ARKIV
Guider til udvalgte lovområder
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har lavet en række grundlæggende guider til udvalgte lovområder. Lovgivningsguiderne er skrevet i et letforståeligt sprog og henvender sig til den borger, der ønsker en hurtig og nem tilgang til et relevant lovgivningsområde.
Guiderne giver et overblik over de mest grundlæggende regler og retter fokus på de områder, hvor vi fra vores rådgivningserfaring ved, at det ofte går galt i samarbejdet mellem borger og myndighed.
Du finder guiderne her:
http://www.dukh.dk/om-dukh/om-dukh/publikationer/dukhs-lovguider
Hjælpemidler – uddrag af Serviceloven
Herunder finder du uddrag af Serviceloven, der blandt andet oplyser om, hvor mange og hvilke stomihjælpemidler, du kan få støtte til fra kommunen m.m. Er du i tvivl kan du altid kontakte COPA.
Du finde links til producenter af stomi-hjælpemidler – stomiposer, bandager og meget mere under Links til producenter, forhandlere mm.
Bekendtgørelse af lov om social service
Den opdaterede lov kan altid ses på https://www.retsinformation.dk
Afsnit VI
Hjælpemidler m.v.
Kapitel 21: Hjælpemidler, boligindretning og befordring
Hjælpemidler
§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.
Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.
Vejledning med uddybninger
Der findes en vejledning til Serviceloven, der uddyber, hvordan reglerne om hjælpemidler skal forstås. Den vejledning finder du her:
Vejledning til Serviceloven
Klageadgang for skolebørn der får specialundervisning
Hvem har klageadgang?
Det er forældrene eller barnets værge, der har klageadgang. Hverken kommunen og PPR, regionen, skolen eller læreren kan klage.
Hvad kan man klage over?
Forældrene kan klage over indholdet af specialundervisningen, når barnet modtager ca. 12 timers støtte/specialundervisning eller derover ugentligt. Forældrene kan også klage, hvis barnet er visiteret til under 12 timers ugentlig specialundervisning/støtte, og de mener, at barnet har behov for mere.
12 timers specialundervisning eller støtte er skæringspunktet mellem almindelig og vidtgående specialundervisning.
Grænsen er ikke helt fast. Hvis barnet går på et af skolens tidlige klassetrin, og ikke har så mange timer, så har man klageadgang tidligere. Da er grænsen ”den overvejende del af undervisningstiden”, og det er mindre end 12 timer, hvis barnet f.eks. har 20 timer om ugen.
Kommunen har pligt til at give klagevejledning, når de træffer en afgørelse om specialundervisning, men ikke alle kommuner giver vejledningen, og nogle kommuner giver forkert klagevejledning. På den måde sker det, at nogle forældre slet ikke ved, at der i deres barns sag er mulighed for at få en klage behandlet i Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning.
Hvem sender klagen?
Når forældrene beslutter at klage, så skal de meddele det til kommunen, og kommunen skal så sende det samlede materiale, inklusiv forældrenes klagebrev, til Klagenævnets sekretariat.
Nægter eller undlader kommunen at sende sagen, så kan forældrene sende klagen til Klagenævnet alligevel. En sådan situation kan f.eks. opstå, når kommunen ikke har styr på, hvorvidt den specialundervisning, som barnet får, ligger inden for, hvad forældrene kan klage over.
Hvis man vil klage, så skal man gøre det inden for fire uger efter, man har fået kommunens afgørelse.
Hvad er en klage?
For at klage er det ikke nødvendigt at skrive andet eller mere end barnets navn og cpr.nr., og så den lille sætning, at man ønsker at klage over barnets specialundervisning. Klagenævnet skal indhente relevante oplysninger om barnet og barnets skolegang, og på baggrund af oplysningerne vurdere, om barnet får et undervisningstilbud, der svarer til barnets behov. Men det er mest hensigtsmæssigt at skrive lidt om, hvad det er, man ikke er tilfreds med.
Hvem kan hjælpe med at formulere en klage?
Man kan altid selv formulere sin klage. Klagenævnet bør ikke lægge vægt på, om forældrene er velformulerede og argumenterer godt for sagen. En klage skal alene kunne afgøres på de oplysninger, der kommer frem i udredningen af barnet og i skolens beskrivelse af barnet.
