ARKIV
Ny viden om mavetarmsygdomme
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med sygdomme, der kan føre til kræft.
Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Området hvor mavesækken og spiserøret mødes, også kaldet den gastroøsofageale overgang, er ikke designet til vores moderne livsstil. Stress, alkohol, nikotin og svær overvægt udløser ofte patologiske forandringer i slimhindemembranen i dette område, som kan føre til kræft i spiserøret.
Ved hjælp af særligt dyrkede miniorganer, såkaldte organoider, og teknologier, der gør det muligt at spore og fremhæve enkelte celler, har forskere nu kunne følge udviklingen af den gastroøsofageale overgang fra fosterstadiet til voksenstadiet i en række forsøg på mus.
Forskernes resultater kaster lys på, hvor kompleks kommunikationen er på celleniveau, samt på de specifikke veje, som cellerne bruger, når de kommunikerer med hinanden. Resultaterne giver ny viden om udviklingen af den gastroøsofageale overgang og har derfor stor betydning for forståelsen, forebyggelsen og behandlingen af mavetarmsygdomme. Samtidig giver de den medicinske forskning en ny indgangsvinkel samt nye muligheder for udvikling af nye behandlingsformer.
Lektor Cindrilla Chumduri, som er biolog med speciale i infektioner og kræft på Aarhus Universitet, står bag studiet. Hun har mange års erfaring med at bruge organoider i sin forskning. Hun har bl.a. brugt mini-organer til at undersøge, hvordan celler i livmoderhalsen degenererer og udvikler sig til kræftceller – et andet område, hvor forskellige typer af slimhindecellers veje krydses.
Der hvor forskellige slags overfladevæv mødes Spiserørets flerlagede overfladevæv og mavesækkens cylinderformede overfladevæv mødes i den gastroøsofageale overgang. Området er kendt som et ’hotspot for udvikling af metaplasi’, dvs. når en type celler erstatter en anden type celler.
Barretts øsofagus, som er forstadiet til kræft i spiserøret, udvikles ofte der. Antallet af tilfælde af Barretts er steget voldsomt i den vestlige verden igennem de sidste 40 år. Barretts øsofagus er kendetegnet ved, at det flerlagede overfladevæv i spiserøret overtages af andre celletyper, der ikke normalt findes i vævet. Det er dog stadig uklart, hvorfor lige præcis dette område er så udsat for denne proces. For at vi bedre kan forstå, hvad der ligger bag denne udskiftning af celler, skal vi først forstå den almindelige celledeling helt ned i detaljen – fra foster- til voksenstadiet.
Forskerne har i deres nye undersøgelse kastet lys på den komplekse udviklingsproces i den gastroøsofageale overgang – og opnået hidtil ukendt viden om de udviklingsprocesser, der sker i dette område, fra fosterstadiet til voksenstadiet. Det vil få stor betydning for, hvordan man tidligt i et sygdomsforløb kan opdage og behandle sygdomme i denne vigtige del af fordøjelsessystemet.
Kumar, N. et al. Decoding spatiotemporal transcriptional dynamics and epithelial fibroblast crosstalk during gastroesophageal junction development through single cell analysis.
Nat Commun. 2024. 15; 3064.
Doi.org/10.1038/s41467-024-47173-z.
Alternativ behandling – cannabis, m.m.
Cannabis sativa er den plante, som størstedelen af de forskellige cannabisprodukter bliver udvundet fra. Cannabis sativa er en plante af cannabisslægten, som er en del af hampefamilien. Der findes flere forskellige typer af cannabisplanter. Cannabis sativa kaldes også ’almindelig hamp’.
Nanna Cornelius blev forår 2017 ansat som projektleder hos Kræftens Bekæmpelse i en 3 årig stilling, hvor hun arbejder med formidling, information, dokumentation og udvikling.
Nana Cornelius gjorde os klogere på medicinsk cannabis og andre alternative muligheder i kræftbehandlingen.
Hun fortalte, at når vi spørger vores læge – svares, ‘det er ikke mit bord’ – eller han/hun ‘fraråder’. Hun fortalte også, at alternativ behandling
er noget man tilvælger (altså sammen med lægelig behandling) og derfor så hun gerne termen udskiftet med komplemetær behandling (komplementær = to sider af samme sag).
