Copa

  STOMIFORENINGEN...

MEDLEMSLOGIN


copa

 

ARKIV

Ny viden om mavetarmsygdomme

Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med sygdomme, der kan føre til kræft.
Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.

Området hvor mavesækken og spiserøret mødes, også kaldet den gastroøsofageale overgang, er ikke designet til vores moderne livsstil. Stress, alkohol, nikotin og svær overvægt udløser ofte patologiske forandringer i slimhindemembranen i dette område, som kan føre til kræft i spiserøret.

Ved hjælp af særligt dyrkede miniorganer, såkaldte organoider, og teknologier, der gør det muligt at spore og fremhæve enkelte celler, har forskere nu kunne følge udviklingen af den gastroøsofageale overgang fra fosterstadiet til voksenstadiet i en række forsøg på mus.

Forskernes resultater kaster lys på, hvor kompleks kommunikationen er på celleniveau, samt på de specifikke veje, som cellerne bruger, når de kommunikerer med hinanden. Resultaterne giver ny viden om udviklingen af den gastroøsofageale overgang og har derfor stor betydning for forståelsen, forebyggelsen og behandlingen af mavetarmsygdomme. Samtidig giver de den medicinske forskning en ny indgangsvinkel samt nye muligheder for udvikling af nye behandlingsformer.

Lektor Cindrilla Chumduri, som er biolog med speciale i infektioner og kræft på Aarhus Universitet, står bag studiet. Hun har mange års erfaring med at bruge organoider i sin forskning. Hun har bl.a. brugt mini-organer til at undersøge, hvordan celler i livmoderhalsen degenererer og udvikler sig til kræftceller – et andet område, hvor forskellige typer af slimhindecellers veje krydses.

Grafisk illustration af celleudviklingen fra lagdelte celler til cylinderformede celler i den gastroøso-fageale overgang. Figuren viser overgangen fra fosterstadiet til voksenstadiet, spiserøret og mavesækken. Illustration af cylinderformede (røde) celler fra mavesækken og lagdelte celler (grønne) fra organoider. Illustration: Chumduri Lab Aarhus Universitet.

Der hvor forskellige slags overfladevæv mødes Spiserørets flerlagede overfladevæv og mavesækkens cylinderformede overfladevæv mødes i den gastroøsofageale overgang. Området er kendt som et ’hotspot for udvikling af metaplasi’, dvs. når en type celler erstatter en anden type celler.

Barretts øsofagus, som er forstadiet til kræft i spiserøret, udvikles ofte der. Antallet af tilfælde af Barretts er steget voldsomt i den vestlige verden igennem de sidste 40 år. Barretts øsofagus er kendetegnet ved, at det flerlagede overfladevæv i spiserøret overtages af andre celletyper, der ikke normalt findes i vævet. Det er dog stadig uklart, hvorfor lige præcis dette område er så udsat for denne proces. For at vi bedre kan forstå, hvad der ligger bag denne udskiftning af celler, skal vi først forstå den almindelige celledeling helt ned i detaljen – fra foster- til voksenstadiet.

Forskerne har i deres nye undersøgelse kastet lys på den komplekse udviklingsproces i den gastroøsofageale overgang – og opnået hidtil ukendt viden om de udviklingsprocesser, der sker i dette område, fra fosterstadiet til voksenstadiet. Det vil få stor betydning for, hvordan man tidligt i et sygdomsforløb kan opdage og behandle sygdomme i denne vigtige del af fordøjelsessystemet.

Kumar, N. et al. Decoding spatiotemporal transcriptional dynamics and epithelial fibroblast crosstalk during gastroesophageal junction development through single cell analysis.
Nat Commun. 2024. 15; 3064.
Doi.org/10.1038/s41467-024-47173-z.



En urinprøve kan afsløre om man er rig eller fattig

Forskere fra Københavns Universitet har påvist, at fattige og riges kostvaner afsætter et konsekvent fingeraftryk i deres stofskifte, som kan spores i urinen. Urinprøver fra over 1300 mennesker på tværs af fem europæiske lande ligger til grund for undersøgelsen, som kan bruges til at forbedre menneskers ernæring og forudsige sygdomme.

Spiser du fuldkorn, grøntsager og mørk chokolade, tilhører du højest sandsynligt den mest velstående del af samfundet. Er din kost derimod proteinfattig, salt, fyldt med tilsætningsstoffer, tilhører du formentlig den fattigste del.

For første gang har forskere (fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet) fundet ud af, at rige og fattiges kost afsætter forskellige fingeraftryk i deres stofskifte og dermed også i urinen. Det viser en omfattende analyse af 2700 urinprøver fra 1300 personer fra fem europæiske lande.

-”Det mest slående er, at vi på tværs af køn, etnicitet og nationalitet kunne udskille dem, der tjener mere fra dem, der tjener mindre på baggrund af deres urin,” siger Alessia Trimigno, som er postdoc på Institut for fødevarevidenskab og hovedforfatter på studiet.

Et gyldent indblik i et menneskes helbred
Din urin ændrer sig prompte alt efter, hvad du spiser, og hvordan dit helbred er. Alle kropslige væsker indeholder tusinder af såkaldte metabolitter, som er restprodukter fra kroppens forbrænding. Men modsat fx blod, som er længere tid om at reagere på ændringer i kroppen, giver urin et ”real time” statusbillede af menneskekroppen.

Metabolitterne er sladrehanke, der fortæller en masse om et menneskets kostvaner, nuværende sundhedstilstand og anlæg for forskellige sygdomme.

I dag kender forskerne dog kun cirka en procent ud af de op imod en million forskellige metabolitter. -”Vi ved, at metabolitterne kan fortælle os mange flere ting om et menneskes helbred, end generne kan. Men vi behøver mere viden om, hvordan vi skal afkode de her metabolitter, og her er studiet et vigtigt skridt fremad,” siger lektor Bekzod Khakimov fra Institut for Fødevarevidenskab.

