Ny forskning skal give flere kræftpatienter gavn af immunterapi

Immunterapi har i de seneste år givet store fremskridt i behandlingen af kræft. Men der er stadig en række kræfttyper, hvor behandlingen er uden virkning. Det har forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning imidlertid måske fundet en løsning på. Resultaterne bliver nu afprøvet i forsøg med patienter på Rigshospitalet.

På Rigshospitalets fase 1-enhed kan kræftpatienter være med i forsøg med nye typer af medicin. Det er patienter, som har været igennem standardbehandlingen mod deres sygdom, og hvor lægerne nu er på udkig efter nye måder at behandle kræften på.

På afdelingen afprøver kræftpatienter netop nu en behandling, der kombinerer immunterapi og kemoterapi. Målet er at finde en måde at gøre immunterapi effektiv hos de patienter, som enten er blevet modstandsdygtige overfor behandlingen, eller som har en kræftform, hvor immunterapi slet ikke er effektiv. For mens immunterapi er yderst effektiv mod nogle kræftformer som eksempelvis modermærkekræft, har den samtidig vist sig uvirksom mod en række andre kræftformer, som eksempelvis bugspytkirtelkræft og prostatakræft.

Forsøget på fase 1-enheden er sat i gang på baggrund af resultater fra laboratorierne hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. I forsøg med kræftceller og mus har forskere her kombineret kemoterapi af typen thiopurin med såkaldte checkpoint-hæmmere, som er immunregulerende lægemidler. Og det gav gode resultater: – “Behandling med thiopurin fik immunforsvaret til at
strømme til området med kræfttumoren og angribe kræften.

Det bremsede kræftens vækst, og væksten blev yderligere bremset, når vi samtidig behandlede med immunterapi”, siger lektor Daniela de Zio fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har ledet forsøgene.

Genetiske ændringer afslører kræftceller På Rigshospitalet vil patienterne i forsøget derfor få en kombination af thiopurin og en checkpoint-hæmmer. Først får de imidlertid lavet en genetisk analyse. Her undersøger lægerne, hvor mange genetiske ændringer der er i patienternes kræftceller, og hvor tilbøjelige kræftcellerne er til at få nye genetiske ændringer. Genetiske ændringer er nemlig nøglen til, hvordan kombinationen af thiopurin og immunterapi virker.

“Behandling med thiopurin fik immunforsvaret til at strømme til området med kræfttumoren og angribe kræften. Det bremsede kræftens vækst, og væksten blev yderligere bremset, når vi samtidig behandlede med immunterapi”.
Daniela de Zio (medforfatter på artiklen i tidsskriftet Oncoimmunology).

Ændringerne i generne er det, der gør, at kræftceller adskiller sig fra normale celler. Men mens ændringerne fører til, at cellerne bliver syge og opfører sig unormalt, kan de også føre til, at immunforsvaret opdager de syge celler og slår dem ihjel. Det foregår enten naturligt, eller hvis immunforsvaret får hjælp via behandling med immunterapi.

Et problem er imidlertid, at kræftceller kan udvikle måder at blive modstandsdygtige over for immunterapi. Et andet problem er, at kræftceller ved nogle kræfttyper ikke adskiller sig nok fra normale celler, til at immunforsvaret kan genkende dem – selv med behandling med immunterapi.

Det er blandt andet tilfældet for kræft i prostata eller bugspytkirtel, hvor immunterapi indtil videre er uvirksom. Og det er her thiopurin kommer ind i billedet: – “Thiopurin øger antallet af genetiske ændringer i kræftcellerne. Det gør, at kræftcellerne bliver synlige for immunforsvaret, og som forsøgene fra laboratoriet viser, tilkalder det immunforsvaret, så det angriber kræftcellerne.

Thiopurin er i mange år er blevet brugt til at behandle kræft i blodet. I forsøgene på Rigshospitalet bliver det imidlertid brugt i doser, der er væsentlig lavere end ved kemoterapi – så lave, at det ikke slår celler ihjel.

Hos patienterne vil det forhåbentlig føre til, at immunforsvaret bliver i stand til at bekæmpe kræften. Hos de patienter, der er med i forsøget, skal kræftcellerne derfor helst have en vis tendens til at få genændringer for at øge sandsynligheden for, at thiopurinen virker”, siger overlæge Kristoffer Staal Rohrberg, der leder forsøgene på fase 1-enheden.

Kilder:
• Mette Vinter Weber: Ny forskning skal give flere kræftpatienter gavn af immunterapi. Kræftens Bekæmpelse. Nyhedsbrev 31-03-2023. www.cancer.dk
• Nazerai L et al.: Thiopurine 6TG treatment increases tumor immunogenicity and response to immune checkpoint blockade. Oncoimmunology. 2022.12,1. Doi: 10.1080/2162402X.2022.2158610.