En del af DH’s medlemsorganisationer har ansat socialrådgivere eller andre, der kan hjælpe med at formulere en klage.
Den uvildige konsulentordning for handicappede, DUKH, kan hjælpe med at klarlægge det lovgrundlag, som en klage afgøres ud fra.
Klagenævnets sekretariat kan vejlede forældrene om de formelle rammer og muligheder for at klage. På Skolestyrelsens hjemmeside kan du hente flere oplysninger om, hvornår du kan klage, og hvordan en klagesag forløber:http://www.klagenaevnet.dk.
Hvad indeholder en god klage?
I praksis er det svært for forældrene at komme igennem med en klagesag, hvis ikke de angiver mere tydeligt, hvad det konkret er for forhold, de er utilfredse med.
Der er ingen grund til at skrive en meget lang klage. DH har to repræsentanter i Klagenævnet, og det er deres erfaring, at de bedste klager er stramt formuleret og fylder ca. en side. De færreste problemstillinger er så komplicerede, at det er nødvendigt at skrive mere.
Klagenævnet behandler individuelle klager. Hvis man står i en problemstilling, der berører flere børn, f.eks. alle børn i en gruppeordning, eller alle børn i en specialskole, så kan man alligevel kun klage over sit eget barns situation. Årsagen er, at alle børn er forskellige, og dermed har omstruktureringer også forskellig effekt for forskellige børn, ligeledes ser forældre ikke ens på, hvad barnet profiterer af, og de kan derfor være uenige om, hvorvidt de vil klage i en bestemt situation.
Man kan klage over kommunens sagsbehandling. Hvis man vil det, så er det væsentligt at skrive tydeligt, at man vil det, og evt. det eller de konkrete punkter, som man klager over.
Findes der retningslinier for, hvordan Klagenævnet stiller sig til bestemte problemer?
Nogle problemstillinger går igen i flere klagesager. Inden for flere af de problemstillinger har Klagenævnet udarbejdet de såkaldte K-meddelelser. De kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside:http://www.klagenaevnet.dk/sitecore/content/Klagenaevnet/Publikationer/Meddelelser.aspx.
K-meddelelserne kan være en retningspil for, hvordan Klagenævnet ser på en bestemt problemstilling. Men ingen sager er ens, og der kan være særlige forhold i ens egen sag, som K-meddelelserne ikke tager højde for.
Kan forældrene møde op i Klagenævnet?
Der er mulighed for at møde personligt frem og præsentere sagen. Klagenævnet tager ikke nogen egentlig diskussion med klageren, men lægger vægt på, at forældrene har mulighed for at fremlægge nye oplysninger eller komme med supplerende bemærkninger. Forældrene bør ikke vurderes på, hvor velformulerede og argumenterende de er. Eller på, om medlemmer af Klagenævnet finder dem sympatiske og kompetente eller ej – alligevel kan det nok ikke helt undgås, og der er altid en risiko for at virke emsig, som man skal vurdere nøje, når man bestemmer, om man vil møde frem selv eller ej.
Klager over ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Hvis den unge og forældrene er utilfredse med det tilbud, kommunen giver, eller hvis et ungt menneske får afslag på en sådan uddannelse, så kan forældrene og den unge klage til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning.
Klager over voksenspecialundervisning
Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning behandler klager over retlige forhold vedrørende voksenspecialundervisningen.
Fra DH’s side har vi spurgt til, hvad begrebet retligt forhold dækker over. Vi har ikke fået noget entydigt svar. Men det dækker ikke indholdet og omfanget af undervisningen, men snarere, om kommunen har behandlet sagen fra borgeren i overensstemmelse med lovgivningen. Det er ret nyt, at Klagenævnet behandler disse sager, og der har endnu ikke været mange.