Udvikling af billig og nærende mad
Studiet er en del af et større europæisk forskningsprojekt, som fra dansk side er ledet af professor Søren Balling Engelsen. Projektet har kortlagt ernæringsmæssige mangler hos mennesker, der lever i fattigdom for at udvikle nye, billige fødevarer med det rette næringsindhold til netop denne gruppe.
Her har forskerne fra Danmark, som til dagligt beskæftiger sig med at hive brugbare informationer ud af store kemiske datasæt (kemometri), stået for at analysere urinprøverne fra Finland, Storbritannien, Italien, Serbien og Litauen. Det har de gjort ved hjælp af en ny metode, kaldet ’signature mapping’ (SigMa), som de har opfundet og fået gennemprøvet i projektet.

Det tværfaglige europæiske projekt CHANCE har I alt 17 partnere fra ni forskellige lande, herunder ti universiteter og fem virksomheder fra fødevaresektoren.

Forskere fra Københavns Universitet har påvist, at fattige og riges kostvaner afsætter et konsekvent fingeraftryk i deres stofskifte, som kan spores i urinen. Urinprøver fra over 1300 mennesker på tværs af fem europæiske lande ligger til grund for undersøgelsen, som kan bruges til at forbedre menneskers ernæring og forudsige sygdomme.

CORDIS: Low cost technologies and traditional ingredients for the production of affordable, nutritionally correct foods improving health in population groups at risk of poverty. CHANCE.
Project Start date 1 February 2011 End date 31 July 2014.
https://cordis.europa.eu/project/id/266331.

Fakta
Særligt stofferne citronsyre og hippursyre blev fundet i højere oncentrationer hos rige mennesker, sammenlignet med fattige. Lavt indhold af de to syrer i kroppen forbindes bl.a. med mangel på protein, frugt og grønt samt fuldkorn.

  • Litauen var det land i studiet, hvor den økonomiske forskel var tydeligst at spore i urinprøverne.
  • Finland og Storbritannien havde de mest forskellige diæter fra hinanden.
  • 2732 urinprøver fra 1391 personer fra fem europæiske landet er anvendt i studiet.
  • Definitionen af rig og fattig er lavet ud fra data om indtægt fra EUROSTAT


Nedlukning: positive ’bivirkninger’ – COVID-19 har givet rum til refleksion

Aldrig før er hverdagen blevet sat på pause, som da Danmark lukkede ned i  marts måned. Fra den ene dag til den anden lå gaderne øde, og jemmearbejdspladser og hjemmeskoling blev det nye sort.
Al social kontakt stoppede – eller rettere sagt flyttet til online medier.

Connie Jahn Stresscoach og Overskudsmentor – conniejahn.dk

For mange mennesker var dette et indgreb i deres personlige frihed.
Frihed til at vælge hvem man ville ses med, og under hvilke forhold, men  også frihed til at bevæge sig rundt i lokalsamfundet og ud i verden, som man havde lyst til.

Men et er den fysiske frihed og noget andet er den mentale frihed. En så drastisk ændring i vores hverdag har nemlig store konsekvenser for vores psyke og mentale helbred.

Den første tid er altid den hårdeste

Menneskehjernen er ikke gearet til, at der sker så store omvæltninger på en gang i vores liv. Hjernen er i udgangspunktet ret dovent anlagt og op imod 98 % af hjernens aktivitet er ren rutine.

Hjernen har derfor været på overarbejde i forbindelse med at skulle finde sig til rette i den nye hverdag med nye strukturer for både arbejdsliv, skoleliv for børnene og privatliv. Alt er kastet op og landet i nye rammer.

Især den første tid efter nedlukningen var hård kost for hjernen. Men når den nye hverdag så nærmer sig rutine, så skabes der et nyt tankemæssigt og følelsesmæssigt overskud. Dette frirum har mange – naturligt nok – brugt til at rette opmærksomheden mere indad mod familien og mod sig selv.
-”Da familierne først var faldet på plads i deres nye hverdag med  hjemmearbejdspladser, hjemmeskole og en mere introvert hverdag, så fandt de nye muligheder for samvær med deres familier og ikke mindst med
dem selv” udtaler Connie Jahn, stresscoach og healingsmassør.

Tid og rum til refleksion

Ofte forbinder man det med at reflektere over sit liv med store livskriser eller med de tidspunkter, hvor man aldersmæssigt runder nogle skarpe
hjørner. Her stopper mange kortvarigt op for at reflektere over værdier, karriere, bolig og familiesituation – er man lykkelig, hvor man er, eller
ønsker man, at ens liv tager en anden drejning?

I forbindelse med COVID-19 har vi alle stået i en situation, hvor vi er blevet isoleret med vores nærmeste familie i en ny hverdag. Dette har skabt både tid og rum til refleksion.
”En tid med færre sociale aktiviteter og pligter skaber helt naturligt
gode muligheder for refleksion. Der har været tid til at stoppe op og kigge
på sit eget liv i et helikopterperspektiv.” udtaler Connie Jahn og fortsætter:
”For nogle har det måske været work-life-balancen, der er blevet reflekteret
over. For andre har det været familielivet, fokus på det nære, fokus på sig selv og selvet. Hvad vil jeg med resten af mit liv og ikke mindst hvordan vil jeg det –  både arbejdsmæssigt, familiemæssigt og personligt?”

Er erhvervslivet også bragt til refleksion?

Det er ikke kun i privatlivet, at der har været rig mulighed for refleksion. Det
har der også i erhvervslivet, hvor flere virksomheder stoppede deres  aktiviteter fra den ene dag til den næste, mens andre har kunnet fortætte med reduceret aktivitet.

Mange virksomhedsejere har været tvunget til at rette blikket indad i
virksomheden for at se, hvad de kan gøre, og hvordan de kan agere i et samfund, hvor efterspørgslen på virksomhedens produkter har været lavere eller hvor virksomheden ikke har kunnet drives som vanligt.

Virksomhederne har været meget opfindsomme, og mange nye veje og udviklingsmuligheder er fundet.
”At det var en pandemi, der disrupterede de meget faste forestillinger om arbejds- og mødeformer havde ingen set. Men pludselig efter få måneder
stiller vi os selv spørgsmålet ”Hvordan skal min arbejdsdag se ud, for at den passer bedst til mig?” Det er 20 års traditionel udvikling, som vi har gennemgået på mindre end 2 måneder” udtaler Henrik Lesley, erhvervspsykolog, Cand. Psyk. Det bliver spændende at se, hvilket samfund der åbner sig på den  anden side af COVID-19.

