejder med at udbrede og systematisere tilbuddene gennem EU-projektet 4D Picture
– Materiale, som du kan tage med hjem – med konkret information om hvordan du får adgang til de understøttende tilbud
– Viden om hvad fælles beslutningstagning er
📌 PRAKTISK INFORMATION
Tidspunkt: d. 24 juni 2025 kl 19.00 – 21.00
Sted: Auditoriet, Bygning S1 (Bjerget), Beriderbakken 4, Vejle Sygehus
Lyder det som noget for dig? Så tilmeld dig på Plan2Learn gennem dette LINK eller QR kode: https://rsd.plan2learn.dk/dl.aspx?xmg=42d5bd4c-7bc3-4edd-b1f8-721a39420c5d&r=KursusValg.aspx?id=134422

Vi glæder os til at se dig!
Har du spørgsmål om arrangementet? Så henvend dig til Mette Byg Josefsen på mail: mette.byg.josefsen@rsyd.dk.

