Roskilde/Køge

  STOMIFORENINGEN


Sommertur til Dansac

Dato: 2. juli 2018
Skrevet af: Marianne Bodi

 

Onsdag d. 23. maj var vi på besøg hos Dansac i Fredensborg.
Det var en dejlig forårsdag med en skyfri blå himmel og en temperatur på over 20 grader. Efter opsamling på Ølby station og i Roskilde gik turen til Fredensborg og heldigvis valgte Jacob ikke at køre på motorvej, så vi fik en dejlig tur ad landeveje.
VI ankom kl. 10 og Anja Mathiesen fra Dansac stod og bød os velkommen. Vi skulle have udleveret et gæstkort og så skulle vi ellers i kælderen hvor der i mødelokalet var dækket op med brød, wienerbrød, pålæg, kaffe, appelsinjuice, vand m.m. Så fik vi en hurtig gennemgang af dagens program og snak gik bordene rundt.
Så blev vi delt op i 3 grupper inden vi skulle på rundvisning. Det sidste hold der blev sammen med Anja fik blev ført gennem Dansac/Hollisters historie. Så blev vi hentet og blev ført gennem deres produktion og der var heldigvis mulighed og tid til at stille spørgsmål. Det var en spændende rundvisning og vi havde 2 rigtig gode ”guider”.
Så var det tilbage til mødelokalet hvor de andre ventede – og så var det blevet tid til frokost. En fantastisk buffet.
Så ventede en fysioterapeut fra Rigshospitalet på os og han fortalte om et projekt angående stomi og brok og hvorfor nogen får brok og andre ikke. Kan have det noget med alder når man bliver opereret – noget med vægt/rygning? Det er der åbenbart ikke noget der tyder på. Kan det hjælpe med gymnastik/bevægelse?
Imens fik vi kaffe og KAGE – jeg tror aldrig jeg har set så stor en lagkage pyntet med masser af jordbær. Men den var god – vi kunne desværre ikke spise op, men så var der hvis rigtig mange medarbejdere på Dansac som nød godt af det.
Så var det blevet tid til at sige farvel og tusind tak for en dejlig dag. Jacob var klar med bussen og så gik turen tilbage til Roskilde og Ølby – igen ad landeveje.

p.b.v. Marianne

Galleri

Gallerier

Kontakt info

Formand
Jette Frederiksen
Tlf.: 28827580

Mail: jettebfrederiksen@hotmail.com

Bestyrelsesmedlem
Tove Christiansen

Kasserer
Lynn Søfeldt

Mail: lynnsoefeldt@gmail.com

Bestyrelsesmedlem
Jette Aarup

Bestyrelsesmedlem
Inge Lise Jørgensen