Patienter med senfølger får hjælp af kostomlægning
Skrevet af: Fra Kræftens bekæmpelse
Dato: 11. marts 2019
Der kan være hjælp at hente i kosten for de patienter, der kæmper med senfølger efter kræft i bækkenorganerne. Det mener Mette Borre, der er klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital og til daglig rådgiver tidligere kræftpatienter om deres kost.
Smerter, inkontinens, forstoppelse og diarré. Det er nogle af de gener, der kan følge efter behandlingen af kræft i tarm, urinveje eller underliv.
Omkring 40 pct. af alle patienter, der overlever kræft i bækkenorganerne, oplever senfølger i en eller anden udstrækning. For nogle er senfølgerne overkommelige, mens de for andre er stærkt hæmmende i dagligdagen.
Ikke mindst kan patienternes fordøjelsessystem være skadet af kræftbehandlingen. For patienter, der for eksempel har fået fjernet et stykke af tarmen, kan deres evne til at fordøje fedt være blevet svækket, ligesom de kan have svært ved at optage laktose og gluten fra kosten. Og det kan have stor betydning for tarmfunktionen.
Mange af disse patienter har fået ændret deres liv radikalt. De har måske mistet jobbet eller føler sig socialt isolerede, fordi de kæmper med nogle problemer, som er belagt med tabu. Jeg forsøger at hjælpe dem ved at kigge på deres kost og se på, om der er nogle områder, hvor det vil kunne gavne dem at lave en ændring.
Mette Borre, klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital
For nogle patienter kan det endda være svært at opretholde et almindeligt arbejde og socialt liv, fordi deres kropsfunktioner påvirkes så markant, at de mister kontrollen.
Den problematik oplever Mette Borre ofte gennem sit arbejde som klinisk diætist på Aarhus Universitetshospital. Her hjælper hun tidligere kræftpatienter med at omlægge kosten i forsøget på at afhjælpe dem ufrivillige toiletbesøg og ændre luftudviklingen i deres tarme:
Et helt nyt område
Mette Borre arbejder systematisk med kosten for patienter, der har overlevet kræft i bækkenorganerne. Siden april 2018 har hun hjulpet i alt 35 patienter med at omlægge deres kost ud fra de symptomer og erfaringer, patienterne selv beskriver.
Alle patienter er forinden blevet undersøgt af en mavetarmlæge, som vurderer, om den enkelte patient har behov for en diætist eller ej.
De patienter, der har problemer, henvises gennem Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger til kræft i bækkenorganerne til Mette Borre, som ser nærmere på den kost, som patienterne har registreret.
Og selvom forskningsområdet stadig er nyt herhjemme, har Mette Borre indtil videre haft gode resultater med at foretage kostændringer for patienterne.
Læs om Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger til kræft i bækkenorganerne:
Mindre fedt
– Det er naturligvis altid individuelt, hvad der er problemet for den enkelte patient, men overordnet har vi haft stor succes med at reducere fedtindholdet i mange af patienternes kost.
Ved at reducere fedtindtaget modvirkes galdesyrediarré og det hjælper tarmen, og kan gøre en kæmpe forskel for patienten.
Kosten har ændret Ebbas liv
Ebba Nielsen er en af de patienter, der har haft glæde af en kostomlægning. Efter at være blevet opereret for tarmkræft i 2012, døjede Ebba længe med tarmproblemer, og lægerne forsøgte forgæves at finde frem til en medicinsk behandling, der kunne hjælpe hende. Hun blev tilbudt alt fra skrappe pillekure til opiumsdråber, men det var først, da hun kom i kontakt med Mette Borre og fik justeret sin kost, at hun for alvor oplevede en forbedring.
Det har været guld værd for mig, og i dag har jeg et helt andet liv. Jeg lever efter en skræddersyet diæt, hvor jeg forsøger at undgå gluten og laktose, og samtidig spiser så lidt fedt og sukker som muligt. Det gør, at jeg har fået langt bedre styr på mine tarme, og at jeg kan fungere meget bedre i min dagligdag.
Ebba Nielsen, tidligere kræftpatient
Selvom Ebba Nielsen er meget taknemmelig for sin livsstilsændring, har det ikke været helt uden ofre for hende at skulle ændre sine madvaner.
– Det har været svært for mig at måtte opgive nogle af de madvarer, som jeg virkelig godt kan lide. Et helt almindeligt stykke rugbrød for eksempel, eller desserter, som jeg holder meget af. Men når jeg en gang i mellem spiser det, kan jeg mærke konsekvenserne med det samme. Der er kontant afregning, og jeg må jo erkende, at jeg simpelthen bare ikke kan tåle det længere.
Ny forskning skal give bedre viden
For Ebba Nielsen har det været afgørende at reducere mængden af fedt i kosten. En sådan ændring kan umiddelbart lyde simpel, men for patienter, der måske i forvejen har oplevet vægttab eller nedsat appetit i forbindelse med deres sygdomsforløb, er det nødvendigt, at energitabet erstattes af andre fødevarer.
Samtidig kan det være svært at vide, om det er fedt eller fibre, maven reagerer imod, og derfor påpeger Mette Borre, at det er vigtigt at se en diætist, der kan hjælpe med at justere kosten.
Desuden mangler der, ifølge Mette Borre, stadig viden på området, især når det kommer til de bakterie-problemer, der kan have en indvirkning på tarmen.
Derfor vil man i løbet af foråret 2019 starte en undersøgelse blandt patienter på senfølgecentret i Aarhus for at blive klogere på, hvordan kosten kan skræddersyes patienten endnu bedre. Og det glæder Mette Borre.
– Det her område er meget spændende, fordi det stadig er så nyt, og der har manglet et sådan tilbud til patienterne. Jeg håber, vi kan få udbredt vores erfaringer til hele landet, så man også andre steder vil oprette lignende tilbud. Samtidig er det vigtigt, at vi får spredt budskabet, så både praksiserende læger og patienter ved, at vi findes, og at vi faktisk kan hjælpe dem.