Andre klagemuligheder på uddannelsesområdet:
Klager, når barnet går på efterskole eller i fri grundskole (privatskole), ungdomsuddannelse og videregående uddannelse
Når forældrene og barnet har valgt, at barnet skal gå på efter- eller privatskole, er der ikke klager over skoleplaceringen. Men hjælpemidler, instruktion til skolens lærere og specialundervisning ud over, hvad skolen kan bevilges af Uddannelsesstyrelsen. Der er mulighed for, at skolen kan klage over Uddannelsesstyrelsens bevillinger, f.eks. af hjælpemidler til en elev. Den instans, der i de tilfælde skal klages til, er Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.
Her skal man også klage, hvis man vil klage over tildeling af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser samt hvis man vil klage over afslag på handicaptillæg til SU.
Der er ikke mulighed for personligt fremmøde i Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.
Klagemuligheder over behandling i sundhedsvæsenet
Patientombuddet
Enhver, der mener at have været udsat for en fejl eller forkert behandling på et hospital, i en kommune, hos en læge eller en anden behandler i sundhedsvæsenet, kan klage til Patientombuddet. Her kan der træffes en afgørelse på, om der er begået en fejl af behandlingsstedet eller behandleren, og om der skal gives en irettesættelse eller ”næse” til de ansvarlige.
Patientombuddet er én samlet instans for patienter, som ønsker at klage over den faglige behandling i det danske sundheds-væsen. Du kan klage direkte fra Patientombuddets hjemmeside ved hjælp af dit NemID.
Får du ret hos Patientombuddet, kan konsekvensen være, at den pågældende behandler får en næse eller kritik, og i de grove tilfælde at behandlerens navn offentliggøres.
Patientombuddet kan også træffe en afgørelse, der går ud på, at et helt behandlingsforløb har været kritisabelt. Så er kritikken ikke rettet mod nogle enkelte behandlere, men imod behandlingsstedet/stederne.
Det man kan klage over hos Patientombuddet
Man kan klage over en sundhedsfaglig behandling (en sundhedsperson eller et forløb): Læger, Tandlæger, Sygeplejerske, Jordemødre, Bandagister, Radiografer, Kliniske diætister, Bioanalytikere, Tandplejere, Fodterapeuter, Optikere, Social- og sundhedsassistenter, Ambulancebehandlere, Kliniske tandteknikere, Kiropraktorer, Fysioterapeuter og Ergoterapeuter.
Klage over tilsidesættelse af patientrettigheder
Det kan f.eks. være en klage over dårlig information, manglende samtykke til en behandling fra patienten, forkerte lægeerklæringer, journalføring, aktindsigt og brud på tavshedspligten. Det kan også være ventetid og frit valg af sygehus.
Klage over kommunale afgørelser/afslag på sundhedsydelser
Patientombuddet kan også se på klager over kommunale afgørelser på sundhedsområdet. Det kan være en klage over en kommunens afslag på tilskud til medicin, kørsel eller begravelseshjælp. Denne form for klager skal forbi kommunen, inden man går til Patientombuddet.
Patientombuddet giver irettesættelser
Omkring halvdelen af klagerne hos Patientombuddet går videre til Disciplinærnævnet, og her munder cirka 30 procent ud i en eller anden form for kritik af typisk en læge, tandlæge eller sygeplejerske.
Dialog
Som en del af klagesagens behandling, tilbydes der en dialog mellem patient og behandler/behandlingssted. Det kan være en god ide at have en bisidder med som patient/klager. Meningen er, at Patientombuddet gennem dialogen med den fejlbehandlede kan forbedre sundhedssystemet. Er du i tvivl om, hvordan du gør, kan dit regionale patientkontor vejlede dig nærmere.
Utilsigtede hændelser
Ved siden af de ovennævnte 3 klagetyper har Patientombuddet også ansvar for at alle rapporter om såkaldte ”utilsigtede hændelser” bliver registreret i en særlig Patientsikkerhedsdatabase. I dag kan man som patient selv indberette en utilsigtet hændelse.
Sagernes afgørelse
Patientombuddets afgørelser er endelige, og der er ikke mulighed for at anke afgørelserne. Hvis man er utilfreds med afgørelsen, er der kun mulighed for at få sagen afgjort ved domstolene.
