Stomiopereret i Nepal

Af Per Herlufsen, stomisygeplejerske, Gastroenheden, Hvidovre Hospital.
Medlem af bestyrelsen i NepaliMed Denmark.
Engagementet i Nepal er primært af frivillig karakter.

Inddragelse af de stomiopererede på Dhulikhel Hospital, deling af deres viden og erfaringer som led i at skabe størst mulig sammenhæng i det enkelte patientforløb, er en måde at gøre noget nyt på i Nepal. Ønsket om at gøre noget nyt, og dermed skabe værdi i form af bedre kvalitet og effektivitet, er en af baggrundene for, at Dhulikhel Hospital og Gastroenheden på Hvidovre Hospital har indgået en partnerskabsaftale omkring bl.a. stomipleje.

Dhulikhel Hospitals ønske om at genbruge Gastroenhedens løsninger og oversætte innovation fra en kontekst til en anden, er sund fornuft. Ved at komme hurtigere frem til effekt, springe blindgyder over og spare udviklingsomkostninger er det muligt at tilbyde de nyopererede med stomi på Dhulikhel Hospital en høj kvalitet indenfor stomipleje. Dette partnerskab har nu eksisteret gennem nogle år.

I efteråret 2019 besøgte jeg Dhulikhel Hospital. Dette besøg var mit tredje besøg på hospitalet siden 2015. Formålet med besøget denne gang var at hjælpe med at tilrettelægge og afvikle en workshop omkring stomipleje, aflægge et besøg hos den nepalesiske stomiforening, og deltage i den kliniske praksis med pleje af stomiopererede på hospitalet.

Stort set alle faggrupper på Dhulikhel Hospital taler og forstår engelsk, hvilket gør det nemt at tale sammen. Imødekommenhed og venlighed er ligeledes det der møder en, hos alle på hospitalet, hvilket er yderst befordrende for et ligeværdigt samarbejde.

Antallet af stomioperede i Nepal kendes ikke nøjagtigt. Stomibandager som vi kender dem her i Danmark, er ikke noget som er tilgængeligt for den stomiopererede nepaleser, enten på grund af økonomi eller tilgængelighed. Den mest almindelige stomibandage i Nepal, er den som ses på billedet nederst næste side. Det er den bandage der som ofte benyttes når den stomiopererede forlader hospitalet.

Stomibandager som vi kender dem i Danmark, er typisk kun tilgængelige via donationer fra tid til anden. Jeg medbragte bandager som blev doneret fra Hvidovre Hospital, bandager som hovedsageligt bestod af vareprøver som vores patienter havde fået tilsendt som de ikke kunne bruge, eller overskudsbandager efter et forløb med en midlertidig stomi.
De donerede bandager bliver brugt på hospitalet, samt udleveret til patienter når det er muligt. Der er ingen tvivl om, at disse donationer desværre kun virker som en dråbe i havet. Manglen på stomibandager og stomiartikler i det hele taget stiller ofte meget store krav til kreativiteten hos plejepersonalet og den stomiopererede selv.

Kompetencerne indenfor stomipleje hos plejepersonalet er meget varierende, da en af de store udfordringer for nepalesiske hospitaler er at fastholde sine sygeplejersker i længere tid, ganske som vi kender det her fra Danmark.

Planlægningen af startede flere måneder inden mit besøg. Dhulikhel Hospitals ønske om at invitere deltagere fra andre hospitaler og dermed sprede viden og erfaring workshoppen omkring stomipleje til en større gruppe, samt mit ønske om at inddrage stomioperede som en del af arbejdet med at udvikle de professionelles kompetencer indenfor stomipleje var vigtige områder at afklare i planlægningsgruppen.

Enigheden om at præsentationer fra såvel forskere på Kathmandu University samt den nepalesiske stomiforening ville skabe stor værdi for deltagerne var ligeledes et af de områder som skulle afstemmes imellem de lokale arrangører og mig, så oplægsholdere kunne inviteres i god tid. Fordelingen mellem præsentationer og træningsstationer i mindre grupper, samt sikring af det faglige indhold og mulige oplægsholdere, så workshoppen havde kvalitet og vedkommenhed for alle skulle tillige sikres. Alt det praktiske i forbindelse med workshoppen stod Dhulikhel Hospital selv for.

