Seksualitet i forbindelse med svær eller kronisk sygdom

Skrevet af: Af: Anne Winther Rolfsted Dandanell, Hvidovre Hospital, Stomiambulatoriet
Dato: 21. marts 2021

Seksualitet
Seksualitet har mange ansigter og udspilles både i kropslige, psykologiske og sociale forhold. Menneskets seksualliv er ikke kun fysiologiske processer, men handler i høj grad også, om måden vi er sammen på. For mange hænger seksualitet sammen med livskvalitet, fornøjelse, velvære og nærhed.

Seksualiteten er naturligt forbundet til kroppens fysiologi. Den er afhængig af blodcirkulation, nerveforsyning og hormonproduktion, men der er også andre ting, der påvirker seksualiteten.

Lysten til at indlede et seksuelt forhold er knyttet til vores psykiske tilstand samt vores sociale relationer.

De fysiologiske processer består af hormoner, der spiller en essentiel rolle i forhold til seksuel lyst. Derudover sørger nerver og blodcirkulation for at skeden bliver fugtig samtidig med, at blodtilførsel til skede, klitoris og penis øges.

Den psykiske tilstand er ofte afgørende for, hvordan man reagerer på erotiske impulser, og hvordan impulserne fortolkes. F.eks. kan man være mere tilbøjelig til at reagere positivt på erotiske impulser, hvis man er glad og føler sig godt tilpas, end hvis man føler sig nedtrykt og/eller ked af det.

Den sociale kontekst er de grupper man er omgivet af f.eks. venner, familie, kollegaer og partner. Man indgår i forskellige roller afhængigt af, hvilken kontekst man befinder sig i.

På den måde er rollerne med til at definere, hvem man er. Dog kan udefrakommende ændringer, eksempelvis sygdom, skabe disharmoni i ens vanlige roller. Det kan medføre, at man selv eller ens omgivelser ændrer den måde, man normalt omgås.

Menneskets seksualitet er således et samspil af fysiske funktioner, følelser og sociale relationer. Den kan ikke isoleres til kun at omhandle én af delene og mennesket befinder sig altid i en kontekst, hvor fysiske, psykiske og sociale forhold influerer på hinanden.

Seksualitet ved sygdom
Hvis en person rammes af svær eller kronisk sygdom, vil det påvirke alle aspekter i personens liv – kropsligt, psykologisk og socialt. En svær eller kronisk lidelse i tarmsystemet har ofte store kropslige konsekvenser enten i  form af træthed, talrige blodige diaréer, inkontinens, og operation som kan resultere i en stomi.

Psykisk kan svær eller kronisk syg-dom betyde nedsat selvværd, vrede, angst, skyld, skam, dårlig samvittig-hed og ændret kropsbillede.
Ligeledes hænder det, at sygdom kan få sociale konsekvenser i form af sygemelding eller ledighed. Nogle oplever også ændringer i det sociale netværk, fordi man ikke har samme overskud til at engagere sig som tidligere. Andre oplever at venner/kol-legaer trækker sig, fordi de ikke ved, hvordan de skal agere overfor den sygdomsramte.

Derudover kan sygdom også påvirke parforholdet, fordi den sygdomsramte ikke agerer som vanligt. De indbyrdes roller, parterne indtager i forholdet, kan blive ændret og den sædvanlige magtbalance forskydes. Det kan give udslag i form af spændinger, frustrationer og dårlig kommunikation.

Uoverensstemmelser kan selvfølgelig opstå i alle parforhold – også hvor sygdom ikke er aktuelt. Seksualitet bruges tit til at overkomme sådanne uoverensstemmelserne. På den måde kan seksualiteten være med til at bygge bro og udglatte spændingerne, så intimiteten genoprettes/opretholdes.

Når sygdom rammer, kan den syg-domsramte reagere med blandt andet angst, vrede, skyldfølelse, skam og/eller nedsat selvværd. Dette kan skabe en følelse af, at han/hun ikke længere er værd at elske. Fejlagtigt kan den sygdomsramte antage, at partneren ikke vil kunne finde han/hun attraktiv, på grund af de ændringer sygdommen har forårsaget.

Ligeledes kan sygdom resultere i ringe eller nedsat seksuel lyst. Dette kan afholde den sygdomsramte fra at indlede/opsøge kærlighed og omsorg af frygt for, at indlede noget vedkommende ikke kan honorere.

Konsekvensen kan være, at den sygdomsramte ubevist trækker sig fra kærtegn og nærhed. Den manglende selvtillid, der kan opstå i forbindelse med svær eller kronisk sygdom kan medføre en frygt for at blive afvist, hvilket også kan være med til at intimiteten forringes.

Partneren kan ligeledes misforstå, de signaler den sygdomsramte udsender. Partneren kan føle sig ”lukket ude” og antage at den sygdomsramte foretrækker at være alene. I misforstået omsorg kan partneren komme til at holde inde med kærtegn og omsorg.