Erstatning / Patienterstatningen
Der er ikke nogen økonomisk erstatning at hente i Patientombuddet. Hvis du ønsker at søge erstatning, skal du henvende dig til Patienterstatningen. Du kan klage direkte fra Patienterstatningens hjemmeside ved hjælp af dit NemID.
Behandlingsskade, eller en lægemiddelskade
Der kan ydes erstatning i tilfælde, hvis der i forbindelse med behandlingen er opstået en skade, en behandlingsskade, eller en lægemiddelskade.
Det er en betingelse, at behandlingen f.eks. ikke er udført i overensstemmelse med erfaren specialiststandard, eller der er sket en hændelig komplikation/skade, der både skal være sjælden og alvorlig.
Det man kan søge erstatning for
er kan gives erstatning for f.eks. et forlænget sygeforløb (svie og smerte), medicinudgifter m.v., tabt arbejdsfortjeneste, et varigt mén eller tab af erhvervsevne. Det er dog en betingelse, at beløbets størrelse udgør minimum 10.000,- kr.
Sagernes afgørelse
Patienterstatningens afgørelser kan ankes til Patientskadeankenævnet. (pr. 1.1.2015 er navnet Ankenævnet for Patienterstatning). Er du fortsat utilfreds med afgørelsen, kan du få sagen endelig afgjort ved domstolene.
Afslutning
Jeg har her prøvet at give et kort indblik i, hvilke muligheder man har for at klage, og jeg har gennem min tid som nævnsmedlem i både Disciplinærnævnet og Patientskadeankenævnet været med til at træffe mange afgørelser, og ved hvor svært det kan være at træffe ”den rigtige” afgørelse.
Det har været et spændende arbejde, og det er min opfattelse, at det nytter at klage. I Disciplinærnævnet får ca.30 % medhold i deres klage, og i Patientskadeankenævnet får ca. 25 % medhold i deres anke.
Klageskema, klagevejledninger og yderligere oplysninger findes på Patientombuddets og Patientforsikringens hjemmesider. Desuden findes der Patientkontorer over hele landet, hvor patientvejledere er ansat til at informere, vejlede og rådgive patienter om rettigheder, behandling, frit sygehusvalg, ventetider og regler om klage- og erstatninger.
Sommerophold 2014
Mandag den 30. juni
Til årets sommerophold var valgt Best Western Hotel Europa i Aabenraa. Hotellet ligger tæt på gågaden og ikke langt fra lystbådehavnen og andre seværdigheder i byen.
Der var en fin fordeling af nye og gamle medlemmer fra hele landet. Enkelte af årets deltagere var ankommet søndag, så de kendte allerede til hotellets service og forplejning (aftensmenu og morgenbuffet) – den var bare helt i top.
Programmets første punkt var frokostbuffet. Der manglede absolut ikke noget, måske lidt mere appetit. Under frokosten var der god tid til at hilse på ”gamle” COPA venner og byde pænt velkommen til mange nye deltagere.
Efter bordets glæder, godt mætte og tilfredse var der tid til en afslapningsstund på værelserne. Senere valgte mange at gå på opdagelse i gågaden. Her blev flere betalingskort brugt flittigt, hørte jeg senere. Det er utroligt som en gågade virker som en indkøbsmagnet for mange, selv om de fleste af butikkerne ”kun” sælger de samme produkter, som de hjemlige butikker rundt i landet.
Dog var der en stor undtagelse, en meget stor butik: Fam. Carstensens Tehandel, et paradis for tefolket. Her er over 300 forskellige tesorter, alle i store grønne tedåser. Det var nu ikke te jeg købte, men en vingave.
Aftensmenuen var røget laks og en stor dansk bøf med løg m.m.
Vanen tro var der til opholdets første aften inviteret en repræsentant fra en af leverandørerne af stomihjælpemidler. Kirstine Rylev gav informationer om OneMed og præsenterede nyt i stomihjælpemidler. Der var kaffe med sødt under præsentationen. Der var også god tid til at få en privat konsultation om problemer med stomi eller få hjælp til det rette produktvalg.
Som tak for fremvisningen blev der overrakt en vingave til Kirstine.
Tirsdag den 1. juli
Dagens store nyhed var en lille genstand til morgenbuffeen – endda helt kvit og frit. Det var meget populært for de fleste.
