Referat fra bestyrelsesmøde afholdt 24. september 2025
Dato: 28. oktober 2025
Referat fra bestyrelsesmøde hos Peter Bue Nielsen i Fredericia den 24. september 2025
Til stede var: Steen Samuelsen, Brian Poulsen, Lone Nørtoft Ravn og Peter Bue Nielsen. Susanne Jakobsen havde meldt afbud pga. sygdom.
1. Velkomst, præsentation: Steen bød velkommen.
2. Godkendelse af dagsorden: Dagsordenen blev godkendt.
3. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde: Det udsendte referat blev godkendt og
underskrevet af de tilstedeværende.
4. Orientering fra formanden: Steen gav en kort orientering om vores vellykkede udflugt til Trapholt
med efterfølgende middag på ”Den gyldne Hane, afsluttende med et inspirerende besøg i
Geografisk Have. Gennemgik herefter kommentarer fra medlemmer der var kommet efter
udsendelse af ”september-brevet”. Der er i Vonsild oprettet en lille ”samtalegruppe”.
5. Orientering fra sekretæren: Peter fortalte om status i medlemsantallet der er på 206 betalende
medlemmer, heraf har vi mailadresser på 166.
6. Orientering fra kassereren: Pkt. udgår.
7. Rådgiverstatus ved Brian Poulsen: Der er ikke sket fremskridt, mulige rådgiveremner er ikke
vendt tilbage.
8. Unioo: Steen gennemgik forskellige procedurer og scenarier, hvor muligheder blev afprøvet og
diskuteret. Efterhånden vil alle punkterne fra lokalforeningens bestyrelsesmappe blive opdateret
og lagt i/på Unioo.
9. Forestående opgaver: Julefrokost: Forslag til muntre indslag imødeses. Generalforsamling (GF)
i Kolding den 28. februar 2026, med foredrag af stomisygeplejerske, der taler om brok, endvidere
leverandør af brok bandager (ETO). Der er også åbent for gæster til foredraget. Herefter er der
spisning for medlemmer og GF.
Udflugt AROS i Århus, eller Fiskerimuseet i Esbjerg uge 23/24 i 2026. Efterårsmøde i Horsens 19.
september med emnet: Skam v/ professor Carsten Stage fra Århus Universitet.
Julefrokost 29. november i Vejle på Hedegården.
HB/FU vedtægter: Referat herfra er ikke underskrevet af dirigenten fra mødet, endvidere er der
nedsat en arbejdsgruppe uden konkrete arbejdsopgaver og deadline. Steen vil bringe det videre
til bestyrelsen.
Der er til alle organisationer under Dansk Handicapunion (DH)udsendt skrivelse om handicapuge
i uge 49. DH har ikke udmeldt noget herom til COPA. Lone kontakter DH i Kolding vedrørende et
eventuelt arrangement i Kolding. Ideer herfra imødeses.
10. Næste møde: onsdag den 12. november hos Steen.
11. Eventuelt: Der var intet under dette punkt.