I forbindelsen med genåbningen af samfundet har mange haft en erkendelse af, at det har været en god oplevelse at have to måneder, hvor alt
var sat i stå, og hvor man var hjemme. Flere ytrer ønske om at få større mulighed for at arbejde hjemmefra, så der er mere tid til familien, og mange
er blevet mere bevidst om at sætte både familien og sig selv lidt mere i fokus, for at opnå en bedre personlig balance.
”Når vi kigger ind i fremtiden, så er min vurdering, at vi vil se et samfund, der bevæger sig langsommere. Et samfund, hvor der bliver større mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet, hvilket giver mere tid og rum til familieliv, nærvær og personlig trivsel” udtaler Connie Jahn.



Buledannelse ved tyktarms- og tyndtarmsstomi

Indlæg Stomidagen 2018, Marianne Krogsgaard, PhD-studerende, sygeplejerske, Abdominal Centret, Rigshospitalet og
Herlev Gentofte Hospital, Københavns Universitet.

Marianne Krogsgaard er med i et  projekt kaldet ‘Projekt PreParE’, der bl.a. skal afdække livskvalitet og symptomer ved frembuling ved stomien (para-stomal bule dannelse). Desuden undersøges bl.a. forekomst af frembuling ved stomi af fysioterapeut Rune M. Andersen, som også er med i projektet.

Hvad er buledannelse?

  • Slap bugvæg
  • Prolaps af stomitarm under huden
  • Stomibrok, forstørret åbning i bugvæg

For mange som får en stomi, sker det, at de udvikler en generende frembuling omkring deres stomi. Frembulingen kan have størrelse som en tennisbold eller en håndbold, den giver  tyngdefornemmelse og smerter, og det er vanskeligt at skjule bulen under tøjet. Den bulede baggrund gør det dertil svært at fæstne stomibandagen, og der kan komme lækage af afføring ud på huden, hvilket giver hudskader og ikke mindst sociale udfordringer.

Stomipatienternes oplevelser med at leve med bulen, og med de medfølgende problemer, er næsten uudforsket. Marianne Krogsgaard undersøger i Forskningsprojektet ‘Projekt PreParE’, hvilke symptomer patienterne oplever knyttet til bulen, og hvordan patienterne oplever
hverdagslivet med en bule. Det er vigtig viden, som skal guide sygeplejersker og læger til at kunne hjælpe patienterne bedst muligt fremover.

I forskningsprojektet undersøges også, om frembulingen kan hænge  sammen med, at mavemusklerne svækkes i forbindelse med en  stomioperation. Viser det sig, at træning kan være med til at forebygge frembuling omkring stomien, vil det – udover store gevinster for den
enkelte patients livskvalitet – også kunne medføre en samfundsøkonomisk gevinst, da re-operation vil kunne undgås.

I Region Hovedstaden findes en stomidatabase. Data fra ca. 8000 personer med stomi anlagt siden 2007. Her indsamles data omhandlende operation og stomipleje, herunder forekomst af parastomal buledannelse. Data på patienter med ileostomi og kolostomi trækkes fra Stomidatabasen
i ‘Projekt PreParE’.

I Region Hovedstaden (rød farve) anlægges der årligt 1000 nye ileo- og kolostomier.

I Danmark som helhed anlægges der ca. 4000 nye stomier årligt og 14.000 danskere har stomi.

Hvor mange udvikler en bule?

Frembuling ved stomi (parastomale buler) vurderes klinisk ved besøg i stomiklinikker det første år efter operation.
I Region Hovedstaden får 300-400 personer med stomi en parastomal bule.
12% efter 090 dage
24% efter 180 dage
28% efter 300 dage
36% efter 400 dage.
Risiko for bule er 1,4 gange højere ved kolostomi end ved ileostomi. Risiko for bule stiger lidt (1,02 gange) for hvert år, man bliver ældre end 60 år. Marianne Krogsgaard siger, man skal være forsigtig med at fortolke risikofaktorer.

Oplevelse af symptomer i relation til bulen

Ud af en gruppe på 20 personer (50-87 år), der havde haft en bule i 3 måneder op til 9 år, ændrede bulen kropsfornemmelsen. Den gav smerte,
ændret afføringsmønster, øget luftudvikling og lyd, lækage,  tyngdefornemmelse, “følelse af at organer falder ud af kroppen”, afklemning af tarmen og hudproblemer.

Livet med stomi

I ‘Projekt PreParE’ indgår en spørgeskema-undersøgelse, med personer som fik stomi 2011-2016 i Region Hovedstaden. Ud af 1530 mulige svar, kom der 952 besvarelser. Der blev spurgt til livskvalitet (hvilken betydning har bulens størrelse? – har det betydning for livskvaliteten, hvor længe man har haft bulen? – er nogle symptomer særligt udtalte ved frembuling og har det betydning for livskvaliteten?)

Undersøgelsen foregik via E-boks. Ikke alle har E-boks, derfor er der blevet  sendt 1079 spørgeskemaer ud på papir i brev – med svarfrist 7. november  2018. Derfor er Marianne Krogsgaard endnu ikke klar med at tolke på alle svarerne. Hun håber, at resultaterne kan guide til afklaring af, hvem der har brug for opfølgning hos stomisygeplejersken – hvor tidligt i buleforløbet skal der eventuelt tilbydes operation – særligt vigtige symptomer af betydning for livskvaliteten.

Status for forskningsprojektet


Af disse 6 spørgsmål er man nu  kommet nærmere et svar på de 5. Med hensyn til spørgsmålet hvor mange med bule (brok) bliver  opereret? – det vil Marianne  Krogsgaard afdække i et  sidste studie i ‘Projekt PreParE’.
Marianne Krogsgaard forventer at kunne præsentere alle sine resultater efterår 2019.

Marianne Krogsgaard fik af COPA overrakt en gavecheck på 50.000 kr. til hendes videre forskning.



Alternativ behandling – cannabis, m.m.

