Generalforsamling og foredrag med Søs Egelind
Dato: 18. juli 2026
I forlængelse af COPA Nordjyllands generalforsamling på Hotel Søparken i Aabybro søndag den 19. april 2026 var medlemmerne – sammen med Tarmkræftforeningen – inviteret til et inspirerende og livsbekræftende foredrag med Søs Egelind.
76 deltagere havde fundet vej til arrangementet og blev mødt af en særdeles veloplagt Søs Egelind, som med stor ærlighed, varme og humor delte ud af sine mange livserfaringer og sit imponerende gå-påmod.
Med foredraget ”Slip humoren løs – og brug den i hverdagen” tog hun
publikum med på en både rørende, direkte og underholdende rejse gennem livets op- og nedture. Salen blev flere gange fyldt med latter, men også med eftertænksomhed og genkendelse, når Søs Egelind satte ord på hverdagens udfordringer og livets skæve øjeblikke.
Efter foredraget hyggede deltagerne sig med kaffe, te og hotellets lagkage, mens snakken gik livligt rundt om bordene.
Arrangementet blev gennemført med støtte fra DH’s lokalpulje, som gjorde det muligt at skabe en dag med fællesskab, smil og gode oplevelser.
