Torvedag
Dato: 17. maj 2017
Onsdag den 17. maj 2017 blev der afholdt torvedag på Aalborg Universitetshospital.
20 forskellige patientforeninger var repræsenteret der iblandt COPA, som deltog med fire fra bestyrelsen.
Dagen startede med fælles morgenmad kl. 10.00-10.30 og med orientering om dagens program i auditoriet.
Kl. 11.00 blev der budt velkommen ved Torvedagsudvalget.
Derefter talte Annie Elkjær Olesen, som er næstformand i Patientinddragelses udvalget (PIU) og medlem af hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse, om “Hvad skal vi med Danske Patienter”.
Efterfølgende hørte vi om “ Hvordan fungerer Brugerrådet i Onkologisk Afdeling”.
Omkring middag kom ca. 30 motionister fra Haraldslund og gav et aktivt indslag om sundhed i bevægelse i 20 minutter, og det gav sved på panden.
Dagen sluttede med underholdning ved Universitetshospitals “STAFF” kor.
Kl. ca. 15.30 pakkede vi sammen, efter en god dag med pænt besøg på vores stand.
P.b.v. Lise-Linda