Cannabis sativa er den plante, som størstedelen af de forskellige cannabisprodukter bliver udvundet fra. Cannabis sativa er en plante af cannabisslægten, som er en del af hampefamilien. Der findes flere  forskellige typer af cannabisplanter. Cannabis sativa kaldes også ’almindelig hamp’.

Nanna Cornelius blev forår 2017 ansat som projektleder hos Kræftens Bekæmpelse i en 3 årig stilling, hvor hun arbejder med formidling,  information, dokumentation og udvikling.

Nana Cornelius gjorde os klogere på medicinsk cannabis og andre alternative muligheder i  kræftbehandlingen.
Hun fortalte, at når vi spørger vores læge – svares, ‘det er ikke mit bord’ – eller han/hun ‘fraråder’. Hun fortalte også, at alternativ behandling
er noget man tilvælger (altså sammen med lægelig behandling) og derfor så hun gerne termen udskiftet med komplemetær behandling (komplementær = to sider af samme sag).

I Danmark er vi ‘vikinger’; Nana Cornelius må dermed mene, at vi klarer os uden alternativ behandling – kun 22% danskere benytter alternativ  behandling. Det kom Kræftens Bekæmpelses barometer undersøgelse
i 2017 frem til. Det kunne man f.eks. sammenligne med, at der er 75% af
tyskerne, 80% af amerikanerne og 100% asiater, der benytter alternativ behandling

Medicinsk cannabis

’Medicinsk cannabis’ er godkendte lægemidler – ligesom f.eks.  hovedpinepiller.
Det aktive stof i medicinsk cannabis er enten naturlige ekstrakter fra selve cannabisplanten (som i medicinen Sativex) eller syntetisk fremstillet  cannabis (som i præparaterne Marinol og Nabilone).
Medicinsk cannabis har været lovligt i Danmark siden 2011 og kan ordineres af læger i Danmark.

I Danmark bruges lægeordinerede cannabisprodukter bl.a. til at lindre spasmer hos sclerosepatienter og til lindring af bivirkninger ved kemoterapi. Medicinsk cannabis får man enten som tabletter eller mundspray.

Magistrelle lægemidler

I dag har læger i Danmark mulighed for at udskrive såkaldte ’magistrelle lægemidler’ som kapsler eller dråber med indholdsstoffer fra cannabis.

Magistrelle lægemidler er lægemidler, der fremstilles på et apotek specifikt til den enkelte patient efter recept fra en læge. Lægen, der udskriver recepten, skal selv tage det fulde ansvar, da medicinen ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Det betyder, at medicinen ikke er testet for virkninger og bivirkninger i samme omfang som medicin, der er godkendt.

Cannabis til medicinsk brug

’Cannabis til medicinsk brug’ betyder i princippet, at man bruger selve planten (eller dele af den) som medicin. Det er den type medicin med cannabis, som er blevet lovlig med  forsøgsordningen, som trådte i kraft 1. januar 2018.

Cannabis til medicinsk brug er fremstillet under kontrollerede forhold, og man ved derfor, hvilke indholdsstoffer der er i, og i hvilken koncentration.
Det er også fremstillet uden brug af pesticider og uden indhold af tungmetaller.

Cannabis til medicinsk brug skal ordineres af en læge. Under  forsøgsordningen er der godkendt to produkter, som begge kan drikkes som te.

Forsøgsordning med cannabis til medicinsk brug

Forsøgsordningen med cannabis til medicinsk brug gør det lovligt for læger at udskrive  uforarbejdet cannabis, f.eks. tørrede plantedele til te. Det er lægen, der beslutter, hvem der kan få ordineret cannabis til medicinsk brug i forsøgsordningen.

Ordningen slutter i 2021. Den politisk vedtagede forsøgsordning gør det
lovligt for læger at udskrive mere uforarbejdet cannabis. Det kan for eksempel være tørrede plantedele i pulverform, som kan indtages gennem olier, te eller dampe.
Forsøgsordningen bliver fulgt nøje med henblik på sikkerhed og bivirkninger, men der er ingen erfaringsopsamling. Der er dog afsat to gange 5 millioner kroner fra satspuljemidler til at forske i effekten
af cannabis til medicinsk brug i forsøgsperioden.

Lægerne har skærpet indberetningspligt ved ordinering af cannabis til medicinsk brug. Lægen skal altså holde nøje øje med bivirkninger.
Det vil blive muligt at få udleveret cannabis til medicinsk brug på almindelige apoteker og hospitalsapoteker. Når forsøgsperioden er slut i 2021, skal ordningen evalueres for at politikerne kan beslutte, om
ordningen skal gøres permanent. Der er afsat 22 millioner til ordningen.

Da ordningen startede (1.januar 2018) vurderede man, at i alt 500 patienter ville være indgået i 2018. Nanna Cornelius oplyser, at pr. sept. 2018 ordinerede 186 praktiserende læger cannabisprodukter til 628 patienter. Det må siges at være en succes. Alternativ behandling, cannabis m.m.

Alternativ behandling og kræft

Hver fjerde kræftpatient bruger en form for alternativ behandling
En undersøgelse fra 2013, lavet af Kræftens Bekæmpelse, viser, at mindst en fjerdedel af alle kræftpatienter bruger en eller flere former for alternativ
behandling som supplement til kræftbehandlingen på sygehuset.

Effekten af alternativ behandling

Der er indtil videre ingen undersøgelser, som viser, at alternativ behandling kan helbrede en kræftsygdom. Derimod viser rigtig mange undersøgelser, at nogle former for alternativ behandling kan lindre bivirkninger af kræftbehandlingen og bidrage til en øget livskvalitet for den syge. F.eks. er der undersøgelser der viser, at mindfulness meditation kan mindske angst og depression i  forbindelse med kræft, og at akupunktur kan mindske kvalme som følge af kemoterapi.

Ifølge undersøgelsen bruger kræftpatienter hyppigst kosttilskud,  naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler. Det er en generel misforståelse, at de fleste patienter bruger alternativ behandling for at bekæmpe deres kræftsygdom. Undersøgelsen viser, at kræftpatienter  bruger alternativ behandling til at lindre bivirkninger, gøre noget aktivt for sig selv og derved få det bedre under et krævende sygdomsforløb.

