Ny viden om mavetarmsygdomme

Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med sygdomme, der kan føre til kræft.
Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.

Området hvor mavesækken og spiserøret mødes, også kaldet den gastroøsofageale overgang, er ikke designet til vores moderne livsstil. Stress, alkohol, nikotin og svær overvægt udløser ofte patologiske forandringer i slimhindemembranen i dette område, som kan føre til kræft i spiserøret.

Ved hjælp af særligt dyrkede miniorganer, såkaldte organoider, og teknologier, der gør det muligt at spore og fremhæve enkelte celler, har forskere nu kunne følge udviklingen af den gastroøsofageale overgang fra fosterstadiet til voksenstadiet i en række forsøg på mus.

Forskernes resultater kaster lys på, hvor kompleks kommunikationen er på celleniveau, samt på de specifikke veje, som cellerne bruger, når de kommunikerer med hinanden. Resultaterne giver ny viden om udviklingen af den gastroøsofageale overgang og har derfor stor betydning for forståelsen, forebyggelsen og behandlingen af mavetarmsygdomme. Samtidig giver de den medicinske forskning en ny indgangsvinkel samt nye muligheder for udvikling af nye behandlingsformer.

Lektor Cindrilla Chumduri, som er biolog med speciale i infektioner og kræft på Aarhus Universitet, står bag studiet. Hun har mange års erfaring med at bruge organoider i sin forskning. Hun har bl.a. brugt mini-organer til at undersøge, hvordan celler i livmoderhalsen degenererer og udvikler sig til kræftceller – et andet område, hvor forskellige typer af slimhindecellers veje krydses.

Der hvor forskellige slags overfladevæv mødes Spiserørets flerlagede overfladevæv og mavesækkens cylinderformede overfladevæv mødes i den gastroøsofageale overgang. Området er kendt som et ’hotspot for udvikling af metaplasi’, dvs. når en type celler erstatter en anden type celler.

Barretts øsofagus, som er forstadiet til kræft i spiserøret, udvikles ofte der. Antallet af tilfælde af Barretts er steget voldsomt i den vestlige verden igennem de sidste 40 år. Barretts øsofagus er kendetegnet ved, at det flerlagede overfladevæv i spiserøret overtages af andre celletyper, der ikke normalt findes i vævet. Det er dog stadig uklart, hvorfor lige præcis dette område er så udsat for denne proces. For at vi bedre kan forstå, hvad der ligger bag denne udskiftning af celler, skal vi først forstå den almindelige celledeling helt ned i detaljen – fra foster- til voksenstadiet.

Forskerne har i deres nye undersøgelse kastet lys på den komplekse udviklingsproces i den gastroøsofageale overgang – og opnået hidtil ukendt viden om de udviklingsprocesser, der sker i dette område, fra fosterstadiet til voksenstadiet. Det vil få stor betydning for, hvordan man tidligt i et sygdomsforløb kan opdage og behandle sygdomme i denne vigtige del af fordøjelsessystemet.

Kumar, N. et al. Decoding spatiotemporal transcriptional dynamics and epithelial fibroblast crosstalk during gastroesophageal junction development through single cell analysis.
Nat Commun. 2024. 15; 3064.
Doi.org/10.1038/s41467-024-47173-z.