Forældregruppen

  STOMIFORENINGEN


SygtStærk er et fællesskab for unge med kronisk fysisk sygdom eller handicap på tværs af diagnoser.

Familieweekend i Middelfart 2023

Dato: 9. december 2023

 

Endnu en skøn familieweekend på Milling Hotel Park i Middelfart

 Fredag eftermiddag d. 13. oktober fandt 11 familier fra hele landet vejen til Milling Hotel Park i Middelfart, som igen i år dannede ramme om COPAs familieweekend, der hvert år arrangeres af COPA-forældregruppen i skolernes efterårsferie. Traditionen tro bød weekenden på gode samtaler, leg, sjove aktiviteter, faglige oplæg og lækker mad. Igen i år deltog både gamle kendinge og nye medlemmer sammen med deres familier.

Alle deltagere ankom fredag i løbet af eftermiddagen og nød godt af hotellets lækre aftensbuffet og muligheden for at slappe af, spille PlayStation, se FredagsTamTam eller snakke sig ind på hinanden over en kop kaffe.

Lørdag formiddag drog størstedelen af børnene afsted mod hallen på Strib Idrætsefterskole, hvor skønne børnepassere lagde op til alt fra badminton til høvdingebold. Det var en kæmpesucces. De børn, som var for små til boldspil og halleg, hyggede sig med Dublo, Brio og kreating sammen med endnu et hold børnepassere.

En stor TAK skal igen i år lyde til vores team af ”børnepassere”, der efterhånden kender både COPA og forældregruppen inde- og udefra. De har været med i adskillige år og kender alt til at være COPA-barn med de udfordringer, der kan være, når maven driller. Det gør, at vi som forældre trygt kan overlade børnene til dem og deltage i den undervisning, som foregår på familieweekenden. Mens børnene brændte krudt af i hallen, var det netop undervisning, som stod på programmet for forældrene. Familierådgiver og terapeut Lea Lykkegaard delte gavmildt både af sine personlige erfaringer og sin store faglige viden, da hun lørdag holdt foredrag om det at være familie med et kronisk sygt barn. Det var berigende timer, som gav anledning til både spørgsmål, erfaringsudveksling, tårer og latter.

Midt på dagen mødtes vi alle til en lækker frokost på hotellet med efterfølgende græskarudskæring og gode muligheder for gåture i smukke Middelfart eller afslapning på hotellet.  Lørdag aften var hotellets restaurant dækket op til skøn festmiddag. Efter middagen underholdt klovnen Tapé både børn og voksne. Tapé er efterhånden en husven, og i år sluttede showet af med autografer og muligheden for selv at prøve et par klovnetricks. Som afslutning på en indholdsrig og sjov dag tog de ældste børn afsted mod bowlinghallen og sluttede aftenen af med manér, mens der var god tid til at snakke, hygge og spille for dem, der blev tilbage på hotellet.

Ved generalforsamlingen søndag formiddag samlede Marie Louise Larsen, forperson for COPAs forældregruppe, op på de forskellige arrangementer og aktiviteter, der har været i forældregruppen det forgangne år. Styregruppen er forholdsvis ny og gav udtryk for, at de ønsker konstruktiv feedback løbende. Der blev blandt andet snakket om forårets COPA-familieweekend, og styregruppen inviterede til alle til at tænke med og komme med gode forslag til lokation og aktivitet (der ikke ligger i den dyreste ende). Sidste år var en lille gruppe afsted på Samsø, hvor de have en skøn weekend sammen og i særlig grad var begejstrede for at opleve et spektakulært rovfugleshowet.

Ved generalforsamlingen var der valg til styregruppen. Dorthe Christiansen fra Vejen (mor til Oliver 14 år) blev valgt ind, mens Kasper Vedderkop trådte ud. Vi takker for indsatsen. Efter generalforsamlingen spiste vi frokost sammen, og med fyldte maver var det tid til at sige farvel og tak for denne gang og på gensyn.

Skrevet af Rebekka Nørremark, mor til Hjalmer.

 

Galleri

Gallerier

Kontakt info

Kontakt person

Formand
Marie Louise Rødkjær Larsen
Mor til Bertram, født 2015.
Morbus Hirschsprung.
Halvorsmindevej 13
9800 Hjørring
Tlf. 28550637
Mail: marielouise.vinther@live.dk


Kristina Bruun Westermark
Mor til Malthe, født 2009.
Morbus Hirschsprung.

Mail: nicolaiwestermark@gmail.com


Nicolai Bruun Westermark
Far til Malthe, født 2009.
Morbus Hirschsprung.
Mail: nicolaiwestermark@gmail.com


Dorthe Christiansen
Mor til Oliver, født 2009.
Morbus Hirschsprung.

Mail: dorthe.alsted@gmail.com


Lars Mikkelsen (suppleant)
Far til Ava, født 2016.
Analatresi.