På nogle danske hospitaler bruger man i dag akupunktur som et  supplement til kræftbehandlingen. Mindfulness meditation og yoga er eksempler på tilbud, som Kræftens Bekæmpelse har valgt udbyde på flere kræftrådgivninger rundt omkring i landet. Netop fordi forskningen har vist, at mindfulness kan have en positiv effekt på kræftpatienters livskvalitet.

Alternativ behandling og risiko

Der kan være en risiko for, at den alternative behandling påvirker effekten
af kræftbehandlingen. F.eks. har en del urter og planter en blodfortyndende
effekt, som kan øge risikoen for blødning i forbindelse med operation.
Der er også eksempler på, at alternativ behandling kan påvirke kemoterapi eller antihormonbehandling i en negativ retning.

I høje doser kan naturmedicin have bivirkninger eller ligefrem øge risikoen for, at man ikke overlever sin kræftsygdom. Dette er f.eks. vist for E-itamin, beta-karoten og kosttilskuddet amygdalin.

Cannabinoider

Cannabinoider er de aktive stoffer, der findes i cannabisplanten. Der er mere end 100 forskellige cannabinoider i cannabis, herunder f.eks. cannabidiol (CBD) og delta-9-tetrahydrocannabinol (THC).  Cannabinoider kan påvirke centralnervesystemet og f.eks. educere spasmer  og virke smertestillende. De bedst kendte virkninger  ved cannabinoider er  de såkaldte ’psykoaktive’ virkninger, det vil sige følelsen af at blive ‘høj’ eller ‘skæv’.

THC

THC står for delta-9-tetrahydrocannabinol og er det vigtigste  euforiserende stof i cannabis. Hvis man bruger medicin med THC i, skal lægen vurdere, om man må køre bil. THC har en positiv indvirkning på smerter (kroniske og neuropatiske) samt på appetit, kvalme og opkast i forbindelse med  kemoterapi. Lægemidlet Marinol og Nabilone indeholder begge syntetisk fremstillet THC.

CBD

CBD står for cannabidiol og er det hyppigste aktive stof (cannabinoid) i cannabis. CBD er ikke et euforiserende stof i modsætning til THC.
CBD virker muskelafslappende og smertestillende. Mundhulesprayen Sativex er baseret på et naturlig ekstrakt fra cannabisplanten, og indeholder lige dele THC og CBD.



Telemedicin – gevinst for alle parter

STOMIsygeplejerske Susanne Green, Regionshospital Silkeborg – havde sat undertegnede stævne – med henblik på at møde en bruger af telemedicin.

At træde ind på Regionshospital Silkeborg var en oplevelse. Ingen stor  prangende halvtom aula, men næsten med det samme står man i et stramt cafeteriaområde, med mennesker på alle stole og to ‘guider’, der anviser nyankomne vej til bestemmelsesstedet, ved hjælp af farvede streger i gulvet. Følg den gule streg og du kommer frem til stomiambulatoriet. Her ventede en endnu større oplevelse. En entusiastisk Susanne Green og en begejstret bruger af telemedicin, Anita Boelhøj Pedersen.

ANITA er en udadvendt, glad og positiv person – og hendes begejstring for for telemedicin bobler ud af hende. -“Systemet er  brugervenligt, ikke svært at bruge og sætte sig ind i – jeg kan bruge det alle døgnets timer, og Susanne kan se på hvad jeg har sendt, når hun har tid, og svare mig, når hun har tid”, fortæller Anita, og fortsætter: -“Småproblemer kan løses uden fremmøde i ambulatoriet. Endvidere – hvis man f.eks. har  hudproblemer under eller ved siden af pladen, kan man tage et billede når det reelle problemet er der; hvis man skulle vente med at vise huden frem til en aftalt tid i ambulatoriet var den måske ikke helt så rød.

Jeg har også med telemedicin fået et værktøj til at følge min egen stomi og jeg er blevet bedre til at mestre problemer”.

På mobiltelefonen har Anita en app – pleje.net, hvor hun kan sende notater og billeder til Susanne. På PC og tablet kan hun se hele journalen, her ligger alle spørgsmål, svar og billeder, lige fra hun fik stomi i februar 2016 til nu.

I starten døjede Anita med, at stomien trak sig tilbage. Det problem er  desværre vendt retur, og både for Susanne og Anita er det en hjælp, at de på skærmen kan slå tilbage til dette; alt i alt er det en fordel at alle parter kronologisk kan se alt der har været af problemer – udfordringer med at finde den rigtige bandage, hudproblemer under pladen eller ved siden af og
meget andet.

SUSANNE Green følger Anitas beretning, og kommer med supplerende bemærkninger. -“Udveksling af digitale oplysninger før et fysisk møde kan føre til, at begge parter er bedre forberedt før mødet, så konsultationen forløber bedre. Det kan også medføre justering af behandlingen mellem besøg hos mig”, er en af Susannes kommentarer. -“Telemedicinsk stomiJournal er et fantastisk redskab mellem behandler og borgeren med stomi – men også et fantastisk redskab til at forbinde alle faggrupper der arbejder med stomi”. -“Vi har ikke tidligere haft et kommunikationsredskab, der kobler primær- og sekundærsektoren så effektivt som telemedicin gør”.

Hos Susanne Green på Regionshospital Silkeborg er telemedicin blevet et uundværligt kommunikationsredskab i hverdagen. SUSANNE er alt for beskeden til at tage æren for, at stomi er kommet med i sårjournalen. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at hun har været primus motor.

Telemedicinsk Sårjournal har eksisteret siden 2007. Sammen med Dansk Telemedicin begyndte hun i 2011 at udvikle journalen til borgere med stomi – Telemedicinsk stomiJournal så dagens lys. Region Midtjylland er i front med stomijournalen. Region Midtjylland ser generelt telemedicin som et vigtigt redskab til at inddrage borgeren i egen behandling og til at skabe sammenhængende effektive patientforløb af høj kvalitet.

