Generalforsamling
Dato: 15. maj 2023
Traditionen tro startede vi med at spise noget smørrebrød sammen.
Hvorefter generalforsamlingen startede og vi fik valgt en god dirigent Hjalmar, der styrede resten af mødet.
Regnskab og beretning blev godkendt med akklamation, hvorefter bestyrelsen fremlagde planerne for året.
Der bliver en bustur i foråret (17. juni – se senere). Den var oprindelig planlagt til Sverige og Kullen, men da vi fandt ud af at der blandt de tilstedeværende var 4, der ikke kunne komme med, da de hverken havde pas eller kørekort, som svenskerne forlanger, blev denne tur droppet og vi tager til Nordsjælland i stedet.
Så kom valget til bestyrelsen. På valg var Jytte og Lisbeth.
Jytte var villig til genvalg men Lisbeth ønskede at stoppe.
Jytte blev genvalgt og Jørgen Andersen blev nyvalgt og
som suppleant blev Gertie Benediktsons valgt.
Men ved 1. bestyrelsesmøde trak Jørgen sig og Gertie indtrådte i bestyrelsen – som nu består af:
• Gethe (formand)
• Marina (næstformand)
• Jytte (sekretær)
• Per (kasserer)*)
• Gertie (medlem).
*) Som det fremgår efterfølgende, skal vi finde en ny kasserer. Var det noget for dig?