Bowl’n Fun & Brunch – samt medaljer og godt humør
Dato: 11. juli 2025
D. 25. maj var der lagt op til sjov, hygge og dejlig brunch i Bowl’n’ Fun i Viby J.
Vi var en lille sluttet kreds på 10 personer der mødte op med kampgejst og godt humør.
Vi bowlede med stor entusiasme i en god times tid, og der var flere af os der fik sved på panden.
Heldigvis var der lidt køligt til ganen under spillet.
Der var arrangeret en stor og meget indbydende brunchbuffet, med alt hvad der hørte sig til.
Oveni var der en helt fantastisk kage og isbuffet. Så alle var godt mætte og tilfredse.
Der blev uddelt medaljer til de 3 personer med fleste point. Vi må sige, at Team2 var et stærkt team. Stort tillykke til Ulla der fik en smuk guldmedalje hængt om sin hals, en flaske bobler, og en smuk bowlingstatuette. På de to næste pladser kom Anni & Maibritt. Også de fik en medalje om halsen.
Det var en stor succes som vi gentager en anden gang. Der er dog plads til mange flere
medlemmer til disse arrangementer, så kom frisk en anden gang.
Tak til de fremmødte medlemmer, der var med til at gøre en grå søndag i maj til en hyggelig, spændende og virkelig sjov søndag.