Alle stomiambulatorier i Region Midt er begyndt at bruge Telemedicinsk stomi-Journal. Der arbejdes dog forskelligt med journalen. Susanne Green opretter alle de borgere med stomi og sår, som ønsker at have mulighed for at bruge den telemedicinsk journal. SUSANNE og ANITA bekræfter til fulde,
at telemedicin er en gevinst for alle.

Ønsker du at bruge stomiJournalen, skal du rette henvendelse til dit  stomiambulatorie og høre, om det er en mulighed.
o.v

Læs mere om udbredelsen af telemedicin:
www.digst.dk
www.sum.dk
www.regioner.dk
www.kl.dk
www.digitaliser.dk

Telemedicin på stomiambulatoriet i Silkeborg

I stomiambulatoriet i Silkeborg bruger vi telemedicin. Det betyder, at de  borgere der er tilknyttet stomiambulatoriet bliver oprettet i telemedicinsk journal. Telemedicinsk journal er en netbaseret journal og kan tilgåes, hvor der er netdækning. I journalen står forskellige oplysninger om stomien, huden og bandager og der bliver lagt billeder af stomi og huden.

Journalen kan bruges af stomiambulatoriets sygeplejersker og læger, samt borgeren selv. Der kan individuelt aftales, hvem der i øvrigt skal have  adgang. Det kan være hjemmesygeplejerskerne, hudlæge, egen læge, mm. Der skrives notater sammen med billederne, så et forløb kan følges kronologisk i journalen. Adgang til journalen får man, hvis man har fået tilladelse af borgeren, ved at bruge individuelle koder eller ved at logge på med nemID.

Fordelen for stomisygeplejerskerne er, at det er let at danne sig et overblik via tekst og billeder, hvis der har været problemer omkring stomien, også selvom behandlingen er foregået forskellige steder. Ved at følge billeder i et forløb, ved eks. hudproblemer, kan man hurtigt se, om der er forbedring eller forværring. Det er en lettere vej til, at samarbejde med øvrige behandlere omkring borgeren og sparring på tværs af hospitaler og sektorer.

For borgeren kan det betyde, at nogle ambulante besøg kan undgås. Det kan eks. dreje sig om et kontrolbesøg efter der har været hudproblemer eller andet. Borgeren kan sende et billede af huden eller/og stomien og der kan skrives tekst eller spørgsmål i journalen.

Herefter kan stomisygeplejersken vurdere, om borger skal ses i  ambulatoriet eller om råd og vejledning kan være via journalen.
Hvis der bliver problemer med stomien eller huden, uanset om man har et forløb i stomiambulatoriet, eller om det er længe siden, man har haft kontakt til ambulatoriet, kan der sendes et billede i journalen med kommentarer om problemet. Stomisygeplejersken kigger på det indenfor et døgn på hverdage og kan enten give råd og vejledning via journalen, eller indkalde borgeren til ambulant kontrol, hvis det skulle være nødvendigt.

Mange kan have svært ved at få tid til at komme i stomiambulatoriet, som kun har åbent på hverdage og i dagtiden. Det kan være vanskeligt for nogle, at få fri fra arbejde, og andre kan have transportproblemer. Det betyder, at nogle kan komme til, at gå længe med problemer omkring deres stomi, inden de får mulighed for, at blive set i stomiambulatoriet.

Der er borgere der får hjælp af hjemmesygeplejerskerne eller  sygeplejerskerne på plejecentre til stomien og har svært ved at skulle komme i stomiambulatoriet. Her er der mulighed for, at samarbejde via journalen og hjemmesygeplejerskerne kan få råd og vejledning af stomisygeplejersken. Der kan desuden sendes beskeder imellem de behandlere, der er tilknyttet via journalen.

Telemedicin skal ikke ses som en erstatning for ambulante besøg, men som et supplement til det ambulante besøg og en kommunikations mulighed.
Telemedicinsk stomiJournal er en udvidelse af sårjournalen, som bruges landsdækkende af behandlere og hjemmesygeplejersker omkring borgere med forskellige sår. Det betyder at hjemmesygeplejerskerne er bekendt med journalen og mange har prøvet, at bruge den til borgere med sår og/ eller stomi.

Telemedicinsk Sårjournal har eksisteret siden 2007. Vi har på  Regionshospital Silkeborg brugt sårjournalen siden opstart i 2007 og har sammen med Dansk Telemedicin udviklet journalen til borgere med stomi i 2011.

Alle stomiambulatorier i Region Midt er begyndt at bruge stomijournalen. Det er dog forskelligt hvordan vi arbejder på de forskellige ambulatorier i regionen, og der er forskellige aftaler på de forskellige ambulatorier om, hvem der får mulighed for at blive oprettet i journalen.

I Silkeborg oprettes alle de borgere med stomi og sår, som ønsker at have  denne mulighed, for at bruge telemedicinsk journal.

Sår- og stomisygeplejerske
Susanne Green
Regionshospital Silkeborg 



Hvidløg kan nedkæmpe kroniske infektioner

Et aktivt svovlstof i hvidløg (ajoene) kan bruges til at bekæmpe hårdføre bakterier hos patienter med kroniske infektioner. Det tyder et nyt studie1) fra Københavns Universitet på. Her viser forskerne, at  hvidløgsstoffet nedbryder vigtige komponenter af bakteriernes kommunikationssystemer, der involverer regulatoriske RNA-molekyler.

-”Vi satser virkelig på, at denne metode kan ende med at give en behandling til patienter, der ellers ikke har gode udsigter. Kroniske infektioner som cystisk fibrose kan nemlig være rigtig hårdføre. Men nu har vi nok viden til sammen med en privat virksomhed at gå videre med et hvidløgs-lægemiddel og afprøve det på patienter,” siger Tim Holm Jakobsen, adjunkt på Costerton Biofilm Center, der er en del af Institut for Immunologi og Mikrobiologi.

Naturens eget forsvar Studiet er seneste skud på stammen fra en  forskergruppe under professor Michael Givskov, der siden 2005 har beskæftiget sig med hvidløgs effekt på bakterier. Dengang fandt de frem til, at hvidløgsekstrakt kunne hæmme bakterierne. I 2012 viste de, at det er det svovlholdige stof ajoene i hvidløg, der leverer effekten. Det nye studie går endnu tættere på og dokumenterer, at ajoene virker ved at hæmme små regulatoriske RNAmolekyler i to typer bakterier.

