Julefrokost i en god stemning
Dato: 15. januar 2020
Den 22. november havde vi julefrokost i Fredericia.
Kaj og Else fra Eakin fortalte om deres produkter, hvorefter der blev mulighed for at stille spørgsmål.
Dagen forløb i en god stemning og vi havde en rigtig god dag. Der blev solgt lodder til amerikansk lotteri og sædvanen tro var det de samme 5-6 personer der løb med gevinsterne. Sådan er det nok bare.
Vi havde god musik og fællessang fra musikanter fra Trillingegården. Vi har tidligere nydt godt af deres kunnen, og også denne gang blev forventningerne indfriet. Fællessang og musik kan virkelig ryste folk sammen.
Desværre fik vi ikke taget billeder, så dem må vi undvære.
Tak til alle deltagere for jeres fremmøde og gode humør