Tegn i blodet forbindes med høj dødelighed hos tarmkræftpatienter

Nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitet har undersøgt en række biomarkører, der kan identificeres ved hjælp af en simpel blodprøve – heraf to markører, der kan sige noget om, hvor alvorlig sygdommen er for patienter med tarmkræft.

I stedet for en besværlig afføringsprøve arbejder forskere på at screene for tarmkræft ved hjælp af en blodprøve, der afslører, om man har kræft, og hvor slemt det står til.

Læge Simon Ladefoged Rasmussen, ph.d. på Aalborg Universitet har skrevet en artikel*), der handler om, hvordan man i vores blod kan finde det DNA, der gør, at nogen udvikler kræft i tyk- og endetarmen.

Hvis patientens blod indeholder et højt antal af de undersøgte biomarkører, har patienten en dårlig prognose og en øget risiko for at sygdommen vender tilbage. Havde man mere end ti markører i blodet, var kun knap 40% i live fem år efter diagnosen blev stillet. Af de patienter, der havde under fem markører i blodet, var tæt på 80% fortsat i live efter fem år.

To markører særligt farlige 
Specielt to af de syv markører, som ifølge forskningsprojektet kan anvendes i en blodprøve, er forbundet med en dårlig prognose. Således er risikoen for at dø af sygdommen to til tre gange forhøjet indenfor fem år.

-“Patienter med disse markører vil derfor kunne have gavn af en mere  aggressiv behandling i form af kemoterapi. Der er ikke forsket meget i prognosen for de enkelte markører. Og ingen har hidtil identificeret disse
to markører som værende et udtryk for overdødelighed  hos tarmkræftpatienter”, siger Simon Ladefoged Rasmussen.

Fra afføringsprøve til blodprøve 
På baggrund af 193 patienter med tyk- eller endetarmskræft og 102 raske patienter udredt ved kikkertundersøgelse, har
Simon Ladefoged Rasmussen nærmere undersøgt 30 biomarkører, som tidligere er påvist at have betydning for udvikling af denne kræfttype. Og særligt syv af de 30 markører – det såkaldt hypermethylerede DNA – viser sig at kunne anvendes som screeningstest for kræft i ende-eller tyktarm.

 Hvornår kan en blodprøve så erstatte afføringstesten?
I dag får alle, der har passeret 50 år, tilsendt en kuvert med kit,
de skal anvende til at indsende en prøve af deres afføring med
posten. Formålet er at opspore tegn på kræft i ende- eller tyktarm.
Men en del – 35% – afstår fra at fumle med at tage prøver
af egen afføring. Flere forskere arbejder bl.a. derfor på at erstatte
afføringstesten med en blodprøve, der forventes at være mere tiltalende
for dem, der i dag ikke deltager i screeningsprogrammet.
-“Vi har nu identificeret en DNA-profil, som er lige så sikker som afføringsprøven, når det kommer til at påvise tegn på kræft og til at frikende de raske,” siger Simon Ladefoged Rasmussen.

*) Simon Ladefoged Rasmussen, S.L. et al. Hypermethylated DNA, a circulating biomarker for colorectal cancer detection. PLOSone. 2017.
https://doi.org/10.1371/journal.pone.0180809

• I Danmark diagnosticeres ca. 5.000 med kræft i ende- eller tyktarm hvert  år.
• Femårsoverlevelsen er ca. 50%.
• I 2014 blev der indført et screenings program for alle i alderen 50-74 år.