I Danmark er vi ‘vikinger’; Nana Cornelius må dermed mene, at vi klarer os uden alternativ behandling – kun 22% danskere benytter alternativ behandling. Det kom Kræftens Bekæmpelses barometer undersøgelse
i 2017 frem til. Det kunne man f.eks. sammenligne med, at der er 75% af
tyskerne, 80% af amerikanerne og 100% asiater, der benytter alternativ behandling
Medicinsk cannabis
’Medicinsk cannabis’ er godkendte lægemidler – ligesom f.eks. hovedpinepiller.
Det aktive stof i medicinsk cannabis er enten naturlige ekstrakter fra selve cannabisplanten (som i medicinen Sativex) eller syntetisk fremstillet cannabis (som i præparaterne Marinol og Nabilone).
Medicinsk cannabis har været lovligt i Danmark siden 2011 og kan ordineres af læger i Danmark.
I Danmark bruges lægeordinerede cannabisprodukter bl.a. til at lindre spasmer hos sclerosepatienter og til lindring af bivirkninger ved kemoterapi. Medicinsk cannabis får man enten som tabletter eller mundspray.
Magistrelle lægemidler
I dag har læger i Danmark mulighed for at udskrive såkaldte ’magistrelle lægemidler’ som kapsler eller dråber med indholdsstoffer fra cannabis.
Magistrelle lægemidler er lægemidler, der fremstilles på et apotek specifikt til den enkelte patient efter recept fra en læge. Lægen, der udskriver recepten, skal selv tage det fulde ansvar, da medicinen ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Det betyder, at medicinen ikke er testet for virkninger og bivirkninger i samme omfang som medicin, der er godkendt.
Cannabis til medicinsk brug
’Cannabis til medicinsk brug’ betyder i princippet, at man bruger selve planten (eller dele af den) som medicin. Det er den type medicin med cannabis, som er blevet lovlig med forsøgsordningen, som trådte i kraft 1. januar 2018.
Cannabis til medicinsk brug er fremstillet under kontrollerede forhold, og man ved derfor, hvilke indholdsstoffer der er i, og i hvilken koncentration.
Det er også fremstillet uden brug af pesticider og uden indhold af tungmetaller.
Cannabis til medicinsk brug skal ordineres af en læge. Under forsøgsordningen er der godkendt to produkter, som begge kan drikkes som te.
Forsøgsordning med cannabis til medicinsk brug
Forsøgsordningen med cannabis til medicinsk brug gør det lovligt for læger at udskrive uforarbejdet cannabis, f.eks. tørrede plantedele til te. Det er lægen, der beslutter, hvem der kan få ordineret cannabis til medicinsk brug i forsøgsordningen.
Ordningen slutter i 2021. Den politisk vedtagede forsøgsordning gør det
lovligt for læger at udskrive mere uforarbejdet cannabis. Det kan for eksempel være tørrede plantedele i pulverform, som kan indtages gennem olier, te eller dampe.
Forsøgsordningen bliver fulgt nøje med henblik på sikkerhed og bivirkninger, men der er ingen erfaringsopsamling. Der er dog afsat to gange 5 millioner kroner fra satspuljemidler til at forske i effekten
af cannabis til medicinsk brug i forsøgsperioden.
Lægerne har skærpet indberetningspligt ved ordinering af cannabis til medicinsk brug. Lægen skal altså holde nøje øje med bivirkninger.
Det vil blive muligt at få udleveret cannabis til medicinsk brug på almindelige apoteker og hospitalsapoteker. Når forsøgsperioden er slut i 2021, skal ordningen evalueres for at politikerne kan beslutte, om
ordningen skal gøres permanent. Der er afsat 22 millioner til ordningen.
Da ordningen startede (1.januar 2018) vurderede man, at i alt 500 patienter ville være indgået i 2018. Nanna Cornelius oplyser, at pr. sept. 2018 ordinerede 186 praktiserende læger cannabisprodukter til 628 patienter. Det må siges at være en succes. Alternativ behandling, cannabis m.m.
Alternativ behandling og kræft
Hver fjerde kræftpatient bruger en form for alternativ behandling
En undersøgelse fra 2013, lavet af Kræftens Bekæmpelse, viser, at mindst en fjerdedel af alle kræftpatienter bruger en eller flere former for alternativ
behandling som supplement til kræftbehandlingen på sygehuset.