Dårlig kommunikation fra begge parter er ødelæggende for intimiteten i et forholdet. Hvis parterne ikke får brudt med misforståelserne, samt den dårlige kommunikation, kan det give anledning til mistrivsel. Det kan potentielt udvikle sig til reelle parforholdsmæssige problemer og/eller nedsat livskvalitet. Det er derfor vigtigt at værne om seksualiteten – også under sygdom.

Seksualitet er mere end samleje. Det er også den kærlighed, nærhed og ømhed man udviser overfor hinanden. De fleste mennesker, sygdom eller ej, har behov for intimitet samt at mod-tage og give kærlighed.

Seksualiteten og intimiteten kan derfor blive et fast holdepunkt selv i en tid med sygdom og uforudsigelighed.

Singler kan have tilsvarende behov for kærlig og omsorg. Udfordringen kan være, at man som single måske ikke har nogen tillidsperson, som man kan dele tanker og følelser med i løbet af sygdomsforløbet. Singler kan derfor blive ekstra hårdt ramt, da sygdommen kan være en hæmsko i forhold til at opsøge erotikken.

Seksualitet som en styrke
Seksualiteten kan også give styrke og livsmod i en tid med kaos og forandringer. Intimitet, ømhed, tryghed samt at føle sig elsket kan øge livskvaliteten. Seksualiteten kan således virke som et pusterum fra sygdom.

Samtidig kan den give livsmod, og dermed mere overskud til at mestre svær eller kronisk sygdom.

Seksualitet og stomi
I nogle tilfælde kan svær eller kronisk sygdom resultere i et operativt indgreb, som kan resultere i en stomi.

I forbindelse med et operativt indgreb er der risiko for, at nerver og blodkar kan blive beskadiget, hvilket betyder nedsat følsomhed og forringet blodtilførslen til penis, skede og klitoris. Det kan for mænd blandt andet betyde rejsnings- og vandladningsproblemer. Tilsvarende kan det for kvinder betyde orgasmeproblemer eller smerter ved samleje pga. nedsat følsomhed eller nedsat evne til at blive fugtig i skeden,

De fleste, der får en stomi, vil umiddelbart reagere med vrede, fortvivlelse, tristhed og depression over
at have mistet en kropsfunktion. Endvidere kan stomiopererede have vanskeligt ved at opleve sig selv som seksuelt attraktive grundet ændret kropsopfattelse.
At have en pose på maven indeholdende afføring kan være skamfuldt. Der kan derfor være svært at lade en partner komme tæt på, hvis man ikke selv føler sig attraktiv. Dertil kommer bekymringer for lækage, som heller ikke er fremmende for seksuel lyst.

Det er vigtigt også at nævne at en stomi i andre tilfælde kan medføre forbedret livskvalitet og sexliv. I de til-fælde hvor sygdom nærmest har gjort det umuligt at have et sexliv, enten på grund af blodig diaré, smerter, træthed, medicin påvirkning osv.

I disse tilfælde kan stomien være medvirkende til at sexlivet blomstrer. Det betyder ikke, at det ændrede kropsbillede er uden betydning, men i takt med at livskvaliteten bedres vil et liv med stomi for nogle være et acceptable livsvilkår.

Netop livsvilkår og accepten af dette er essentielt, hvis man skal leve med en stomi. Det er en proces, som den enkelte skal igennem og for nogle sker det hurtigere end hos andre.

Hos stomisygeplejersken kan man søge råd og vejledning omkring den bedst egnet stomibandage, så læ-kageproblematikken reduceres til et minimum. Derudover kan man få hjælp til at finde mindre og diskrete stomiposer, som bl.a. kan anvendes ved intime lejligheder.

Det er ofte, at den stomioperede kan opleve nedsat seksuel lyst efter et kirurgisk indgreb. Uanset om det skyldes frygt for smerte, vrede, skamfuldhed eller ændret krops- billede kan det være en stor hjælp at tale med ens partner. Fortæl hvorfor man ikke har lyst og find alternative måder at være sammen på i en periode.

Det kan være en god idé at gå langsomt frem og sammen finde ud af, hvad der føles rart og dejligt. Berøringer, kys, kram og ømhed kan vække lystfølelsen. Det kan for nogle være en god idé at afsætte tid til at dyrke intimiteten ved på forhånd at have aftalt et tidspunkt.

Hvis man har lavet aftaler om, hvad man har lyst til, og hvad man ikke har lyst til, er det vigtigt, at man overholder disse aftaler, så den stomioperede kan give sig hen uden at skulle være nervøs for ikke at kunne indfri forventningerne.

I tilfælde af at man har brug for professionel hjælp f.eks. ved rejsnings-besvær, for hurtig udløsning, smerter ved samleje, vedvarende manglende eller nedsat seksuel lyst mm. kan man via egen læge søge råd og vejledning. Hvis ikke egen læge har mulighed for at hjælpe kan man blive henvist til en af landets sexologiske klinikker.

Kilder:
1. Graugaard, C, Møhl, B, Hertoft, P. Krop, sygdom & Seksualitet. 1. København. Hans Reitzels Forlag. 2006.
2. Graugaard, C, Giraldi, A, Møhl, B. Sexologi. 1 udgave, 1. oplag. Forfatterne og Munksgaard. København 2019.