Kør selv sensommertur d. 28. august 2024 til Oplevelsecenter Nyvang
Dato: 20. november 2024
Kl. 10 trådte vi ind i en tidsmaskine og oplever Danmarkshistorien, som vi nu skal være en del af i de næste 6 timer. I den lille landsby under 5 km. fra Holbæk Station, træder vi nu ind i en oplevelse om, hvordan livet og hverdagen var i midten af 1900-tallet’s Danmark.
For at få svar på det, skulle vi rundt på 56 steder som kunne fortælle os om den tidsalder.
Her er en kort beskrivelse af de steder, vi besøgte:
Det originalt danskbygget KZ 111 ambulancefly. • Andelsmejeriet. • Vesterborg Apotek 1905 fra Lolland. • Bagerforretning og bageri fra 1940. • Blikkenslagerværksted fra 1930 og 40´erne. • Børstenbinderværkstedet indrettet som stuen i et privat hjem fra 1940’erne. • Trønninge Brugs, som fungerede i perioden 1889 til 1979. • Den Røde Rutebil. Stammer oprindeligt fra Jylland, hvor den fra begyndelsen af 1950’erne til slutningen af 1960’erne, kørte på en rute mellem Randers og Djursland. • El-installationsforretning i 1940’erne. • Flyhangaren. • Forsamlingshuset fra 1912. • Frimenighedskirken Sct. Stefans med præstebolig fra 1884. • Frisørsalon fra 1930 og 1940’erne. • Frysehuset som blev udkonkurreret af hjemmefrysere i 1970’erne. • Husflidsforeningen. • Keglebanen. Keglespillet kom til Danmark i midten af 1800-tallet. • Kortbølgelauget radiokommunikation i perioden 1900 – 1960. Kommunikation og spionage i kortbølger. • Landbetjenten. “Goddag, det er politiet” • Landposten et lille provinsposthus fra årene efter 2. Verdenskrig. • Landsbyskolen. “Læreren bør med lige Omsorg og uden Forskiel antage sig alle Børns Underviisning og Dannelse” (datidens sprogbrug). • Legetøjshandel fra 1940’erne. • Manufaktur & Konfektion i bedste Matadorstil fra 1940’erne. • Proprietærgård mindre end en herregård, meget mere end en bondegård fra 1777. • Østervængets Radioforretning apparater fra tiden 1940-1950 og radioer fra perioden 1920-1930. • Savværket fra 1890 og frem til begyndelsen af 1970erne.• Slagterbutikken er indrettet som i årene omkring 1940. • Faurbjerg Smedje fra Tuse Næs. Smedjen – landsbyens bankende hjerte. • Husmandssted fra 1927. Landlig idyl og hårdt arbejde. • Et provinssygehus i 1940’erne. Ro, omsorg og varme hænder.• Systuen fra 1940’erne. En rød tråd i kvindernes historie. • De grønne telefonbokse. Før mobiltelefoner blev allemandseje. Samtaler fremmer forståelse. • Telefonkabelhuset fra 1929. • Telefonomstillingerne. Den første telefoni. • Vindmotoren eller jævnstrømsmøllen fra 1940. • Zoneredningsstationen blev oprettet i 1930 af udbrydere fra Falck. • Den Danske forfatter Halfdan Rasmussen sommerhus. • Museumsbutikken. Service i højsædet, hjælp til dit besøg og skønne varer.
Oplevelsescenter Nyvang, har åben fra kl. 10 til 16 så vi havde 6 timer til rådighed og de blev så rigelig brugt.
Vi skulle spise kl. 12 og det tog 1 time. Eftermiddags kaffe/te skulle der også være tid til.
Maden var i top, der var så meget at en af medlemmerne fik resterne med hjem til hønsene. Til kaffen/teen skulle der serveres kage til, men vi blev alle overraskede, da de kom med 3 store lagkager.
Vi sagde pænt tak til Traktørstedet Madam Blaa for den kulinarisk oplevelse, som de havde givet os.
Hvis jeg skulle lave en fortælling om alle de steder jeg har beskrevet, ville det fylde et helt blad, så min opfordring er, at stedet helt klart er et besøg værd. Desværre gik kameraet i strejke, så det er småt med billeder fra turen.