Effekten af alternativ behandling
Der er indtil videre ingen undersøgelser, som viser, at alternativ behandling kan helbrede en kræftsygdom. Derimod viser rigtig mange undersøgelser, at nogle former for alternativ behandling kan lindre bivirkninger af kræftbehandlingen og bidrage til en øget livskvalitet for den syge. F.eks. er der undersøgelser der viser, at mindfulness meditation kan mindske angst og depression i forbindelse med kræft, og at akupunktur kan mindske kvalme som følge af kemoterapi.
Ifølge undersøgelsen bruger kræftpatienter hyppigst kosttilskud, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler. Det er en generel misforståelse, at de fleste patienter bruger alternativ behandling for at bekæmpe deres kræftsygdom. Undersøgelsen viser, at kræftpatienter bruger alternativ behandling til at lindre bivirkninger, gøre noget aktivt for sig selv og derved få det bedre under et krævende sygdomsforløb.
På nogle danske hospitaler bruger man i dag akupunktur som et supplement til kræftbehandlingen. Mindfulness meditation og yoga er eksempler på tilbud, som Kræftens Bekæmpelse har valgt udbyde på flere kræftrådgivninger rundt omkring i landet. Netop fordi forskningen har vist, at mindfulness kan have en positiv effekt på kræftpatienters livskvalitet.
Alternativ behandling og risiko
Der kan være en risiko for, at den alternative behandling påvirker effekten
af kræftbehandlingen. F.eks. har en del urter og planter en blodfortyndende
effekt, som kan øge risikoen for blødning i forbindelse med operation.
Der er også eksempler på, at alternativ behandling kan påvirke kemoterapi eller antihormonbehandling i en negativ retning.
I høje doser kan naturmedicin have bivirkninger eller ligefrem øge risikoen for, at man ikke overlever sin kræftsygdom. Dette er f.eks. vist for E-itamin, beta-karoten og kosttilskuddet amygdalin.
Cannabinoider
Cannabinoider er de aktive stoffer, der findes i cannabisplanten. Der er mere end 100 forskellige cannabinoider i cannabis, herunder f.eks. cannabidiol (CBD) og delta-9-tetrahydrocannabinol (THC). Cannabinoider kan påvirke centralnervesystemet og f.eks. educere spasmer og virke smertestillende. De bedst kendte virkninger ved cannabinoider er de såkaldte ’psykoaktive’ virkninger, det vil sige følelsen af at blive ‘høj’ eller ‘skæv’.
THC
THC står for delta-9-tetrahydrocannabinol og er det vigtigste euforiserende stof i cannabis. Hvis man bruger medicin med THC i, skal lægen vurdere, om man må køre bil. THC har en positiv indvirkning på smerter (kroniske og neuropatiske) samt på appetit, kvalme og opkast i forbindelse med kemoterapi. Lægemidlet Marinol og Nabilone indeholder begge syntetisk fremstillet THC.
CBD
CBD står for cannabidiol og er det hyppigste aktive stof (cannabinoid) i cannabis. CBD er ikke et euforiserende stof i modsætning til THC.
CBD virker muskelafslappende og smertestillende. Mundhulesprayen Sativex er baseret på et naturlig ekstrakt fra cannabisplanten, og indeholder lige dele THC og CBD.
Hvidløg kan nedkæmpe kroniske infektioner
Et aktivt svovlstof i hvidløg (ajoene) kan bruges til at bekæmpe hårdføre bakterier hos patienter med kroniske infektioner. Det tyder et nyt studie1) fra Københavns Universitet på. Her viser forskerne, at hvidløgsstoffet nedbryder vigtige komponenter af bakteriernes kommunikationssystemer, der involverer regulatoriske RNA-molekyler.
-”Vi satser virkelig på, at denne metode kan ende med at give en behandling til patienter, der ellers ikke har gode udsigter. Kroniske infektioner som cystisk fibrose kan nemlig være rigtig hårdføre. Men nu har vi nok viden til sammen med en privat virksomhed at gå videre med et hvidløgs-lægemiddel og afprøve det på patienter,” siger Tim Holm Jakobsen, adjunkt på Costerton Biofilm Center, der er en del af Institut for Immunologi og Mikrobiologi.
