Nordsjælland

  STOMIFORENINGEN


To dages sommertur – gode tilbagemeldinger

Dato: 15. september 2019

 

Lørdag d. 15. juni var dagen hvor vi i COPA Frederiksborg skulle på den årlige sommertur, men denne gang var det en tur på to dage, da vi ville markere at lokalforeningen havde 40 års jubilæum.

Vi skulle på en tur til Aarhus i bus og vi skulle af sted lørdag morgen kl. 7.30 fra Hillerød og derefter mod Egedal station hvor vi skulle være kl. 8.00, for der stod det næste hold som skulle med og ventede på os.

Denne gang havde vi en ny gæst med fra Ishøj, da også medlemmer fra andre lokalforeninger kan tilmelde sig de annoncerede ture.
Som sagt kørte vi mod Jylland med et stop inden Storebæltsbroen, hvor vi holdt en pause på ca. 15 minutter og herefter kørte vi videre over Fyn til Den Gamle By i Aarhus, hvor vi havde en aftale om frokost i et af de gamle huse der hedder Hobrohuset.

Da vi ankom til Århus og ikke mindst til ”den gamle by” da regnede det, og da vi sad i Hobrohuset og fik vores lækre frokost regnede det ret kraftigt. Heldigvis holdt regnen op ca. 10 minutter efter, at vi var færdige med at spise, og resten af tiden havde vi tørvejr oven i købet med lidt sol.
Mange af husene var fra tiden fra omkring 30’erne og 50’erne og de nyeste var fra 70’erne, hvor der var mange ting fra den tid, som man havde glemt i gemmerne fra ens liv og som lige pludselig dukkede op igen, og så kom tankerne tilbage til den tid man var barn eller ung.

Efter vi havde gået rundt til kl. 17, kørte vores bus os til Hotel Årslev Kro, som ligger i Brabrand lidt uden for Aarhus.

Her havde vi et par timer til afslapning, inden vi skulle ind til vores  jubilæumsmiddag. Hovedretten bestod af oksespidsbryst desserten var
Creme Brulée, hvilket vi alle kunne lide. Der var vin, øl eller vand til maden og bagefter kaffe, så vi fik en rigtig hyggelig aften sammen.

Vi skulle tilbage til vores værelser og sove oven på en dag med mange oplevelser, inden vi næste dag skulle hjem.

På hjemvejen skulle vi lige en tur på Moesgård Museum, som var en  oplevelse værd.

I museumscafeen var der frokost efter eget ønske, men man betalte selv for drikkevarer.

Da vi var færdige med at være på museum, kørte vi mod Sjælland igen, og vi var i Egedal ved 18.30 tiden og Hillerød ved 19 tiden.

Det har glædet bestyrelsen meget, at vi har fået så mange gode tilbagemeldinger for denne tur.

Tak til alle som deltog.

Galleri

Gallerier

Kontakt info

Kontakt person

Lokalformand
Michael Petersen
Engbuen 12
3450 Allerød
Tlf. 31130547

Mail: copa.nsj@mail.dk

Suppleant:
Henrik Eilschou

Bestyrelsesmedlem
Lene Økær Hansen


Bestyrelsesmedlem
Anne Marie Eilschou

Bestyrelsesmedlem
Kurt Hansen

Revisor
Villy Schjøtt

Mail: Schjoett@webspeed.dk

Revisor suppleant
Jytte Andsersen