Copa

  STOMIFORENINGEN...

MEDLEMSLOGIN


 

Kolostomi – tyktarmsstomi

Skrevet af: Copa
Dato: 18. januar 2016

Anlæggelse af en kolostomi (colostomi) indebærer at forbindelsen til endetarmen og sidste del af tyktarmen afbrydes, og tyktarmen føres ud gennem bugvæggen i en stomi (sigmoideostomi). Stomien placeres i venstre side af bugen.

Herunder kan du læse mere om hvem der kan få en kolostomi, hvordan operationen foregår og om mulige komplikationer til en kolostomi. Du kan også læse om “transversostomi”.

Kig også forbi Stomiforeningen COPAs forum om kolostomi.

Hvem kan få en kolostomi?

En kolostomi er den kirurgiske behandling når medicinsk behandling ikke fungerer eller hvis anden operation ikke er mulig.

Operationen

Endetarmen og nederste del af tyktarmen afbrydes. Ca. 6 cm af tyktarmen føres gennem bugvæggen, krænges og sys fast til huden således at stomiens højde er mellem 1-3 cm.

Komplikationer

Komplikationer som hudproblemer, diarré, mavekneb og tarmstop kan forekomme ved en kolostomi.

Transverso-stomi.

En transversostomi er en form for kolostomi, da det er tyktarmen der føres ud (transversum – den tværliggende del). Den anvendes som aflastende (midlertidig), og ligger højt på bugen (over navlen). Den anvendes for at give det underliggende tarmstykke ro til at hele. Den udføres ofte som dobbeltløbet dvs. der er 2 huller i stomien, et hvor der afgår afføring, det andet hul kan levere en smule afføring og slim fra tarmens overflade. Denne stomi kan være svær at bandagere, fordi den er stor og uregelmæssig i formen, samtidig er afføringen tyndere end ved de normale kolostomier. Patienter med denne stomi har øget behov for støtte fra stomiambulatorium eller hjemmesygepleje.