Naturens eget forsvar Studiet er seneste skud på stammen fra en forskergruppe under professor Michael Givskov, der siden 2005 har beskæftiget sig med hvidløgs effekt på bakterier. Dengang fandt de frem til, at hvidløgsekstrakt kunne hæmme bakterierne. I 2012 viste de, at det er det svovlholdige stof ajoene i hvidløg, der leverer effekten. Det nye studie går endnu tættere på og dokumenterer, at ajoene virker ved at hæmme små regulatoriske RNAmolekyler i to typer bakterier.
-”Det er to meget vigtige bakterier vi har undersøgt. De hedder Staphylococcus aureus og Pseudomonas aeruginosa. De hører egentlig til to vidt forskellige bakteriestammer, og skal normalt bekæmpes med forskellige metoder. Men hvidløgsstoffet kan bekæmpe begge to på en gang, og derfor kan det blive et effektfuldt lægemiddel, når det bruges sammen med antibiotika,” fortæller Tim Holm Jakobsen.
Skal testes på mennesker indenfor de næste to år
Tidligere studier har vist, at hvidløg ser ud til at have den kraftigste, naturligt forekommende modstand mod bakterier. Udover at hæmme bakteriernes RNA-molekyler, virker hvidløgets aktive stof også ved at skade det beskyttende slimlag rundt om bakterierne, den såkaldte biofilm. Når biofilmen fjernes eller formindskes, kan både antibiotika og kroppens eget immunsystem angribe bakterierne mere direkte, og dermed kan infektionen slås ned.
Forskerne tog i 2012 patent på udnyttelsen af ajoene til bekæmpelse af bakterieinfektioner. Nu har virksomheden Neem Biotech købt licensen til at udnytte det patent. Deres medicinske produkt NX-AS-401, der sigter mod behandling af patienter med cystisk fibrose, har nu fået en såkaldt ”orphan drug designation”.
Det betyder, at de kliniske forsøg på patienter er meget tæt på. Viser de kliniske tests gode resultater, vil stoffet kunne introduceres på markedet, og det vil så blive det første af en række antimikrobielle forbindelser med helt nye virkningsmekanismer.
1) Jakobsen, T. H. et al. A broad range quorum sensing inhibitor working through sRNA inhibition. Scientific Reports 7, Article number: 9857 (2017).
doi:10.1038/s41598-017-09886-8.
Stress-ramte mere udsatte for at få mavesår
Mennesker med stress har mere end tre gang så stor risiko for at få mavesår. Det viser en undersøgelse, som forskere på Aalborg
Universitet har gennemført blandt 20.000 nordjyder.
De 20% mest stressede af os har tre en halv gang højere risiko for at få mavesår end resten af befolkningen. Det viser en storstilet nordjysk undersøgelse, som forskere på Aalborg Universitet (AAU) har gennemført.
Undersøgelsen modsiger det, der står på alle førende sundhedsportaler på nettet; nemlig at der ikke skulle være nogen sammenhæng mellem stress og mavesår, og det har lektor Henrik Bøggild, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, en forklaring på: – “I gamle dage mente man, at der var en sammenhæng mellem stress og mavesår. Men i 1982 opdagede to engelske forskere bakterien helicobacter pylori – noget de i øvrigt fik Nobel-prisen for. Denne bakterie findes i maven på omkring 20% af os danskere,
og de, der har bakterien, har øget risiko for at få mavesår, viste deres undersøgelser”, forklarer Henrik Bøggild.
Med opdagelsen af bakterien kunne man pludselig behandle mavesår med en kraftig penicillin-kur og syrehæmmende medicin, og tanken om en sammenhæng mellem stress og mavesår blev afvist. Slår man i dag op på de gængse sundhedsportaler på internettet og søger på ”stress og mavesår”, står der også, at der ingen sammenhæng er. Men nu har den nordjyske undersøgelse påvist, at der faktisk er en sammenhæng. Omkring 20.000 nordjyder er blevet bedt om at svare på en lang række spørgsmål om deres helbred, og ud fra disse spørgeskemaer har forskergruppen med forskningsårsstuderende Ulrik Deding i spidsen gennemgået spørgeskemaerne og delt dem op i fem grupper. Så har man sammenkørt resultaterne med Landspatientregistret og set, om der var et sammenfald mellem den gruppe, der følte sig mest stresset hyppigere, og den gruppe, der kom på sygehuset og fik stillet diagnosen mavesår eller fik udskrevet de to slags antibiotika og syrehæmmende mavesårsmedicin hos egen læge. Forskergruppen fulgte patienterne i knap tre år og fandt 121 personer, der opfyldte betingelserne.
