Ny puma og bøf med løg
Dato: 1. november 2016
Turen til Randers Regnskov d. 5. august 2016.
Dagen var med os, lidt regn om morgenen, som blev til solskin. GF busser var klar til at køre til Randers Regnskov.
Medlemmer blev samlet op i Sønderborg, Rødekro og Haderslev.
Derefter kørte vi nordpå. Næste stop var rastepladsen, hvor der blev serveret landgangsbrød, som bussen havde medbragt, en rigtig dejlig frokost. Alle blev mætte og turen fortsatte til Regnskoven. Nyt tiltag i Regnskoven var en Puma. Her fortalte guiden om dens levemåde og hvordan den blev fodret. Derefter var det på egen hånd, så man kunne gå i kuplerne, for at se dyrene.
Det var meget varmt, så dyrene var lidt sløve, men alle fik da set det meste af regnskoven i det kuperede terræn. Timerne gik hurtigt til bussen atter kørte hjemad. Næste stop var den Gamle Grænsekro, her blev aftensmaden serveret, bøf med løg samt tilbehør. Alle blev atter mætte og turen kunne gå sydpå. Tak til alle, som var med på turen og til GF Busser, der havde arrangeret turen.