Stomiens historie
Skrevet af: Copa
Dato: 18. januar 2016
Kolostomi
Den første kendte kolostomioperation blev foretaget i 1776 af den franske læge Pilore. Selvom de hygiejniske forhold dengang var meget ringe, levede patienten i 45 år, men historien fortæller intet om hvordan hans liv med kolostomien var. Resultaterne var dårlige på grund af manglende bedøvelsesmidler og antibiotika, hvorfor mange døde af infektioner, bl.a. bughindebetændelse. Først da penicillinet blev en realitet, som det mest anvendte antibiotikum i forbindelse med 2.verdenskrig, kunne man få styr på disse infektioner. Omkring 1850 fik antiseptik (behandling med bakteriedræbende midler) og aseptik (steril behandling) en stadig større betydning ved operationer
Ileostomi
Efter at kolostomien er blevet mere almindelig, begynder man at tænke på muligheden for også at lave ileostomi. En kirurg ved navn Henrotin foreslår i 1893 dannelsen af ileostomier i forbindelse med operation i tyndtarmen kombineret med bylder og blindtarmsbetændelse, men der gik dog 10 år før det blev en realitet. I 1923 laver Brown en ileostomi ved deling af tynd- og tyktarm, herved lavede han en “end-type” ileostomi gennem et indsnit i bugen. Denne teknik forblev næsten uændret frem til 1950. Man havde dog en del problemer med væskebalancen dengang. I 1952 udviklede kirurgen Brian Brooke den teknik, hvorved man krængede tarmen, og den stomikonstruktion vi kender i dag, var en kendsgerning.
Urostomi
Den amerikanske urolog Eugen Bricker opfandt i 1954 teknikken med at aflede urinen via en tarmstomi, den såkaldte “Bricker blære”, altså en urostomi. Senere har tingene udviklet sig i takt med nye opfindelser i forbindelse med bandagering, så der i dag findes flere muligheder, men dog primært med de almindelige kolo, ileo- og urostomi operationsformer, som grundlag. I begyndelsen af 1930 og 1940 begyndte man at fremstille special bandager. Disse var store og klodsede, og først da plastikken fik sin plads i midten af 1950’erne kom der gang i den store opfindsomhed. Så i dag har man så bredt et sortiment, at man nok må sige at alle stomister kan finde et system, der giver den nødvendige tryghed og livskvalitet.
Irrigation
I 1981 opfandt man irrigationsmetoden, der er et vandlavement, hvor der ledes lunkent vand ind i tarmen og kort efter vil den tømme sig og afføringen ledes via et skylleærme ned i toilettet. Mellem irrigationerne kommer der ingen afføring, og man kan nøjes med at bruge en minipose eller prop. Kan kun bruges ved kolostomi.
Fremtiden
Det er meget svært at forudse udviklingen indenfor stomiområdet, men kikkert operationer, transplantationer, kunstige organer etc. er under stadig udvikling. Så vi har helt sikkert ikke set enden på det endnu.