– “Selv hvis vi tager højde for faktorer som overvægt, kost, andre sygdomme, manglende motion, rygning og så videre, har de 20% mest stressede stadig over dobbelt så høj risiko for at blive ramt af mavesår. Så vi er nødt til at konkludere, at der er en sammenhæng mellem stress og mavesår”, slår studerende i Folkesundhedsvidenskab Ulrik Deding fast.
– “Resultatet modsiger ikke, at bakterien betyder noget for forekomsten af mavesår – det kan sagtens forklares med, at bakterie og stress tilsammen giver en særlig risiko. Det vil vi gerne undersøge nærmere”, supplerer Henrik Bøggild.
Svært overvægtige kan lære os om vægttab
Hvorfor kan svært overvægtige mennesker ikke bare tage sig sammen, omlægge deres kost og tabe sig?
Erfaringer fra patienter, der har gennemgået en fedmeoperation, kan lære os alle noget om vægttab: Hvis vi skal ændre spisevaner, kræver det, at vi tager hensyn til de oplevelser, vi har haft med mad, vi godt kan lide at spise – så det at spise stadig bliver forbundet med livskvalitet.
– ”Diætister, sundhedsfagligt personale og de svært overvægtige kan alle regne i kalorier, men alligevel er det svært at få denne viden omsat til et varigt vægttab. Det er det, fordi oplevelser og vaner i forbindelse med at spise er svære at ændre, for de er knyttet sammen med både velvære, identitet og en kropslig erfaring. Min forskning viser, at det derfor kan være nødvendigt, at sikre en mulig forbindelse til den tidligere uhensigtsmæssige levevis, hvis man skal forbedre mulighederne for varigt vægttab og sikre en oplevelse af livskvalitet for den, der skal tabe sig”, siger postdoc Line Hillersdal, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling Situating Hunger and Fullness through the Lived Body ved Københavns Universitets tværfaglige forskningsprogram Governing Obesity.
Line Hillersdal har i forbindelse med sin ph.d.-afhandling interviewet 32 patienter, der har gennemgået en gastrisk bypass operation – en forsnævring af mavesækken. Studiet har haft fokus på de interviewede personers oplevelser af spisning før og efter operationen.
Omfattende forandringer af spisevaner
En gastrisk bypass operation er et omfattende indgreb, der medfører store forandringer af spise- og kostvaner: Efter operationen kan patienten ikke længere spise store mængder mad på én gang, men skal til gengæld spise små mængder mad ofte. De vil også skulle spise helt andre ting, end de plejer, da fedt-, sukker- og fiberholdig mad kan fremkalde ubehag i den nye mave.
– ”For flere strider omlægningen af kost imod den måde, som de kan lide at spise på; både spiseoplevelsen og det sociale samvær omkring spisningen bliver ændret – og for nogen føles det endog som et overgreb”, fortæller Line Hillersdal og fortsætter:
– ”Mange af mine informanter forbinder det at føle sig mæt med at kunne spise fødevarer i store mængder eller fødevarer, som på papiret er usunde. Det ændrer operationen ikke på. Derfor kan det være problematisk, når eksempelvis diætister fortæller dem, at de skal spise meget mere grønt, og at hvis de skal forkæle sig selv, så må de nøjes med et lille stykke mørkt chokolade. Dem, jeg har interviewet, siger at de køber mørk chokolade, men at det bare ligger i skuffen, for det er ikke det, som de forbinder med en god spiseoplevelse.
’Himmerigsmundfulde’ kan være en hjælp til vægttab
Det er meget forskelligt, hvordan de opererede informanterne tackler begrænsningen af deres muligheder for at spise som tidligere. Nogle er i stand til at omlægge deres spisevaner, mens andre bliver deprimerede, får spiseforstyrrelser og påbegynder igen vejen mod overvægt. Atter andre finder små smutveje, som gør dem i stand til at omlægge kosten, mens de holder fast i følelsen af velbehag ved at spise på en bestemt måde.