Mit besøg hos den nepalesiske stomiforening, Nepal Ostomy Association (NOA), var en stor oplevelse. Foreningen er placeret i Nepals hovedstad Kathmandu. Drivkraften bag foreningen, Shanti Bajracharya, kendte jeg ganske lidt fra tidligere samtaler på diverse stomikongresser rundt om i verden. Vi havde talt om hendes arbejde med de stomiopererede i Nepal, de mange udfordringer for både hende og stomiplejen generelt i Nepal. Så jeg var vældig glad for hendes invitation, og havde set meget frem til at besøge hende og den nepalesiske stomiforening.

Foreningens formål er at drive en stomiklinik, informere offentligheden om denne klinik, fortælle om foreningen via møder samt undervise i stomibandagering. Selve den fysiske placering af foreningens stomiklinik, er i hendes eget hjem. Stomiklinikkens lokaler er etableret i halvdelen af hendes garage.

Stomiklinkken konsulteres af stomioperede fra hele Nepal, og de besøgende har ofte rejst i mange timer/dage for at få en konsultation.

I kraft af sin internationale anerkendte stomiuddannelse som stomiterapeut, er Shanti i stand til at rådgive og vejlede de stomioperede nepalesere med deres ofte meget komplekse bandageringsproblemer.

Shanti hjælper så godt som det er muligt, men beskriver mange udfordringer i det daglige. De største udfordringer som foreningen har er ifølge hende, den store mangel på stomiuddannede sygeplejersker i Nepal, samt et ringe kendskab til klinikkens eksistens blandt sundhedsprofessionelle og stomiopererede i Nepal, ligesom økonomien til at holde klinikken og foreningen regelmæssigt kørende er udfordret. Dog nævner hun her, at Dhulikhel Hospitals tiltagende engagement indenfor stomiplejen som noget meget positivt. Tiltag som at uddanne egne sygeplejersker indenfor stomipleje, facilitere og afvikle kurser/workshops for andre hospitaler samt Dhulikhel hospitals opfølgning af egne patienter efter udskrivelsen nævner hun som noget meget opløftende.

Shanti er ligeledes bekendt med at Dhulikhel Hospital udleverer donerede stomibandager til deres stomioprerede i det omfang det er muligt. Hun oplyser at alt det stomimateriale som NOA har til rådighed, er doneret, primært fra USA og Australien, men at det kun kan hjælpe i begrænset omfang.

Hendes mand som er pensioneret, hjælper med sortere og få overblik over de donationer som foreningen modtager. En stor udfordring for dem som ønsker at donere stomimateriale til NOA, er ofte at rejse økonomi til transportudgifterne, men ikke at fremskaffe selve bandagerne, siger Shanti. Det er mit indtryk, at såvel Shanti som sin ægtefælle, gør en kæmpe indsats for hjælpe NOA og dermed de stomiopererede i Nepal, selvom foreningens ressourcer er meget begrænsede. Hun håber, at fremtiden bliver bedre for NOA, så kendskabet til foreningen bliver større og flere får mulighed for at blive hjulpet.

Efter nogle inspirerende dage i Nepal med besøg hos NOA, samt muligheden for at deltage i plejen af stomiopererede patienter sammen med de lokale sygeplejersker i kirurgisk afdeling på Dhulikhel Hospital er mængden af indtryk enorme. Ikke mindst afviklingen af workshoppen i stomipleje med deltagere fra flere hospitaler har været fascinerende.

Alle disse mange indtryk og oplevelser sætter gang i tankerne om hvilke aktiviteter som Gastroenheden og Dhulihkel Hospital kan dele i fremtiden.

Aktuelt er der planer om at træne 2 sygeplejersker fra Dhulikhel Hospital i stomipleje i Gastroenheden på Hvidovre Hospital i løbet af 2020.

Ønsker du at støtte Nepal projektet

Støtten er tænkt således
COPA indsamler økonomi til at fremsende XX antal kasser stomibandager til Nepal Ostomy Association.

Stomihjælpemidler, som skal doneres, leveres af Stomiklinikken Hvidovre Hospital, og transporten vil blive finansieret af økonomisk støtte doneret til COPA. Antal af kasser, der kan sendes, afgøres af beløbet som indsamles.

Forretningsudvalget i COPA har beslutter, at vi gerne vil hjælpe Per  Herlufsen med projektet i Nepal.

En evt. støtte kan indbetales til: COPA bankkonto: 4955 7090331 vigtigt skriv NEPAL.

Bemærk venligst
Støtten til Nepal projektet har ingen betydning for vores hjælp med at indsamle stomihjælpemidler til vores venner i Odessa, Ukraine.