Bornholm

  STOMIFORENINGEN


Vellykket generalforsamling

Dato: 20. maj 2025

 

Lørdag den 22. februar 2025 blev der afholdt generalforsamling på Bornholm.

Traditionen tro startede vi med gule ærter med medister og røget flæsk, og
de fleste var godt mætte, mens der blev nydt lidt at drikke.

Under middagen gik snakken om det sidste møde og den kolde vinter, vi har haft.

Velkomst og mindeord
Formanden bød velkommen til alle fremmødte, hvorefter vi mindedes
Svend-Erik Knudsen, Ellen Stentoft og Anders Mortensen, som desværre var gået bort i løbet af året.

Valg af dirigent
Herefter startede selve generalforsamlingen, hvor jeg, Michael Petersen,
blev valgt som dirigent.

Formandens beretning
Formanden gav herefter sin beretning om året, der var gået. Bornholm er
aldrig en kedelig ø, og lokalforeningen havde afholdt fire aktiviteter:
• Det årlige petanque-spil i Årsdale
• Andesteg med fælleshygge i november
• Julefrokost i december.

Alle disse arrangementer blev afholdt for at skabe hyggelige stunder i lokalforeningen og forhåbentlig tiltrække flere deltagere fremover.

Fremlæggelse af regnskab
Næste punkt på dagsordenen var fremlæggelse af regnskabet.
Frank gennemgik regnskabet, og selvom kassebeholdningen ikke var stor efter kun at have modtaget et tilskud på 5.000 kr. i 2023, så så det lysere ud for fremtiden.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Indkomne forslag
Der var ingen indkomne forslag.

Valg til bestyrelsen
Formanden, Inge Skovgård, var på valg, men ønskede ikke genvalg. Da der ikke er mange medlemmer på Bornholm, deltog både landsformanden og vicelandsformanden i mødet for at støtte valget af en ny formand og sikre, at lokalforeningen ikke stod uden ledelse.

Efter længere overvejelse indvilligede Inge i at tage endnu et år som formand, med støtte fra Henning og Michael.

Det blev understreget, at det i dag ville være svært at starte en ny lokalforening op, hvis den nuværende blev lukket.

To bestyrelsesmedlemmer, Karsten og Susanne Kjøller, ønskede ikke at fortsætte.
Heldigvis lykkedes det at finde to nye medlemmer, så bestyrelsen fortsat er fuldtallig.

Valg af revisor
Revisor Harry blev genvalgt, og hans kone blev valgt som revisorsuppleant, selvom hun ikke var til stede.

Eventuelt
Under punktet “Eventuelt” var der ingen yderligere emner, der skulle diskuteres.

Det blev en rigtig hyggelig lørdag. Alle gik glade og godt forspiste hjem efter en vellykket generalforsamling.

Galleri

Gallerier

Kontakt info

Kontakt person

Lokal Formand
Inge Skovgaard Petersen
Storegade 15D
3700 Rønne
Tlf.: 3028 6530

Mail: ingeskovgaard@live.dk

Næstformand / Kaserer
Frank Jensen
Kirsebærstien 2
3700 Rønne

Mobil. 23241817
Mail: franklissi47@gmail.com

Sekretær
Jette Stange
Vibehaven 31
3700 Rønne
Tlf. 56944122

Bestyrelsesmedlem
Mona Regnersen
Storegade 37 A
3790 Hasle

Bestyrelsesmedlem
Lissi Munch Jensen
Kirsebærstien 2
3700 Rønne