Urostomigruppen

  STOMIFORENINGEN


Et godt og spændende møde

Dato: 11. november 2018

 

Lørdag den 29. september var der i Haderslev et arrangement specielt for personer med urostomi. Mødet blev holdt på Hotel Harmonien. Det var et godt og spændende møde.

Dagens første oplæg var om de udfordringer, der kan være med en  urostomi, og om hvordan man undgår eller løser problemet.

Oplæg blev holdt af professor, overlæge, dr.med. Jørgen Bjerggaard Jensen,
Aarhus Universitetshospital. Jørgen fortalte først lidt om urostomiens oprindelse . Den blev ”opfundet” af den amerikanske urolog Eugen Bricker tilbage i 1954. Urostomien, også kaldet en Brickerblære, har intet at gøre med en blære, da den ikke kan rumme og opbevare urin ligesom en almindelig blære. Den er blot er et tømningsrør som urinen strømmer igennem for så at løbe ned i urostomiposen.

Jørgen fortalte også om forskellige andre urinafledninger, f. eks. Indiana  Pouch og Neoblære. Men det er kun ganske få personer, der årligt tilbydes denne operationsteknik. Og det er ofte yngre personer.

95 % af de mennesker som i dag bliver opereret i Danmark får lavet en urostomi.

Jørgen fortalte også om hvilke mangelsymptomer man kan få. ex. B-12  vitamin mangel, når man får en urostomi. Ved B-12 mangel kan man tage tabletter eller lægen kan give en b-12 indsprøjtning.

En meget vigtig ting, som man går meget op i inden man bliver opereret er, hvor den kommende stomi bliver placeret. Der kan være mange problemer, hvis den sættes forkert. Stomien bliver stort set altid placeret der, hvor stomisygeplejersken har markeret den.

Der findes mange typer af forskellige hudproblemer, når man har en urostomi. Men en ting er uhyre vigtigt. Det er, at man går til sin  stomisygeplejerske, når der opstår hudproblemer. Og det bør være, inden de bliver for voldsomme.

Brok og buler er mange ting og noget som lægerne helst vil undgå at operere for. Der er ikke nogen garanti for, at det bliver bedre i det lange løb. Det er igen vigtigt, at man går til sin stomisygeplejerske hvis der kommer bule omkring stomien eller i tilknytning dertil. Man forsøger først med brokbælter i forskellige variationer afhængig af brokket/bulen. Der findes i dag også mange rigtig gode stomibandager, som oftest kan afhjælpe kravet til at sikre mod lækage og bevare den sunde hud.

Senere blev det tid til oplæg ved Annemette Holton og Lotte Færgemann begge stomisygeplejersker ved hhv. Odense Universitetshospital og Aabenrå Sygehus.

De fortalte om brok og buler og brugen af tilbehørsprodukter. De viste en fin lille film med nogle lette øvelser, som man bør lave for at formindske  risikoen for at få et brok. Men der vil altid være nogen som får brok og buler, også selvom man har lavet øvelserne.

Tilbehørsprodukter som beskyttelsesfilm og klæbefjerner, pasta,  tætningsringe og kantsikringer blev gennemgået.

Der blev fortalt, hvordan de kan bruges og hvad man skal være opmærksom
på ved brugen af de mange forskellige produkter.

Herefter blev det Henning Granslev’s tur til at fortælle lidt om udbudsaftaler ved kommunerne. Hvilke udfordringer der kan være, når der ændres i ens personlige bevilling. Der kan også være problemer og  udfordringer, når der laves nye leverandøraftaler.

Stomiforeningen COPA bliver meget ofte inviteret med i processen ved indgåelse af nye leverandøraftaler.

Stomisygeplejerske og produktspecialist Anne Hauge Rasmussen fra Dansac & Hollister havde et bord fyldt med nye urostomiprodukter. Her var der en livlig lyst til at stille spørgsmål om de udfordringer, man nu måtte have når der skiftes til et nyt produkt. Anne havde mange gode råd og vejledning til at løse porblemerne.

En stor tak til de medvirkende for gode oplæg, og tak til de mange COPA medlemmer der deltog i arrangementet. Det var dejligt at se så mange, der ville afse en dag til urostomimødet.

Galleri

Gallerier

Kontakt info

Kontakt person

Formand
Anne Lise Hansen
Gåskærgade 17 B 1. tv.
6100 Haderslev
Tlf. 7452 0092
Mobil 29 61 27 76
Mail: achansen@webspeed.dk

Kontakt person

Næstformand
navn
Adresse
Postnummer - By
Tlf

Kontakt person

Kasser
Navn
Adresse
Postnummer - By
Tlf
Mail: Mail

Kontakt person

Sekretær
Navn
Adresse
Postnummer - By
Tlf.
Mail: mail

Kontakt person

Bestyrelsesmedlem
Navn
Adresse
Postnummer - By
Tlf