Referat fra bestyrelsesmøde hos Peter Bue Nielsen den 18. februar 2026
Til stede var: Steen Samuelsen, Susanne Jakobsen, Brian Poulsen, Lone Nørtoft Ravn og Peter Bue Nielsen.
1. Velkomst, præsentation: Steen bød velkommen.
2. Godkendelse af dagsorden: Dagsordenen blev godkendt.
3. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde: Det udsendte referat blev godkendt og underskrevet, af de tilstedeværende.
4. Orientering fra formanden: Steen fortalte, at der på det sidste hovedbestyrelsesmøde var blevet talt om en eventuel afløser til en ny formand for Copa. Henning Granslev standser som formand i år og vicelandsformanden trak sig fra mødet og senere udmeldte han sig af Copa.
5. Orientering fra sekretæren: Har modtaget nye opdaterede medlemslister pr. primo februar 26. Vi er pt. 201 betalende medlemmer i lokalforeningen.
6. Orientering fra kassereren: Årsregnskabet for 2025 blev gennemgået, godkendt og underskrevet af bestyrelsen. Budgetforslag for 2026 blev gennemgået og godkendt. Foreningen har en likvid kassebeholdning.
7. Forestående opgaver:
a: Generalforsamling (GF): På den kommende GF skal der vælges 2 nye
bestyrelsesmedlemmer. Steen Utzon Olesen, har givet til kende at han gerne vil indtræde i bestyrelsen. Steen lagde ikke skjul på, at såfremt der ikke findes 2 nye bestyrelsesmedlemmer, vil han indkalde til en senere ekstraordinær GF. menu til GF blev besluttet, Susanne sørger for bestilling og indkøb af diverse hertil. Bestyrelsen møder op k. 0830 mhp. klargøring.
b: Udflugt til Esbjerg: Brian planlægger turen i samarbejde med det valgte busselskab turen til Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg den 13, juni. Desuden undersøger han menu bestilling på museet. Turen gennemføres uanset antal deltagere.
c: historiske akivalier og / eller genstande: Steen forespurgte om foreningen har sådanne. Peter fremviste gamle referater fra oktober 1977 og til dato, der skal tages hånd om disse.
8. Eventuelt: Susanne lægger fremover referater og andet aktuelt på hjemmesiden. Steen afsluttede og takkede for et godt møde.
