Historisk bustur i Limfjordslandet
Dato: 30. september 2025
Søndag den 15. juni havde COPA Nordjylland inviteret på bustur.
28 var tilmeldt og mødte op kl 14.00 på Løgstør Havn i Kulturladen, som er en tidligere kullade hvor der blev opbevaret kul i store mængder.
Foreningens bestyrelse havde dækket op med kaffe/the med tilhørende lagkage og Formandens berømte kringle.Kl. 15:00 blev vi afhentet af Limfjordsmuseets veteranbus med Jens som guide.
Turen gik rundt i den gamle Løgstør Kommune med start på Vikingeborgen Aggersborg der for nylig er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Derefter gik turen videre forbi den højt beliggende Næsborg Kirke, og kirken i Skarp Salling som i sin udformning ligner en minidomkirke.
Findesteder for Skarp Salling karet, som pryder bagsiden af 50 kroner sedlen, blev også omtalt, inden bussen landede ved Vilsted Sø, hvor der
blev en lille pause, mens udsigten over søen kunne nydes.
Vilsted Sø er med sine 450 ha den største ferskvandssø i Nordjylland. Den blev, genskabt i 1998 for at begrænse udvaskningen af primært kvælstof til Limfjorden.
Turen tilbage gik forbi Vitskøl Kloster, som er et af Europas ældst bevarede
kloster, klosteret anvendes i dag som uddannelsesinstitution.
Tilbage kl. 17.30 hvor der var bestilt Flæskesteg med citronfromage til dessert.
En rigtig dejlig dag, med historisk vingesus, velsmagende mad og en fantastisk opbakning fra foreningens medlemmer.
P.b.v. Jørgen Hansen
