12 gode råd mod kræft – med hilsen fra EU

Skrevet af: Kræftens bekæmpelse
Dato: 19. januar 2016

15.000 kræfttilfælde kunne undgås alene i Danmark, hvis vi var bedre til at forebygge. EU og WHO har nu samlet de 12 vigtigste sundhedsråd om, hvad EU-borgerne selv kan gøre for at forebygge kræft i ‘Europæisk kodeks mod kræft’.

Sund kost er et godt værn mod mange kræftsygdomme, viser forskningen. – “Vi ved, at de fleste danskere gerne vil leve sundere. Og når det gælder kræft har vi gode muligheder for at forebygge. Mindst fire ud af 10 kræftsygdomme kunne undgås, hvis vi var bedre til at forebygge”, siger forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.

Jørgen H. Olsen er leder af Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæm­pelse og har sammen med nogle af verdens førende kræftforskere været med til at skrive det ny europædiske kodeks mod kræft.

Rygning, kost og overvægt
De vigtigste råd lyder: Undgå rygning og overvægt, spis sundt, vær fysisk aktiv i hverdagen, begræns alkohol og soldyrkning, vær opmærksom på kræft-fremkaldende stoffer på arbejdspladsen og hold øje med luftarten radon i dit hjem. Dertil kommer råd om amning, kræftrisiko ved hormontilskud og opfordring til at takke ja til screeninger for kræft og HPV-vaccinationer til unge piger. Forskerne – bl.a. i Kræftens Bekæmpelse – arbejder målrettet på at skaffe ny viden om kræft, så vi også kan blive bedre til at undgå kræft.

De fleste af rådene kender mange af os i forvejen. Men nu er det ganske vist og har fået både EU’s og WHO’s blå stempel på baggrund af den vigtigste viden og forskning på hvert område.

Danskerne dør for tidligt
– “Vi ved, at danskernes middellevealder er en del lavere end i resten af Skandinavien og mange af de andre vestlige lande, som vi plejer at sammen­ligne os med. Vi ved også, at næsten 20 pct. af alle kræftsygdomme skyldes rygning. Selvom det kan være rasende svært at ændre vaner og livsstil, er der altså her gode muligheder for at øge vores levealder og ikke mindst styrke vores livskvalitet og sundhed – hvis vi vil”, siger Jørgen H. Olsen.

Undersøgelser viser, at de fleste danskere gerne vil. Tre ud af fire rygere ville gerne kvitte tobakken. Over halvdelen af alle overvægtige ville gerne tabe sig. 30 pct. af danskere, som drikker for meget, ville gerne mindske alkoholforbruget. Og to ud af tre danskere, som har stillesiddende arbejde, drømmer om at være mere fysisk aktive.

Lev sundere – undgå kræft
Så der ligger et kæmpe potentiale, mener forebyggelseschef i Kræftens Be­kæmpelse, Mette Lolk Hanak.

– “Vores mange aktiviteter omkring forebyggelse bygger på solide internatio­nale erfaringer som f.eks. de europæiske kræftråd. Og vi kan se, at vi virkelig har rykket på danskernes holdning til sundhed og på deres ryge-, kost- og moti­onsvaner. Det er holdnings- og adfærdsændringer som disse, som vi senere vil kunne aflæse som positive knæk i kræftstatistikkerne”, siger Mette Lolk Hanak.

Lige nu arbejder Kræftens Bekæmpelse for eksempel med at hjælpe stor­rygere, der skal træffe den svære beslutning om at blive røgfri. Og så vil vi gerne have flere danskere op på cyklen. Samtidig er det lykkedes at få største­delen af de danske unge ud af solarierne for at forebygge modermærkekræft.

Social ulighed
Sundheden er skævt fordelt blandt danskerne. Tilhører du den rigeste fjerdel af danske mænd, så lever du ti år længere, end hvis du befinder dig i den socialt dårligst stillede gruppe i samfundet. Mette Lolk Hanak påpeger, at en af forebyggelsesindsatsens fornemste opgaver er at udjævne den ulighed:

– “Danskerne bliver stadig sundere – men sundheden er ujævnt fordelt. Og vi ved, at kræft rammer hårdest blandt Danmarks dårligst stillede. Derfor har vores forebyggelsesarbejde to overordnede spor, hvor vi giver bred folkeoplysning om f.eks. fuldkorn og rygning, men samtidig arbejder målrettet for at påvirke de rammer i samfundet, der gør det sunde valg til det lette valg – for alle”, siger Mette Lolk Hanak.

Den sociale skævhed i sundhed blandt danskerne skyldes især rygning og alkohol – selvom flere og flere rygere kvitter cigaretterne.

Nemmere at vælge sundt
Seniorforsker Susanne Dalton, som har forsket i social ulighed, mener, at vi bør overveje at gentænke vores strategier i forhold til forebyggelse. For at nå de borgere, som ikke føler sig inkluderet i målgruppen for de offentlige kampagner, skal vi måske målrette vores budskaber mere. F.eks. med initiativer på arbejdspladser og nærområder – og så holde øje med om de virker.

– “Og så kan vi jo se, at de såkaldte ‘strukturelle tiltag’ har størst effekt på folkesundheden. Hvor man f.eks. øger priserne på tobak og differentierer afgifter på usunde varer. Hvor man inddrager fysisk aktivitet i byplanlægning, dagtilbud og skoler. Det sværeste at ændre er jo vaner – og derfor skal det gøres nemmere for alle at træffe det sunde valg – og ikke bare for de samfundsgrupper, som har overskud i forvejen”, siger seniorforsker Susanne Dalton fra Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse. (www.cancer.dk)