-”Det er to meget vigtige bakterier vi har undersøgt. De hedder  Staphylococcus aureus og Pseudomonas aeruginosa. De hører egentlig til to vidt forskellige bakteriestammer, og skal normalt bekæmpes med  forskellige metoder. Men hvidløgsstoffet kan bekæmpe begge to på en gang, og derfor kan det blive et effektfuldt lægemiddel, når det bruges sammen med antibiotika,” fortæller Tim Holm Jakobsen.

Skal testes på mennesker indenfor de næste to år
Tidligere studier har vist, at hvidløg ser ud til at have den kraftigste, naturligt forekommende modstand mod bakterier. Udover at hæmme bakteriernes RNA-molekyler, virker hvidløgets aktive stof også ved at skade det beskyttende slimlag rundt om bakterierne, den såkaldte biofilm. Når biofilmen fjernes eller formindskes, kan både antibiotika og kroppens eget immunsystem angribe bakterierne mere direkte, og dermed kan infektionen slås ned.

Forskerne tog i 2012 patent på udnyttelsen af ajoene til bekæmpelse af bakterieinfektioner. Nu har virksomheden Neem Biotech købt licensen til at udnytte det patent. Deres medicinske produkt NX-AS-401, der sigter mod behandling af patienter med cystisk fibrose, har nu fået en såkaldt ”orphan drug designation”.

Det betyder, at de kliniske forsøg på patienter er meget tæt på. Viser de kliniske tests gode resultater, vil stoffet kunne introduceres på markedet, og det vil så blive det første af en række antimikrobielle forbindelser med helt nye virkningsmekanismer.

1) Jakobsen, T. H. et al. A broad range quorum sensing inhibitor working through sRNA inhibition. Scientific Reports 7, Article number: 9857 (2017).
doi:10.1038/s41598-017-09886-8.



Åbenhed og ærlighed gør stomien mere ufarlig

STOMI Det er i hvert fald Dorthe Rasmussens erfaring gennem 18 år med stomi, der ikke har ændret hendes liv i særlig stor grad.

Dorthe Rasmussen er 48 år gammel, og lever med stomi.

I dag er Dorthe Rasmussen 48 år gammel, men for 18 år siden, efter flere år med tarmsygdommen Morbus Chrome, fik hun at vide, at hun skulle have en stomi. Det var en voldsom besked at få, fortæller hun:

”Det kom måske ikke helt bag på mig, men det var ikke særlig attraktivt at tænke på. Allerede den gang havde jeg min datter på tre år, og jeg besluttede, at det i hvert fald ikke skulle ødelægge vores liv og mine muligheder.”

Åbenhed har haft stor betydning

Beslutningen betød derfor, at turene i svømmehallen med bikinien på ikke var ovre for Dorthe, og i alle årene har hun helt bevidst været meget åben omkring sin stomi med modellerbare hudplader.

”For mig har det været vigtigt at være helt åben og ærlig, og når jeg er begyndt på et nyt arbejde, har jeg altid fortalt, at det ikke er fordi, jeg sms’er, at det måske tager lidt længere tid på toilettet en gang i mellem. Ofte har jeg vist stomien frem, så folk får en forståelse for, hvad det drejer sig om. Det er altså et godt råd til andre i den situation – vær åben omkring det,” råder hun.

Har gjort det meste med stomien

I de seneste 18 år er Dorthe Rasmussen blandt andet blevet skilt, men stomien har ikke forhindret hende i at finde en ny kæreste, lige som hun også har haft overskud til at blive selvstændig. Stomien har altså ikke stået i vejen for hendes vej i livet.

”Desuden er der altid hjælp og vejledning at hente hos sygeplejersker og læger, og det er en stor fordel. Man kan også få nye vareprøver og løsninger tilsendt, så man kan se, om der er noget, so passer bedre til ens behov. Endelig er det også meget nemt at få nyt udstyr, for man kan selv bestille stomiudstyret direkte fra forhandleren,” siger hun.

FRA fremtidenssundhed.dk



Stomiopereret 20-årig: Mit liv har stor kvalitet

STOMI Som 20-årig gennemgik Nicolaj Brusendal en stomi-operation, ”men det har ikke ændret min tilværelse at leve med en pose på maven.” Han taler altid åbent og humoristisk om sin situation, hvilket kun har affødt positive reaktioner fra omgivelserne.

Det var en stor hjælp for mig, at jeg altid har været meget åben og social, siger Nicolaj Brusendal.
 ”Da lægen sagde, at jeg skulle have lagt en stomi, blev alt helt sort for mig. Tårerne løb, og jeg havde ikke lyst til at være nogle steder. I min bevidsthed var mit liv totalt ødelagt. Det kunne aldrig blive det samme mere.” Som 14-årig får Nicolaj Brusendal diagnosen Colitis Ulcerosa, hvilket betyder kronisk betændelse i tyktarmen. Han bliver korrekt medicineret og mærker ikke noget til sin sygdom de næste seks år. Men i vinteren 2013, hvor han netop er begyndt som guide på Gran Canaria, opstår der alvorlig ballade med tarmen. Han skal hyppigere på toilettet, og der er blod i hans afføring. Desuden døjer han med voldsomme smerter. Det ender med at han må afbryde sit ophold i det sydlige og bliver i stedet fløjet til København og kørt direkte til Herlev Hospital. Efter et par dage konkluderer lægerne, at han skal stomi-opereres.

Åbenhed og humor bryder tabuet

”Da jeg første gang selv skulle skifte posen og så min tarm stikke ud af kroppen, virkede det fuldstændig surrealistisk. Jeg var tæt på at besvime. Men forholdsvist hurtigt kom jeg frem til, at jeg ville være guide igen. Jeg ville have mit gamle liv tilbage. Åbenhed omkring sin stomi kombineret med en god portion humor har givet nu 24-årige Nicolaj Brusendal et væld af succesoplevelser.

