Stomi i Grønland

Skrevet af: Ole Vestergaard
Dato: 19. januar 2016

I Grønland er der 17 byer der har et sygehus, men der er kun stomiklinik i Nuuk – på Dronning Ingrids Hospital, der er Grønlands landshospital. Fra denne ene klinik skal alle stomiopererede betjenes i hele Grønland. Den centrale person i dette arbejde er sundhedsassistent Ruth Helene Heilmann

Ruth Helene Heilmann
Sundhedsassistent
Dr. Ingrids Hospital afd. K12
3900 Nuuk

Ruth var i København midt i oktober 2008 – og Copa-bladets udsendte havde fået lov at sætte hende stævne på hotel Astoria ved Hovedbanegården. Ruth var i København, fordi hun skulle på forskellige kurser. Hun skulle også møde stomisygeplejerske Dorte Smith på Rigshospitalet, som hun blandt andet skulle vise nogle medbragte foto af en stomi, der var meget, meget sort i midten. Få råd om dette og ellers få inspiration og ideer til hendes hverdag hjemme i Grønland. Hun skulle også styrke sit netværk – ikke for sin egen skyld – men for at hjælpe stomipatienterne i Grønland. Ofte ringer patienter til hende i Nuuk – patienter der er på ferie i Danmark – og spørger hende, hvor de kan gå hen med et opstået problem. Da er det rart for Ruth at kunne ringe til Dorte Smith, Per Herlufsen eller andre og spørge, om den og den må kigge forbi.

Hvorfor har du valgt stomi som dit speciale?

– ”For mange år siden fødte min veninde et barn på Rigshospitalet i København – en lille dreng. Han havde en medfødt fejl med lukkemusklen (anismus) og lægerne redde hans liv ved at give ham en ministomi. Det syntes jeg var meget fascinerende – også denne minipose! Jeg besluttede mig for, at det ville jeg arbejde med,” fortæller Ruth Heilmann.

Hvor er du uddannet?

– ”I Nuuk på Center for Sundhedsuddannelser (Peqqissaanermik llinniarfik). I Grønland varer en sundhedsassistent uddannelse 3½ år. Den kan ikke helt sammenlignes med en dansk sundhedsassistentuddannelse (SOSU), da man i Grønland bliver uddannet til andre ting, end en dansk sundhedsassistent – f.eks. skal man kunne være med til en fødsel i Grønland. Efterfølgende har jeg specialiseret mig i stomi”.

Hvordan er det at være stomipatient i Grønland?

– ”Stomi i Grønland er meget ensomt. Der er måske 2 –3 patienter i hver by og byerne ligger langt fra hinanden uden vejforbindelser. I Grønland snakker man ikke meget om sygdom. En grønlænder er sej – bider i sig.”

Hvordan er din hverdag på Dronning Ingrids Hospital?

– “Via telefon kan jeg blive bedt om at sende hudplejemidler, bandager osv. Selv om jeg er i Nuuk, betjener jeg hele Grønland. Stomiprodukter udleveres og sendes gratis. Hvis ikke jeg skal betjene stomipatienter, hjælper jeg på hospitalet med en hel masse andre ting – der er altid noget at lave: hjælpe andre patienter eller personale. Hver onsdag er der åbent på stomiambulatoriet. I Grønland er der ca. 110 mennesker, der har stomi. Vi indkalder til tre måneders kontrol; vi oplærer stomipatienterne til at klare sig selv. F.eks.: Der er stadig huse på Grønland uden vand, hvad gør man så. Hvad med bad? Hvad med sex? Hvordan og hvornår skal jeg tage disse piller? Må jeg spise tørret fisk? Spise mattak (hvalhud)? Når jeg snakker med grønlænderne om følelser og intime ting, tror jeg det er godt, det er på vores eget sprog. Grønlændere, der er indlagt, er godt nok tit meget betaget af de blåøjede, smarte unge danske sygeplejersker. Men når det kommer til alvorlig snak, foretrækker de en grønlænder. I Grønland er der stærke familiefølelser. Når en gammel mormor er indlagt på sygehus er hun ekstra meget alene; de store afstande gør, at der ikke kommer familie på besøg – en familie hun ellers har omkring sig derhjemme. Det kan være hårdt. Jeg havde for et halvt år siden en gammel dame indlagt – hun havde været jordemoder og kendte til stomi i forvejen. Men da hun selv fik en stomioperation, faldt hendes verden sammen. Hun syntes stomi lugtede forfærdeligt – hver gang hun selv skiftede – eller der blev skiftet for hende – græd hun.”

Hvad kunne du ønske for dine stomipatienter?

– “Jeg ville gerne have, at patienterne kunne få flere poser og plader at vælge imellem.”

Hvor er du om 20 år?

– “Selv om jeg gerne tager til Danmark eller andre lande – måske tager jeg et par år til USA og arbejder med stomipatienter der – så er jeg ikke i tvivl om, at jeg vil hjem til Grønland igen. Grønland og de grønlandske stomipatienter har mit hjerte. Her i København f.eks. er der da godt, jeg har mine to drenge med og de er vilde med at opleve ting, de ikke kan i Nuuk. Jeg bliver f.eks. plaget om, at vi skal køre i tog. Så vi tager en tur til Ballerup i tog og staks tilbage igen; kun for togrejsens skyld. Men her er støj, dårlig luft og mange mennesker. Hjemme har jeg højt til himlen, ren luft og kan se vandet.”

Hvad er der sket i Grønland om 20 år?

– “Jeg tror vi har fået selvstyre, men vi er stadig en del af det danske rigsfællesskab. Mange grønlændere har dybe rødder i Danmark – f.eks. en dansk far, og hans forfædre bagud. Disse bånd kan ikke skæres over. Det er muligt at nogle unge vil søge en uddannelse i andre lande end Danmark – i USA f.eks. Men selv da er en samhørighed med Danmark en god ballast. At kunne tale dansk er i øvrigt også en god ballast. Det er lettere for en grønlænder at lære engelsk, hvis han/hun kan dansk.” Copa-bladet udsendte siger farvel og tak og held og lykke. I svingdøren ud af hotel Astoria hænger Ruths ord stadig helt klare, og han bemærker en speciel lugt, som han svinger ud på det københavnske fortov ved Hovedbanegården. Ruth har ret og han forstår helt og fuldt, at hun længes hjem.

Dronning Ingridip Napparsimmavissua akunnittarfi llu (Dronning Ingrids Hospital og patienthjem)

På Dronning Ingrids Hospital findes en medicinsk, kirurgisk og psykiatrisk afdeling med tilknyttet operationsafdeling, observationsafdeling, anæstesiafdeling, røntgenafdeling, fødeafdeling, specialist i børnesygdomme, specialist i øre, næse, hals, ergoterapi, fysioterapi, centrallaboraorium samt et patienthotel. Det grønlandske patienthjem i Brønshøj, København – Kalaallit Peqqissartut illuat benyttes af patienter indlagt i Danmark. I Grønland er sundhedsvæsenets ydelser gratis for pesoner tilmeldt det grønlandske folkeregister. Ved akut sygdom eller ulykke under ophold i Grønland er ydelser også gratis for turister fra EU-lande samt Norge, Færøerne og Schweiz.

Dr. Ingrids Hospital. Som alle andre sundhedsbygninger i Grønland er det malet gult.

Artiklen kan også findes i COPA 1/2009