Om formiddagen regnede det lidt, ikke meget, men nok til at mange indkøbslyste COPA deltagere fandt ly i gågadens butikker. Det samme gjorde jeg, men det var for at indkøbe noget praktisk til regnvejr – en klapsammen paraply – hjemme står flere andre fint uden at blive våde.
Det store frokostbord skulle indtages inden ugens første udflugt. Turen gik til Frøslevlejren, hvor vi fik information om lejrens historie. Frøslevlejren blev oprettet i 1944 på dansk initiativ til at huse Det tyske Sikkerhedspolitis fanger i det besatte Danmark. I alt var ca 12.000 danskere indespærret i Frøslevlejren fra august 1944 til maj 1945.
Efter informationen var der tid til at gå på opdagelse i lejren, der også har et FN Museum og udstilling om Amnesty International.
Det medbragte wienerbrød og kaffe blev indtaget i det fri rundt i parken.
På hjemturen tog vi en afstikker til Kollund. Tidligere var det et stort paradis med en sejltur til Flensborg for at gøre rigtige gode grænseindkøb. På havnen i dag er der kun det gamle røde rederikontor tilbage. Der er en kæmpe forskel fra gamle dage med masser af halvfulde mennesker og et hav af busser til i dag, hvor der er stilhed og ro til at nyde den flotte udsigt ud over Flensborg Fjord og ind over land med meget store, og sikkert også dyre, flotte villaer med direkte udsigt over fjorden.
Hjemme på hotellet var der tid til en ekstra kop kaffe inden aftenmenuen skulle indtages – svinekæber og pandekager med is.
Under kaffen gav landsformanden information om Stomiforeningen COPA.
Onsdag den 2. juli
Mætte og tilfredse efter den store morgenbuffet, var det tid til at bevæge legemet ud til bussen. Dagens program var en heldagstur. Første stop var ved Gråsten Slotskirke. Her fik vi en guidet rundvisning i Slotskirken og senere rundt i parken.
I dag er det robotter, der klare græsslåningen. Det sparer en del på udgifterne til lønningerne.
Det må siges, at klipningen gik stille og roligt, uden ryge- eller kaffepauser og tilmed helt uden maskinstøj.
Gråsten Slot blev påbegyndt i midten af 1600 tallet af Frederik Ahlefeldt den Store. Det var dog sønnen Frederik Ahlefeldt den Yngre der i 1698 fuldendte barokbyggeriet.
Slottet nedbrændte næsten helt i 1757, men blev senere genopbygget. I 1936 fik kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid overdraget slottet, og en gennemgribende restaure-ring blev foretaget med afslutning af kirkerummet i 1940-41.
Næste stop rundt til endnu en historisk seværdighed – Sønderborg Slot. Åndelig føde er fint, men det mætter ikke i maven. Så frem med de medbragte sandwich og drikkevarer fra bussens personale – chauffør Peter Grossmeier og bus-steward Henning Granslev. Alle blev mætte. Der var endda et par sandwich i overskud.
Der var bestilt guidet rungvisning på slottet. De faste rundvisere holdt sommerferie, men de havde overtalt en fra det faste personale til denne opgave. Overinspektør Carsten Porskrog var så venlig at give en meget informativ rundvisning af slottet.
Inden afgang fra slottet var der tid til at gå rundt i de mange værelser på slottet. Der var også salg af lokalt øl, der kunne indtages i den kølige slotskælder. Kaffetørstige måtte trave en tur langs kajen for at købe den hos havnecafeen.
Mere Danmarks historie, der var tid til en smuttur op til Dybbøl Mølle for at se skanserne, som Carsten Porskrog fortalte om på Sønderborg Slot. Om eftermiddagen var det blevet blæsevejr, så Dannebrog flagrede smukt ud over Dybbøl Banke.
Aftenmenuen var kylling, kartofler med tilbehør og til dessert fromage.
Torsdag den 3. juli
Formiddagen var til egen disposition, inden det store frokostbord ventede på de småsultende COPA gæster. Mad i maven og så på ugens sidste udflugt. Forude ventede rundvisning på Gram Slot og ikke mindst Det store “Sønderjyske Kaffebord”.
