En dag fyldt med LEGO – COPA i Legoland
Dato: 10. april 2026
En dag fyldt med LEGO – COPA i Legoland
COPA var i år så heldige at få billetter til Legolands præ-åbningsdag, som fandt sted fredag den 27. marts.
Det blev en helt særlig dag, hvor parken udelukkende var åben for særligt inviterede gæster. Legolands personale gjorde en stor indsats for at sikre, at alle fik den bedst mulige oplevelse.
Arrangementet var skabt som et pusterum, hvor der var plads til at tage tingene i et roligere tempo – og hvor der var en fælles forståelse for, at det er helt okay at være anderledes.
Venskaber blev styrket, nye familier blev budt varmt velkommen i COPA, og der blev nydt et stykke kage eller to. Der blev netværket, grinet, leget og prøvet forlystelser i stor stil.
En stor tak til Legoland og arrangørerne bag dagen – og ikke mindst til alle jer fra COPA, der deltog og gjorde dagen helt særlig. Vi håber, at det bliver muligt at gentage succesen i de kommende år.


