Copa

  STOMIFORENINGEN...

MEDLEMSLOGIN


 

Folkemødet på Bornholm

Dato: 6. oktober 2019

Stomiforeningen COPA deltog i årets Folkemøde. Kræftens Bekæmpelse havde lejet et stort telt, meget centralt og synligt beliggende tæt ved havnen i Allinge. I teltet var der i det ene hjørne lavet plads til patientforeningerne
kunne have borde og hylder til deres mange forskellige brochurer.

Repræsentanter fra foreningerneskiftedes til at passe standen og give debesøgende diverse informationer om foreningernes mange brochurer og tilbud om råd og vejledning til at leve videre efter et kræftsygdomsforløb. Vi
fra COPA var meget tilfredse med besøg på standen af personer, der ønskede brochurer og viden om det at være stomiopereret.

Vi ankom til Bornholm allerede onsdag morgen. Så var der god tid til at  indrette os i vores lille ferie residens for de kommende dage. Det var en lille ferielejlighed mest til 2 personer. Vi var dog 4, men da der var en god og  behagelig sovesofa i stuen gik det.

Folkemødet startede torsdag i KB teltet med tilbud om at få et Livsstiltjek, se solens usynlige UV stråler ændre farven på et armbånd lavet af perler. Farveskiftet skulle gøre opmærksom på at huske solcreme. Man kunne også få taget et uv-foto, så evt. solskader kunne ses. Der var også gode råd om at bevæge sig noget mere – for ens egen skyld. I teltet kunne man få en lille tatovering med budskabet om at nedbryde tabu om kræft. Tatoveringen var helt uskadelig og forsvandt efter få dage.

Dansk Industri og Kræftens Bekæmpelse havde en debat om Kræft og  Arbejdsliv. Hans Pilgaard var Moderator for debatten mellem Jesper Fisker
direktør hos KB, direktør Mario Hannerup Dansk Industri og bl.a. flere  større firmaer på Bornholm. Debattørerne var enige om, at der kan være
meget store forskellige på, hvor meget et firma kan tage hensyn til en  medarbejder, der i en lang/kort periode ikke kan yde en normal indsats.

Fredag var afsat til debat om det sunde liv: en sund start på dagen. En af debatterne var om uligheder i sundhedsvæsenet, hvilket er et stort problem. I debatpanelet var der både læger og politikere, bl.a. TV læge Charlotte Bøving og regionsrådsformand Stephanie Lose. Under debatten var det  muligt at stille spørgsmål om, hvorfor, der under et sygdomsforløb, skal være så store forskelle på kommunernes og regionernes tilbud for  behandling, praktisk hjælp i hjemmet og tildeling af hjælpemidler,  herunder også til stomihjælpemidler.

COPA fik efter mødet talt med nogle af debattørerne. Alle var enige om, at der ikke skal (læs burde) være forskelle uanset hvilken kommune, man
har bopæl i. Der blev skabt flere gode kontakter de dage, COPA deltog i Folkemødet. Vores store hurdle er stadig uligheden i kommunernes  fortolkning af socialloven. Det kan ikke være rigtigt, at man skal vælge bopæl, efter hvor man får den bedste hjælp, det burde være ens over hele landet.

Lørdag var der oplæg om emnet: Hvordan er det at være pårørende til en alvorligt syg . Her var et fint causeri mellem 0zlem Cekick og Hans Pilgaard.
Efter oplægget have Henning lejlighed til at spørge Hans Pilggaard om,  hvordan COPA kan komme med i ‘Hvem vil være millionær’.

Desværre kunne Hans Pilgaard ikke hjælpe med dette. Det er helt suverænt deltagerne, der bestemmer dette. Det er ganske udmærket. Selvfølgelig  skulle Henning have målt sin sundhedstilstand, og ja, han er oversund,
som han gik meget og pralede med. I det hele taget foregik der mange ting overalt i Allinge/ Sandvig. I pauserne kunne vi gå rundt og se på de andre stande, møde politikere, skuespiller og andet godtfolk.

Søs Egelind holdt et oplæg ”hendes forening” Cannabis Danmark. Der var også en strikkeklub, hvor der blev strikket strømper til unge med cancer.

Lørdag aften sluttede med fællesspisning for alle patientforeningerne. Vejret var ikke det bedste. Vi havde pakket sommertøj, da vi skulle til solskinsøen.

Fredag var der solskin hele dagen. Lørdag startede nogenlunde vejmæssigt. Men kl. 15.00 brød et kraftigt uvejr løs. Det var så slemt, at politiet advarede mod at gå ud, man skulle blive i teltene, eller hvor man nu var. Der var skybrud, og løse genstande fløj gennem luften. Alle arrangementer lørdag aften blev aflyst. De kunne simpelthen ikke udføres.

Heldigvis var der bestilt bord indendørs i restauranten, hvor vi sluttede med fællesspisning. Maden var ok, der var bare alt for lidt. Det var endda ikke  billigt – Folkemødetillæg.

Det er utroligt så meget liv og stemning, der er de dage, hvor så mange  forskellige foreninger støtter op om Folkemødet. Det er en fantastisk
oplevelse.

Søndag var pakke sammen dag, og mandag morgen gik turen atter mod Jylland, en hel masse information og oplevelse rigere.

COPA deltagerne havde et rigtig godt og udbytterigt Folkemøde. Så vi håber, det bliver mulighed for at deltage igen til næste år.