En weekend med magiske øjeblikke

Af: Christina Hausgaard Gregersen.

Efterårsferien starter i vores familie ofte med familieweekend med andre familier, der også danser rundt med børn med afføring og tarmproblemer. Turen i den fyldte bil rummer snakke om forventningen om det vi plejer og det vi håber sker på weekenden. For rammerne på Milton Hotel Park i Middelfart er velkendte og Sylvester, der er hovedårsagen til at vi overhovedet er med på denne weekend, understreger også kækt realiteten i at han er adgangsbilletten. Det har han efterhånden understreget mange gange igennem mange år. For tiden er gået fra familie med små børn til familie med teenagere. Teenagere der ikke på samme måde, som små børn kan sættes i kassen familietid. Hver gang har vi dog nydt, at han for en gangs skyld kan hive en fordel frem om en mave, der i lange perioder har voldt ham kæmpe udfordringer. Overskriften for weekenden er “At samle på magiske øjeblikke”. Bilturen starter vist ud med et af de øjeblikke.

Vi tjekker ind. Finder værelset og nyder aftensmaden, som vi ikke selv skal lave eller rydde op efter. Vi nyder gensyn og hilser på nye familier. Vi er mange forskellige mennesker. Forskellige steder fra Danmark. Middelfart er stedet hvor vi samles, og der er tid til at slappe af eller snakke med andre om hverdagen. For mange af os indeholder hverdagen i perioder udfordringer med afføring, skyggebørn, indlæggelser, operationer, tabt arbejdsfortjeneste, smerter, sygefravær, Movicol osv. En del af vores hverdag, som kan være svær at dele med andre, der ikke har erfaringer med afføring og tarmproblemer. Det er befriende og lidt magisk at kunne nyde aftensmaden, mens samtalen flyder frit omkring vores hverdag på godt og ondt.

Morgenbuffet byder velkommen lørdag morgen i langsomt tempo. Vores rutiner er flyttet over på et hotel. Tid til at vågne. Tid til at fordøje. Tid til at hjælpe kroppen i gang og trække vejret. Tid på et toilet, for at få maven i gang og dermed de bedst mulige forudsætninger for at lave en god dag. En dag af gangen. Det har livet lært os. Nogle gange på en barsk måde.

Lørdag er krearummet igen åbent. Der er et kreativt rum og en PS4 til børnene. Det bliver flittigt brugt og skaber rum til leg og kreativitet. Usædvanligt seje hjælpere, der hjælper med kreativiteten eller guider hen imod mor eller far, når der er børn der har brug for det. Formiddagen byder på tid til leg og bevægelse på Strib Efterskole ikke langt fra Middelfart imens de voksne bliver undervist af psykologen Charlotte Jensen. Hun har stor erfaring med familier som vores. Hvor hverdagen er fyldt med virkelig mange forskellige overskrifter som fx krise, smerter, sorg.

Efter frokosten, som vi atter nyder blot at kunne udplukke lige netop hvad vi har lyst til at spise, er der afgang til Naturcenter Hindsgavl ved den gamle lillebæltsbro. Solen skinner. Nogle går andre triller i bilen til mødestedet. Vi skal ud og opleve sammen. Ud i solen. Ud i efteråret. Ud for at fordøje. Ud for at give rum til samtale og leg. Der er flotte gamle træer og en fed legeplads. Der er bordbænkesæt, kaffe, slik og kage. Der er rum til at være sammen eller alene. I samtale eller i stilhed. I leg, hoppende, løbende, eller siddende. Rum til atdagdrømme eller måske bare trække vejret, måske bare nyde et øjeblik, måske et magisk øjeblik.

De der vil og som er over 140 cm, kan komme med på Bridgewalking. Udsigten er imponerende øverst oppe på den gamle lillebæltsbro. Det kan godt føles som et magisk øjeblik. Vejret er godt og vi kan ane Juelsmindehalvøen, hvor vi bor. Det er også imponerende de røverhistorier og lidt slidte jokes som guiden kaster om sig med. Der er langt ned og en hue er god til de vindblæste øer og sikkerhedsbæltet er rigtig godt. For der er langt ned og festmiddagen lørdag aften samt klovnen Tapé venter forude.

Der er blevet gjort klar til festmiddag. Måske en anden bluse. Måske et bad. Måske bare en lur. Vi er ikke de eneste, der er klar på en festmiddag. Hotellet skal også jonglere med et andet selskab, som også forventer varm og godt tilberedt mad. Men denne aften bliver det et hektisk show i hvordan vores sultne børn og unge kommer til at vente noget længere end planlagt på aftensmaden. Men vi fik mad og styregruppen kæmpede for at det kunne lykkedes. Knap så festligt, som vi måske havde forventet. Men vi fik det, og Tapé laver efterfølgende et glimrende show, som han efterhånden har gjort en del år. De unge der vil, snupper en kort gåtur over til bowlinghallen og skaber en god aften. Imens de sætter retning mod flest strikes og bowlingstemning er der igen rum til os der bliver. Rum til at snakke eller danse til Copa´s hus DJ´s musik. Rum til at flytte fokus fra det der kan fylde i hverdagen eller måske høre mere om hvordan andre griber livet med en mave der giver afførings- eller tarmproblemer an.

Søndag melder trætheden sig. Igen nydes buffeten med tanke på at vi hverken selv skulle lave maden eller selv rydde væk. Generalforsamlingen sættes i gang og vi når de vigtige punkter, der holder vores fællesskab kørende, inden vi ruller hjem. Det er vigtigt. For vi er ikke de første eller de sidste, som får brug for et fællesskab, med familier der kender alt for godt til livet med afføring og tarm problematikker, at mødes i. Der er stille i bilen på vej hjem mod Juelsmindehalvøen, på en helt igennem god måde. Det kan godt føles som et magisk øjeblik.