Julefrokost – en hyggelig eftermiddag
Dato: 20. januar 2019
Årets sidste arrangement blev julefrokosten, som blev afholdt lørdag den
10. november 2018 i Hollænderhaven, Vordingborg.
22 medlemmer havde tilmeldt sig og mødte op med godt humør for at nyde en lækker julefrokost.
Inden man gik ombord i de lækre retter, bød Alice velkommen, samt bad de fremmødte om, at være med til at mindes/ære vores afdøde formand Helle Westergaard, med et minuts stilhed.
Herefter sagde Alice værsgo og man kunne indtage den lækre frokost, som blev krydret med nogle festlige julesange, og en sjov konkurrence.
Mandelgaven gik til Steven Harris, tillykke.
Da kaffen blev serveret, blev ”lotteriet” afviklet, dog ikke med så mange sponsorgaver, som tidligere, men alle var garanteret en ”gave” med sig hjem.
Alt i alt en hyggelig eftermiddag.