– ”Flere omtalte i en eller anden form, det som én kaldte for himmerigsmundfulde – altså en koncentreret mængde af noget, som man virkelig godt kan lide, og som ellers går imod den sunde livsstil som for eksempel ristet toast med smør. På den måde opnår man den efterspurgte smagsoplevelse uden at spise uhensigtsmæssigt meget af en usund fødevare. Chancerne for et varigt vægttab forøges, hvis den der skal tabe sig, kan fastholde en forbindelse til det, de selv oplever som den gode spiseoplevelse. Denne forbindelse kan eksempelvis etableres gennem himmerigsmundfulde.
Line Hillersdal Saxo-Instituttet – Københavns Universitet
|
Gastrisk bypass En gastrisk bypass operation er et operativt indgreb, hvor mavesækken forsnævres, så den kun kan indhold ganske lidt mad ad gangen – cirka100 gram– det medfører et umiddelbart vægttab, men på længere sigt kan mavesækken igen udvide sig. Patienter, der får foretaget en gastrisk bypass operation, skal være svært overvægtige (med et BMI på mere end 50 og diagnosticeret med sygelig fedme). Patienter, der lider af følgevirkninger forårsaget af fedme, eksempelvis type-2 diabetes, kan få operationen med et lavere BMI – helt ned til 35. Man beregner BMI ved at dividere kropsvægten (kg) med højden (m) i anden potens. vægt (kg) højde (m)² Normalværdien sættes af Line Hillerstad i spændet mellem 18,5 og 25. |
Situating Hunger and Fullness
|
Lave niveauer af D-vitamin øger dødeligheden
Lave niveauer af D-vitamin øger dødeligheden
Ny forskning fra Københavns Universitet og Herlev Hospital viser, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet øger dødeligheden. Studiet involverer 96.000 danskere
Mangel på D-vitamin bliver almindeligvis forbundet med en øget risiko for et dårligt knoglehelbred. Nyere studier har dog vist, at et lavt niveau af D-vitamin også er forbundet med øget risiko for andre sygdomme og øget dødelighed. Et videnskabeligt studie viser for første gang enårsagssammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og øget dødelighed.
96.000 danskere fra store befolkningsundersøgelser
– ”Vi har undersøgt sammenhængen mellem gener forbundet med livslangt lavt niveau af D-vitamin og dødelighed i et stort dansk studie. Vi kan se, at gener forbundet med et lavere niveau af D-vitamin er forbundet med en øget dødelighed på samlet 30%, og mere specifikt en højere risiko for kræftrelaterede dødsfald på 40%. Vores studie har den vigtige egenskab, at det kan vise en klar årsagssammenhæng”, siger Shoaib Afzal, læge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital.
Den videnskabelige undersøgelse er baseret på Østerbroundersøgelsen og Herlev-Østerbroundersøgelsen, hvor der er målt på indhold af D-vitamin i blodprøver fra begge undersøgelser samt undersøgt for specifikke genfejl. Deltagerne er herefter fulgt i de danske registre frem til i dag.
-”I tidligere undersøgelser har man konstateret en stærk statistisk sammenhængmellem lavt niveau af D-vitamin og øget dødelighed. Dog kunne resultaterne skævvrides af, at manglen på D-vitamin muligvis er en markør for usund livsstil og et dårligt helbred generelt. Det førte til vores nuværende studium, hvor vi tog udgangspunkt i en undersøgelse baseret på deltagernes gener – gener som ikke kan forklares ved usund livsstil, siger Børge Nordestgaard, klinisk professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital.
Forebyggende behandling?
– ”Vores studie viser, at et lavere niveau af D-vitamin er en årsag til øget dødelighed, men den bedste måde at øge befolkningens niveau af det vigtige vitamin er endnu uafklaret. Vi mangler stadig et forsøg, som viser, hvilken mængde D-vitamin der skal tilføres, og hvordan og hvornår det er mest effektivt: Skal vitaminet komme fra solen, kosten eller som tilskud? Og skal det tilføres i fostertilstanden via moderen, i barndommen eller i voksenalderen?” fortsætter Børge Nordestgaard.
