Åbenhave i Karise
Dato: 20. november 2024
Lørdag den 17. august mødte en masse glade mennesker op til endnu et dejligt ”Åben Have” arrangement hos Anna Kirstine Haugaard og hendes
mand Ole Pedersen.
Vi var lidt spændt på, om vi kunne gentage succesen – eller om besøget i foråret 2023 var nok for de fleste.
Og det kunne vi heldigvis. Vejret viste sig – igen – fra sin allerbedste side, så vi havde strålende solskin det meste af tiden.
Værtsparret var i formidabelt humør, og Ole øste og øste af sin store gartnerviden. Og spørgelysten var stor. Det er præcis sådan, det skal være.
Efter rundtur i halvdelen af haven blev der serveret sandwich og øl/vand, hvor snakken gik lystigt. Derefter var det tid til den sidste halvdel af haven og derefter kaffe og dejlig kage.
Der var også god tid til at tale sammen, og det er jo noget af det bedste ved at mødes i COPA-regi.
Tak for en dejlig dag til Anna Kirstine og Ole




