Udflugt til Sverige
Dato: 9. juli 2024
Den 23. maj 2024 var første gang at Storkøbenhavn – København/Frederiksberg – Roskilde/Køge og Vestsjælland, var på tur sammen.
Der var afgang fra Holbæk kl. 8 med kurs mod Roskilde og København.
Via Helsingør/Helsingborg til første stop Sofiero.
Sofiero er et slot i Helsingborg i det vestlige Skåne. Slottet ligger cirka 5 kilometer nord for byens centrum ved kysten med udsigt over Øresund og til Sjælland. Slottet er omgivet af en stor slotshave. I slotshaven findes cirka 10.000 rododendronbuske af 500 forskellige sorter.
Sofiero Slot blev opført 1864-65 af den senere svenske konge Oscar 2. og hans hustru Sofia. I 1874-76 blev slottet udbygget i hollandsk renæssancestil. Oscar 2. blev svensk-norsk konge i 1872, og under hans regeringstid var Sofiero Slot samlingspunkt for Europas statsoverhoveder ved en række store konferencer. I 1905 skænkede kongen slottet til sit barnebarn prins Gustav Adolf. Den svenske konge Gustaf 6. Adolf testamenterede senere slottet til Helsingborg kommune.
Det var desværre ingen adgang til selve slottet da det var under renovering, men vi fik oplevet den flotte park med alle de kæmpestore rhododendron som stod i fuldt flor.
Efter nogle timer var det tid til at indtage noget mad inden vi skulle videre. Maden stod Roskilde/Køge for og stor ros til dem.
Turen gik videre til Lundgren-pigerne og deres havecafé ca. 27 km fra Sofiero. Vi skulle her opleve et sted med nostalgi, tradition og unikke oplevelser gennem 85 år.
Den 1. maj 1938 åbnede de syv Lundgren-piger deres havecafé i det gamle fiskerhus fra 1732. En umiddelbar succes, da alle søstrene ville skabe en cafe med kvalitet og hjemlighed, med hjemmebagte kager, hjemmevævede tæpper og også en fantastisk interesse for havearbejde.
Have-caféen har i årtier tiltrukket stadigt større skarer af besøgende. Vores nuværende konges bedstefar, Gustaf VI Adolf, var en hyppig gæst indtil sin død i 1973. Han trivedes bedst i havens stille atmosfære, med en kobberkande fyldt med friskkværnet kaffe og et nybagt vaniljehjerte.
Gennem ham blev Flickorna Lundgren på Skäret en sag for hele det svenske folk.
Som årene gik, forlod flere af søstrene Lundgren forretningen, og mellem dem startede søsteren Rut den populære restaurant “Rut på Skäret”. Der stod tre søstre tilbage, som fortsatte med at drive havecafeen indtil 1988, hvor de overdrog til næste generation i familien, Ella Fejnes søn Mats Fejne. I dag ser alle søstrene med fra himlen, og Mats Fejne har overdraget forretningen til nye ejere med dybe rødder i Skäret og i Kullabygden. Deres ambition er at forvalte denne fantastiske arv og udvikle forretningen gradvist i takt med tiden.
Vi fik serveret kaffe/te og tilbehøret var lagkage og cremehjerter som smagte som fuglene synger.
Medlemmerne fra COPA Vestsjælland var helt begejstrede over denne fantastiske tur og alle var enige om, at det ikke skulle være sidste gang de fire lokalforeninger skulle være sammen om en tur.
Hilsen fra medlemmerne i Vestsjælland til arbejdsgruppen fra de fire lokalforeninger.
Rigtig stor ros til jer for det store arbejde i har gjort. Uden det var det aldrig blevet den oplevelse som det blev, og vi støtter fuldt ud op om det fællesskab der er skabt mellem de fire lokalforeninger.
Stor tak til busselskabet og deres chauffør. Han var under hele turen en smilende chauffør. Vi skylder ham en kæmpestor TAK for, at gøre vores bustur til en god og en dejlig oplevelse.