Gl. Viborg Amt

  STOMIFORENINGEN


Generalforsamling

Dato: 28. juni 2020

 

Generalforsamling COPA Gl. Viborg amt afholdtes lørdag d. 7. marts 2020. Stedet for afholdelse var Stoholm kultur- og fritidscenter.

Vi startede med at indtage middagen bestående af Stoholm-mørbradgryden. Meget dejlig.

Herefter var der tid til snak, indtil Sanne Andersen fra ConvaTec fortalte om det nyeste inden for stomipose. Under dette oplæg indtog vi kaffe og kringle, som ConvaTec havde sponseret.

Kl. 15. begyndte så en mere formelle del af generalforsamlingen.

Formandens beretning
Kssererens fremlæggelse af regnskab, og til sidst valg.
På valg var Kitte Engberg Nielsen og Povl Jørgensen. Begge blev genvalgt – ligesom de to suppleanter Bente Povlsen og Birtha Tinggaard.

Til slut var der valg af revisor og revisorsuppleant, og her genvalgtes Niels Peter Kirk og Thomas Thinggaard.

En god generalforsamling i gode omgivelser og med høj solskin.

Beretning til generalforsamling lørdag d. 7. marts 2020
Kære medlemmer. Endnu engang velkommen til generalforsamling – i det  historiske år, hvor der er gået 100 år siden, at Nordslesvig blev genforenet med Danmark. Eller var det indlemmet i Danmark??
Det mener nogle historikere, idet de ikke mener, at Nordslesvig som sådant var en del af Danmark før 1864 – men var et hertugdømme under den  danske konge. Men – hvorom alting er, så blev Nordslesvig en del af det danske rige i 1920.

Konflikterne i Sønderjylland og i Sydslesvig påvirkede dog ikke i stor  udstrækning den egn, som vi er i nu.

Til gengæld har COPA med de aktiviteter lokalforeningen Gl. Viborg amt  præget denne forsamling i løbet af året. Og hvad er der så foregået.

Foreningen har haft 4 bestyrelsesmøder. Et hos Henry, et hos Kitte, et hos undertegnede og et hos Birtha.

Bestyrelsesmøderne bliver brugt til at planlægge lokalforeningens liv og  drift, og til planlægning af forskellige arrangementer.

Af dem har der været følgende siden sidste generalforsamling. 1. Denne  afholdtes på Øst Vilsund færgekro. 22 mennesker var mødt frem til en hyggelig generalforsamling, og dagen blev krydret med, at Gitte fra
Kristine Hardam fortalte om stomiprodukter. Der var mange, der havde spørgsmål til Gitte. Glemte jeg lige at fortælle, at vi fik verdens største hakkebøf!!

Næste arrangement var sommerudflugt til Silkeborgsøerne. Hanstholmbusser hentede os ned gennem området, og vi ankom til Silkeborg. I et pragtfuldt solskinsvejr.

Skibet Ternen lå klar ved kajen, og alle kom ombord. Der blev serveret frokost, mens vi sejlede den fine tur hele vejen til Ry. Formanden var på et tidspunkt bange for, at nogen havde taget Himmelbjerget, men pludselig
var det det i al sin magt og vælde.

Det var i øvrigt svært både at nyde maden og den smukke sejltur på en gang. Vi havde heldigvis en skipper, og ikke mindst hans nydelige unge assistent, som fortalte om turen, og hun kom også rundt og serverede drikkevarer.
Alt i alt en f@ntastisk tur.

Sidste arrangement på året var julearrangement. Det foregik på Mønsted Kro, og der var sædvanen tro god gedigen julefrokostbord – samt det  obligatoriske amerikansk lotteri, med gaver sponseret af medlemmerne.

Af andre aktiviteter kan jeg nævne, at fire medlemmer af bestyrelsen har  været på bestyrelseskursus i Horsens.
Her udveksler alle lokalforeninger deres erfaringer med  bestyrelsesarbejdet, og vi får faglige input i organisatoriske og psykologiske forhold.

Til slut vil jeg slå et slag for rådgiveruddannelsen. Vi har to rådgivere i  lokalforeningens område. Det er Knud. Knud har en meget speciel stomi, og han bruges især af hovedforeningen som rådgiver. Vores anden rådgiver er Vagn. Vagn har ikke noget ønske om at fortsætte denne tjans.

Hvis nogen i forsamlingen kunne tænke sig at blive rådgiver, så henvend Jer til mig efter generalforsamlingen. I dag skal man på et kursus arrangeret
af Dansk Handicap Forbund.

Dette var ordene og beretningen her fra mig. Tak fordi I lyttede.
referent hans Breiner Henriksen; fotograf Poul Jørgensen

Galleri

Gallerier

Kontakt info

Kontakt person

Formand
Hans Breiner Henriksen
Fennebakken 9
8800 Viborg
Tlf. Nr. 4070 0028
Mail: sysoghans@youmail.dk

Bestyrelsesmedlem
Henry Jensen
Fyrrevænget 15
7850 Stoholm Jyll.
Tlf.: 2992 6545

Mail: henryuffe@hotmail.com

Kontakt person

Kasserer
Povl Jørgensen
Baldersvej 17a
7800 Skive
Tlf. +45 2481 2966
Mail: mail: lilpo@youmail.dk

Bestyrelsesmedlem
Bjarne Vutborg
Houlkærvej 14, 1. tv.
8800 Viborg
Tlf. Nr. 2130 4832
Mail: bjarnevutborg@hotmail.dk

Bestyrelsesmedlem
Kitte Engberg Nielsen
Svalevej 4, Mønsted
8800 Viborg
Tlf. Nr. 4017 6187
Mail: kitte.engberg.nielsen@mail.dk