Copa

  STOMIFORENINGEN...

MEDLEMSLOGIN


 

Ny viden om stomi 2014

Skrevet af: Henning Granslev, landsformand
Dato: 19. januar 2016

COPA fik i januar 2014 i samarbejde med Coloplast og analysefirmaet Advice udført en spørgeskemaanalyse blandt brugere af stomihjælpemidler. Mange tak til de 1.115 COPA-medlemmer, der besvarede spørgeskemaet.

Vi bringer her en række resultater, der viser vigtigheden af at stomiopererede har adgang til de rette produkter for netop dem. I dag er det sådan, at 95% er tilfredse eller meget tilfredse med deres stomiprodukt, selvom 35% oplever problemer med produktet. Samtidig afslører undersøgelsen at ca. halvdelen af de stomiopererede aldrig har skiftet stomiprodukt, og at 19% skifter hvert femte til ottende år. Det viser helt tydeligt, at har man først prøvet et produkt, så vil man typisk blive ved med at bruge netop dette. Det skyldes sandsynligvis, at sikkerhed er det vigtigste, når man vælger produkt – eksempel­vis har ca. hver tredje i undersøgelsen skåret ned på aktiviteter som følge af deres stomi, fx sport, udlandsrejser og visse typer socialt samvær. Resultatet viser også, at 78% af respondenterne oplever, at deres stomi er forbundet med bekymringer i dagligdagen. Slutteligt, viser undersøgelsen, at det for 62% af de stomiopererede er usandsynligt, at de vil skifte til et andet stomiprodukt inden for det kommende år.

Det er derfor vigtigt, at du som borger og stomiopereret kender dine rettigheder og at kommunen følger servicelovens §112 når de bevilger stomihjælpemidler.

Inden operationen er den største
bekymring, om stomien vil være
årsag til lugt og lyd, og om stomien
vil afholde en fra noget i livet