En god svømmeaften
Dato: 1. december 2020
Torsdag d. 24. september nød vi en dejlig svømmeaften. Vi trodsede coronaen og tog vores forholdsregler.
Selv om vores skønne solfyldte sommer er et afsluttet kapitel, betyder det jo ikke at badetøjet skal pakkes væk.
Der er de hardcore vinterbadere ja, men en tur i svømmehallen kan klare det for de fleste af os og derfor har vi her i Aarhus lokalforening COPA igen luftet badetøjet og pudset svømmebrillerne.
Klar til at vise posen trygt sammen med rådgivere.
Badeanstalten ”Spanien” i Aarhus Midtby er igen åbent for svømmere i det store bassin, (grossererbad, sauna og spabad på stedet, er stadig lukket på grund af corona-smitte-fare.)
Vi mødte op 6 personer, (antal for tilmeldte er pga. omstændighederne nedsat til 6 personer), og vi nød en fantastisk aften. Først i svømmebadet med svømning der, så kom vi til assagedyserne i tilstødende bassin og sluttelig afslapning i det varme bassin.
Jeg kan tilføje, at der kun var 2 personer i svømmebassinet da vi kom og ca.8 personer. (+ os) da vi forlod badeanstalten, så her var rigeligt space (plads).
En helt igennem dejlig aften som vi afsluttede på en skøn lille restaurant i midtbyen, hvor vi spiste en fortræffelig middag, i hyggeligt samvær med ligestillede. Mangt og meget blev drøftet -hvilket også er formålet.
Restauranten havde været så venlig at stille et ekstra bord til rådighed, så vi kunne sidde med den tilrådelige afstand, mod at vi mødte op iført mundbind, som skulle bæres indtil vi havde sat os ved bordet. Så det KAN lade sig gøre at komme lidt hjemmefra, når man blot overholder pågældende restriktioner og forbereder/forhører sig lidt.
Vi tilbyder svømning med rådgivere 2 gange årligt, forår og efterår, så hold øje med Copa-bladet hvor vores næste svømmeaften vil blive annonceret og til foråret har vi lov at håbe på der er kommet bedre styr på COVID 19.
Alle medlemmer og støttemedlemmer er velkommen, uanset hvor i landet du bor, dog har 1. gangssvømmere og nyopererede 1. prioritet.