På Gram slot havde vi en særdeles kompetent frivillig guide til at fremvise slottet, avlsbygningerne og den nyrestaurerede Holstenske Lade.
Landbruget under Gram Slot dyrkes med økologisk drift med vægt lagt på mælk, kartofler og forskellige melprodukter.
Det kan varmt anbefales at tage på en tur til Gram Slot. Men husk af afsætte god tid til at gå på shopping rundt i avlsbygningerne. Der er et stort udvalg af økologiske produkter, kunst og håndlavet textil.
Grams navn går helt tilbage til Kong Valdemars jordebog dateret i 1231. Selve borgen blev først opført i 1300 tallet. Gram Gods udviklede sig i løbet af middelalderen fra en beskeden kongelig besiddelse til et storgods. Og Gram har siden 1500 tallet til i dag stedse været blandt Nordslesvigs største godser.
Efter rundvisningen var det tid til dagens højdepunkt – “Sønderjysk Kaffebord”. Der var vel 25 forskellige slags kager. Det var umulig at prøvespise alle, så det var med at udvælge et lille antal ca. 10 stk. – det var tilpas.
Mætte og tilfredse ankom vi til hotellet. Tak til Peter Grossmeier fra PP busser, der var chauffør på alle udflugterne. Peter og jeg er kolleger, og Peter passede fint ind i vores selskabs humor og jargon med lidt mobning i en god tone.
Der var ikke det store behov for kaffe med sødt inden aftenmenuen: Rejecocktail og en mega stor wienerschnitzel med tilbehør. Mange kunne ikke spise hele wienerschnitzelen. Det var en skam, den var virkelig god.
Dagens sidste punkt var at nyde en øl i Fox and Hounds, en skotsk’s pub i hotellets kælder.
Fredag den 4. juli
Hele dagen var til egen disposition. Nogle tog en smuttur for at grænsehandle, på besøg ved Danfoss Universe eller på biltur ud i det sønderjyske landskab. Det var også muligt at få en gratis musikoplevelse på gågaden i Aabenraa, da der i den kommende weekend skulle være tattoo med deltagelse af mange orkestre bl.a fra Mexico, Sverige, Tyskland, Holland og Danmark m.m.
Flere af orkestrene underholdt med deres musik helt gratis fredag formiddag. Om eftermiddagen kunne man på Kunstmuseet Brundlund opleve deres øvning på tattooet.
I ugens løb var vi også flere, der havde prøvet lykken, til at møde apotekerparret fra årgang 2000. Desværre fik vi alle en lang næse, de må have haft ferie. De var i hvert fald ikke på job i butikken.
Fredag aften kom så den store festaften med festmenu: Skaldyrsuppe, langtidsstegt oksesteg og chokoladekage, dertil vin samt kaffe med sødt.
Hotellet havde sørget for musik leveret af Klaus Madsen, der forstod at vælge og spille musik, der passede til vores alder – lidt oppe i årene.
Aftenens overraskelse var fremvisning af den kommende COPA film. Der blev optaget lidt fra hotellet og festmiddagen. Indslaget skal i filmen vise, at personer med stomi udmærket kan have det festligt og fornøjeligt. Steen Herdel, vores fotograf stod for dette indslag. Heldigvis blev filmen positivt modtaget af det festklædte publikum.
Efter middagen blev aftenens personale kaldt frem for at få roser for en utroligt dejligt uge på hotellet, roserne var til hele hotellet personale.
Aftenen sluttede med dans til stille og roligt musik.
Lørdag den 5. juli
Alt får en ende, også et COPA sommerophold. Det er nu ganske udmærket. Den sidste store morgenbuffet blev indtaget, inden vi alle rejste hjem til dagligdagen uden betjening, servering og sengeredning m.m. Ak ja sådan er livet også.
Tak til jer alle for en rigtig god uge i Aabenraa.
Best Western Hotel Europa kan varmt anbefales til et besøg i flere dage. Der er kun et lille minus, de har ikke mange P-pladser ved hotellet, og der mangler et lille udendørsareal til at nyde de gode varme sommeraftener.