Jeg laver det samme som alle andre. Der er ingen begrænsninger – blot den lille forskel, at jeg har en pose på maven og undlader at gå på toilettet, når jeg skal lave pølser.

”De første to måneder efter operationen var barske. Jeg var i hård genoptræning, men jeg kom derefter tilbage til jobbet som guide blandt mine venner. Det var en stor hjælp for mig, at jeg altid har været meget åben og social. Det faldt mig ganske naturligt at tale om min stomi og om afføring. Og undervejs er der kommet mange sjove historier ud af min stomi. Folk syntes jeg var cool og det har styrket mig. Jeg blev meget mere sikker på mig selv – mine omgivelser var med til at give mig selvtillid. Jeg fandt ud af, at jeg med lethed kunne være den samme Nicolaj som inden operationen. Jeg kunne genkende mig selv.”

Jeg kan det samme som alle andre

Nicolaj Brusendal beskriver sit liv i dag som dejligt og helt normalt. ”Jeg laver det samme som alle andre. Der er ingen begrænsninger – blot den lille forskel, at jeg har en pose på maven og undlader at gå på toilettet, når jeg skal lave pølser. Det er ikke så vanskeligt. Mit liv har stor kvalitet. Jeg læser til serviceøkonom, rejser, træner, laver sund mad, har en kæreste, venner og en dejlig familie, som altid har støttet mig. Hvis nogle kunne finde på at være så hjerteløse at kalde min stomi for ulækker, vil deres ord ikke ramme mig. Uden stomien ville jeg ikke leve i dag.”

 

FORDOMME

Mange er fyldt med forudindtagede holdninger, når det drejer sig om hvad et menneske må opgive efter en stomioperation. Nicolaj Brusendal vil godt punktere nogle af de mest hårdnakkede:

*Du kan ikke finde en kæreste:

”Jeg har formået at vende min stomi til en styrke ved ikke at se den som en belastning, men som noget positivt. Den var nødvendig, og den har givet mig et liv.  En sådan holdning smitter af på en potentiel kæreste.”

*Du kan ikke have sex:

”Jo, du kan. Fuldstændig som alle andre mennesker. Er du åben omkring din stomi, spiller den ingen rolle. Jeg har købt et bælte, som gør, at posen sidder fast på min krop. Der er ikke noget problem.”

*Du kan ikke bade:

”Du kan trygt kaste dig i bølgerne. Jeg tager nogle gange et stomibælte på mit stomi kliksystem, hvis jeg skal lege lidt vildt i vandet.  Desuden har jeg købt et par løbetights, som jeg trækker over posen, når jeg f.eks. skal i badeland. På den måde føler jeg mig altid sikker.”

*Du må undvære megen forskellig mad:

”Jeg har hørt om begrænsninger lige efter en operation. Men jo længere tid du har levet med din stomi, desto bedre bliver din tarm. I dag spiser jeg så at sige alt.”

*Du skal lide under andre menneskers tanker og fordomme:

”Vi kan ikke styre, hvad folk tænker, men vi kan påvirke dem og deres tankegang. Jeg spekulerer aldrig over, hvad andre tænker. Kig folk i øjnene, smil og giv dem et nik. Det virker.”

FRA: fremtidenssundhed.dk

 



Stress-ramte mere udsatte for at få mavesår

Mennesker med stress har mere end tre gang så stor risiko for at få mavesår. Det viser en undersøgelse, som forskere på Aalborg
Universitet har gennemført blandt 20.000 nordjyder.
De 20% mest stressede af os har tre en halv gang højere risiko for at få mavesår end resten af befolkningen. Det viser en storstilet nordjysk undersøgelse, som forskere på Aalborg Universitet (AAU) har gennemført.

Undersøgelsen modsiger det, der står på alle førende sundhedsportaler på nettet; nemlig at der ikke skulle være nogen sammenhæng mellem stress og mavesår, og det har lektor Henrik Bøggild, Institut for Medicin og  Sundhedsteknologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, en forklaring på: – “I gamle dage mente man, at der var en sammenhæng mellem stress og mavesår. Men i 1982 opdagede to engelske forskere bakterien helicobacter pylori – noget de i øvrigt fik Nobel-prisen for. Denne bakterie findes i maven på omkring 20% af os danskere,
og de, der har bakterien, har øget risiko for at få mavesår, viste deres undersøgelser”, forklarer Henrik Bøggild.

Med opdagelsen af bakterien kunne man pludselig behandle mavesår med en kraftig penicillin-kur og syrehæmmende medicin, og tanken om en sammenhæng mellem stress og mavesår blev afvist. Slår man i dag op på de gængse sundhedsportaler på internettet og søger på ”stress og mavesår”, står der også, at der ingen sammenhæng er. Men nu har den nordjyske undersøgelse påvist, at der faktisk er en sammenhæng. Omkring 20.000 nordjyder er blevet bedt om at svare på en lang række spørgsmål om deres helbred, og ud fra disse spørgeskemaer har forskergruppen med forskningsårsstuderende Ulrik Deding i spidsen gennemgået spørgeskemaerne og delt dem op i fem grupper. Så har man sammenkørt resultaterne med Landspatientregistret og set, om der var et sammenfald mellem den gruppe, der følte sig mest stresset hyppigere, og den gruppe, der kom på sygehuset og fik stillet diagnosen mavesår eller fik udskrevet de to slags antibiotika og syrehæmmende mavesårsmedicin hos egen læge. Forskergruppen fulgte patienterne i knap tre år og fandt 121 personer, der opfyldte betingelserne.

– “Selv hvis vi tager højde for faktorer som overvægt, kost, andre  sygdomme, manglende motion, rygning og så videre, har de 20% mest stressede stadig over dobbelt så høj risiko for at blive ramt af mavesår. Så vi er nødt til at konkludere, at der er en sammenhæng mellem stress og mavesår”, slår studerende i Folkesundhedsvidenskab Ulrik Deding fast.

– “Resultatet modsiger ikke, at bakterien betyder noget for forekomsten af mavesår – det kan sagtens forklares med, at bakterie og stress tilsammen giver en særlig risiko. Det vil vi gerne undersøge nærmere”, supplerer Henrik Bøggild.