Copa

  STOMIFORENINGEN...

MEDLEMSLOGIN


 

Personer med en tyndtarms-stomi (ileostomi) kan mangle salt og væske

Dato: 11. november 2018

Opsummering fra Charlotte Ruds oplæg til Stomidagen 2018

Personer med en tyndtarms-stomi (ileostomi) kan mangle salt og væske, og mange typer af drikkevarer kan øge tabet af salt og væske ud gennem
stomien.
Det er drikkevarer som vand, te, kaffe og danskvand,
og muligvis også søde drikke som juice, saft og sodavand. Nogle oplever at  få et stort stomi-output efter de drikker søde drikke, og hvis man har et stort stomi-output, så kan manglen på salt og væske blive endnu større.

Charlotte Rud fik af COPA overrakt en gavecheck på 25.000 kr. til hendes videre forskning.
Ved mangel får nogle symptomer som svimmelhed, træthed eller kramper. En måling af, hvor meget salt man udskiller i urinen, kan hjælpe med at vurdere om man mangler salt. Hvis man tisser meget lidt eller ens urin er mørkegul, kan det være regn på at man mangler væske.
Hvis man mangler salt og væske kan det hjælpe at drikke såkaldte ”re-hydreringsvæsker”. Dem kan man købe eller lave selv, og man kan supplere med mælk, og evt. bouillon.

Charlotte Rud fik af COPA overrakt en gavecheck på 25.000 kr. til hendes videre forskning.