Dejligt med sommerophold, hvor man møder nye mennesker med pose
Dato: 4. september 2023
Undertegnede har deltaget i COPA’s sommerophold i Odder.
Mandag frokost fra 12 til 14 fik hilst på nogle jeg havde set før og nogle nye. Efter aftensmaden fremvisning af nye stomiprodukter fra Hardam.
Tirsdag tur til Generationernes Hus i Aarhus, spændende rundvisning, hvor der er alt fra børnehave til ældrecenter.
Derefter rundvisning på Moesgaard Museum, retur til Odder til dejlig aftensmad.
Onsdag en tur rundt på Samsø – desværre det meste af dagen i regn men skøn guide, der fortalte om alt vi så. Vi havde madpakker med på turen og fik kaffe og kage på færgen hjem.
Herefter aftensmad og social hygge.
Torsdag besøg på Asger Jorn Museet I Silkeborg og på hjemturen en tur til Himmelbjerget hvor nogle tog turen fra P-plads til tårnet.Herefter aftensmad og hygge.
Fredag var til egen disposition så jeg besøgte en veninde og fik købt nye shorts og nød musik på torvet i Odder.
Fredag sluttede med festmiddag med musik og dans.
Lørdag morgenbuffet og afrejse.
Med håbet om et på snarligt gensyn.
Dejligt med et sommerophold, hvor man lærer nye mennesker med pose
at kende.
Venlig hilsen
Else Kulas, Galten




