Copa

  STOMIFORENINGEN...

MEDLEMSLOGIN


 

Mange danskere er federe, end de tror

Skrevet af: Flemming Johannesen
Dato: 19. januar 2016

Ifølge en ny undersøgelse blandt 2.000 danskere er 40% af dem, der tror, de er overvægtige, rent faktisk fede. Risikoen for at få alvorlige følgesygdomme stiger kraftigt, i takt med at vægten forøges.

Fedme er et stigende problem i flere lande. I Danmark er 47% af den voksne befolkning ifølge Sundheds­styrelsen overvægtige, og 13% lider af fedme (er svært overvægtige). Den nye undersøgelse, der er lavet i forbindelse med den Europæiske Fedmedag 2015, viser, at vores viden om fedme er mangelfuld på en række områder.

Undersøgelsen er en del af en større undersøgelse foretaget i syv forskellige lande, herunder Belgien, Frankrig, Finland, Tyskland, Italien og England, og er en af de mest omfattende studier af vores viden og forståelse af fedme hidtil.

Den danske undersøgelse under­streger to væsentlige udfordringer for vores forståelse af fedme. Dels undervurderer mange overvægtigtige deres vægt, og dels er det kun under halvdelen af danskerne (46 %), der mener, at fedme er lige så farligt som fx rygning, selvom studier viser, at det kan forkorte ens liv med op til ti år. Ifølge Jens Meldgaard Bruun, der er formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning, er der grund til bekymring over de nye tal.

-”Resultaterne fra undersøgel­sen skal bestemt tages alvorligt, når så stor en gruppe af danskere undervurderer deres vægt – tror de er ovevægtige, men rent faktisk er fede. Det er veldokumenteret, at fedme er kraftigt medvirkende til at udvikle en række alvorlige følge­sygdomme, som fx type 2-diabetes, cancer og hjerte-kar-sygdom, og man bør tage denne viden omkring fedme og følgesygdomme alvorlig”, siger formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning, Jens Meldgaard Bruun.

Fedme handler ikke kun

om dårlig kost og

manglende motion

Ifølge undersøgelsen svarer 84%, at fedme er forårsaget af livsstilsvalg, og 60% mener, at det skyldes dårlig kost. Ifølge Dansk Selskab for Adi­positasforskning er der behov for at skifte fokus fra kun at se på fedme i relation til dårlig kost og manglende motion, til også at se på mange af de underlæggende faktorer, som påvirker vores vægt.

-”Det er tydeligt, at danskerne peger på manglende motion og dårlig kost som de primære årsager til den stigende fremkomst af fedme. Dette er en forsimplet måde at anskue proble­merne på, og der bør i stedet fokuse­res på, at fedme udvikles på baggrund af et komplekst samspil mellem bl.a. gener og udefrakommende faktorer”, påpeger Jens Meldgaard Bruun.

Behandlingen af fedme skal styrkes

Fedme er en stor trussel mod vores sundhed i Danmark og Europa, og Dansk Selskab for Adipositasforskning påpeger, at man bør fokusere mere på at forebygge og behandle sygdom­men.

-”En sundere kost og mere mo­tion kan hjælpe mange med at tabe sig, men for gruppen af fede er det veldokumenteret, at det har en meget begrænset effekt. Behandlingen skal i højere grad skræddersyes til den enkelte patient og tage højde for de underlæggende faktorer, der forår­sager fedmen og fremkosten af følge­sygdomme som fx, type-2-diabetes. Aktuelt ved vi, at kirurgi er en effektiv og sikker behandling af fedme og fed­mens følgesygdomme, men man bør bestemt ikke afvise, at andre behand­linger (medicinsk, psykologisk, livsstils interventioner, ol) eller kombinationer af disse også kan være effektive”, afslutter Jens Meldgaard Bruun.

Danskerne undervurderer den sundhedsmæssige

risiko ved fedme

Mindre en halvdelen (46%) mener, at fedme er lige så farligt som rygning, selvom studier viser, at det kan for­korte ens liv med op til ti år.

Danskernes viden om risikoen ved fedme er modsætningsfyldt – mens 2/3 er klar over sammenhængen mellem fedme og diabetes og for højt blodtryk, ved færre, at fedme kan forårsage hjertesygdomme (67%) og depression (55%), hjerte­stop (45%), kræft (14%) og astma (13%). Fedme øger risikoen for alle nævnte sygdomme, herunder 40% af alle kræftsygdomme. n

Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med den Europæiske Fedmedag 2015. Den fulde rapport kan downloades fra EASO’s hjem­meside: www.easo.org. Den er foretaget af analysevirksomheden Opinum i samarbejde med the European Association for the Study of Obesity (EASO) med betingelsesløs støt.

Fakta fra undersøgelsen
• Over halvdelen af respondenterne
(57%) mener
deres vægt er normal
/sund, mens en 1/3 mener,
at de er overvægtige.
Kun 5% mener, de er fede.

• Næsten 1/3 (23%) af
dem, der mener, at de har
en normal vægt, er rent
faktisk overvægtige (udregnet
ud fra respondenternes
angivelse af egen
højde og vægt).

• 42% af dem, der mener
de er overvægtige, er rent
faktisk fede.

• 2 ud af 5 (40%) er tilfredse med
deres nuværende vægt. Næsten 1/3
er utilfredse med deres vægt (22%).

• Tilfredsheden med vægten er lavere
hos dem, der mener de er overvægtige
eller fede (henholdsvis 7% og
3%) .

• Tilfredsheden er også højere hos
mænd end kvinder (henholdsvis 44%
og 35%).

• 84% af respondenterne mener, at
fedme hovedsagligt skyldes livsstil.
Det er højere end gennemsnittet i den
samlede undersøgelse på 79%.

• 60% mener, at den primære årsag
er dårlig kost.
• 35% mener, fedme er en sygdom.

• 36% mener, det er en psykisk lidelse,
og 31% mener det er genetisk.

• To ud af fem mener, at stress kan
føre til fedme, og 32% mener, at mangel
på søvn er en faktor.

• Ældre over 55 år mener i mindre
grad, at stress er en faktor til fedme
sammenlignet med den yngre befolkning
mellem 19-34 år (58% mod
26%). Det samme gælder for mangel
på søvn (38% mod 21%).