At være ung med stomi

Et af COPA’s unge medlemmer beretter: Jeg fik colitis ulcerosa, da jeg var 13 år og fik i de efterfølgende 4 år forskellig medicin med mere eller mindre god effekt. Det var et køren frem og tilbage til læge og røntgenundersøgelser, men heldigvis slap jeg med kun én hospitalsindlæggelse, og det var til “opfedning”, da jeg havde tabt mig for meget p.g.a. væske og vitamin/mineralunderskud ved de mange diarré-perioder. Jeg var heldig. Jeg klarede mig alligevel godt i folkeskolen til trods for de mange sygedage og lægebesøg og fik da også gennemført det 1. år på gymnasiet med rimeligt resultat. I sommerferien mellem 1. og 2. g blev det så besluttet, at jeg skulle opereres for min sygdom, og at jeg skulle leve med en pose på maven resten af mit liv!

Født på ny

Den 5. juli fik jeg min ileostomi. Jeg fik snakket med en dame fra COPA, inden jeg skulle opereres, og mit første indtryk, da jeg så hende, var: “Hun kan da ikke have sådan en på maven, hun ser jo helt normal ud, og både ryger, drikker kaffe og spiser flødeskumskager!” For mig betød operationen, at jeg slap for alle disse sygeperioder med diarré og øgning i medicin. Jeg kunne leve et helt normalt liv. Jeg skulle ikke slæbe “100 par trusser og ½ ton medicin” med, når jeg skulle på ferie eller bare på weekend. Kort sagt: Jeg blev født påny godt 17 år efter første fødsel. Jeg tror nok, at jeg er kommet utroligt let over den omvæltning, det er at få en stomi.

Livet meget bedre

Jeg har set på de positive sider, hvis humøret var på vej ned i kulkælderen – og min familie har været en enorm stor støtte med deres praktiske hjælp og positive indstilling. I tiden efter min stomioperation, har jeg også haft medvind. Jeg blev student, var i huset, har arbejdet som hjemmehjælper og er blevet uddannet som sygeplejeske. I privatlivet er jeg blevet gift med verdens bedste og mest forstående mand. Så alt i alt, er jeg lykkelig i mit nye liv. I mit tilfælde blev livet meget, meget bedre efter operationen.