Fyldt op med viden og mad; ny bestyrelse i arbejdstøjet
Dato: 20. maj 2025
Lørdag d. 15. marts 2025 afholdt COPA Kbh./Frederiksberg årets ordinære generalforsamling i Rødovre Bowlinghal.
Vi startede med et oplæg af ”Stomi-Per” fra Stomi-klinikken på Hvidovre Hospital.
Per fortalte om de sidste nye trends indenfor stomiprodukter og stomihjælpemidler.
Der var også mulighed for at stille spørgsmål.
Fyldt op med den nyeste viden, blev det tid til at få fyldt maverne op. Vi fik en dejlig frokostbuffet.
Herefter afholdt vi generalforsamlingen. Hjørdis og Jytte havde ønsket at træde ud af bestyrelsen som henholdsvis sekretær og suppleant. Tak til dem begge for mange års bestyrelsesarbejde. Vi fik fyldt bestyrelsen op med Susanne og Elin og den nye bestyrelse er allerede trukket i arbejdstøjet.