D-vitamin dannes i huden, når solen skinner. Meget tyder på, at solskin er godt for helbredet, men man skal undgå at blive skoldet, da det øger risikoen for hudkræft. Kost med et rigt indhold af D-vitamin eller som kosttilskud kan også til dels dække behovet.
’Et lavere niveau’ af D-vitamin definerer forskerne som ’et niveau der er 20 nanomol/L lavere end normalt’. I Danmark anbefales det pt., at man har en D-vitaminstatus på mindst 50 nanomol per liter plasma. n
| D-vitamin og sollys
Den almindelige dansker får 1/5 af sit behov for D-vitamin dækket via kosten og 4/5 via sollys. D-vitamin dannes i huden. Den mængde sollys, der er tilstrækkelig til at dække D-vitamin behovet, svarer til 5-30 minutters sollys nogle gange ugentligt i sommerhalvåret svarende til arme, hals og hoved. Men i perioden fra oktober til marts står solen så lavt på himlen, at den ikke giver lys nok til at sætte gang i hudens D-vitaminproduktion. Derfor er kosten og eventuelt D-vitamin-supplement særlig vigtig som D-vitaminkilde i vinterhalvåret. |
Kilde: Sundhedsstyrelsen
| D-vitamin og sygdom
D-vitamin styrker immunforsvaret. Der er påvist en sammenhæng mellem D-vitaminmangel og kræft, hjerte-karsygdom, sclerose, HIV, morbus Crohn, colitis ulcerosa, diabetes, muskelsvaghed, knogleskørhed og smerter i led. D-vitamin og kosttilskud D2 vitamin er fra planteriget og D3 vitamin er fra dyreriget. Både D2 og D3-vitamin kan fremstilles syntetisk. Uanset om D-vitamin er syntetisk eller naturligt blivet det i lever og nyrer |
Mange danskere er federe, end de tror
Ifølge en ny undersøgelse blandt 2.000 danskere er 40% af dem, der tror, de er overvægtige, rent faktisk fede. Risikoen for at få alvorlige følgesygdomme stiger kraftigt, i takt med at vægten forøges.
Fedme er et stigende problem i flere lande. I Danmark er 47% af den voksne befolkning ifølge Sundhedsstyrelsen overvægtige, og 13% lider af fedme (er svært overvægtige). Den nye undersøgelse, der er lavet i forbindelse med den Europæiske Fedmedag 2015, viser, at vores viden om fedme er mangelfuld på en række områder.
Undersøgelsen er en del af en større undersøgelse foretaget i syv forskellige lande, herunder Belgien, Frankrig, Finland, Tyskland, Italien og England, og er en af de mest omfattende studier af vores viden og forståelse af fedme hidtil.
Den danske undersøgelse understreger to væsentlige udfordringer for vores forståelse af fedme. Dels undervurderer mange overvægtigtige deres vægt, og dels er det kun under halvdelen af danskerne (46 %), der mener, at fedme er lige så farligt som fx rygning, selvom studier viser, at det kan forkorte ens liv med op til ti år. Ifølge Jens Meldgaard Bruun, der er formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning, er der grund til bekymring over de nye tal.
-”Resultaterne fra undersøgelsen skal bestemt tages alvorligt, når så stor en gruppe af danskere undervurderer deres vægt – tror de er ovevægtige, men rent faktisk er fede. Det er veldokumenteret, at fedme er kraftigt medvirkende til at udvikle en række alvorlige følgesygdomme, som fx type 2-diabetes, cancer og hjerte-kar-sygdom, og man bør tage denne viden omkring fedme og følgesygdomme alvorlig”, siger formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning, Jens Meldgaard Bruun.
Fedme handler ikke kun
om dårlig kost og
manglende motion
Ifølge undersøgelsen svarer 84%, at fedme er forårsaget af livsstilsvalg, og 60% mener, at det skyldes dårlig kost. Ifølge Dansk Selskab for Adipositasforskning er der behov for at skifte fokus fra kun at se på fedme i relation til dårlig kost og manglende motion, til også at se på mange af de underlæggende faktorer, som påvirker vores vægt.
-”Det er tydeligt, at danskerne peger på manglende motion og dårlig kost som de primære årsager til den stigende fremkomst af fedme. Dette er en forsimplet måde at anskue problemerne på, og der bør i stedet fokuseres på, at fedme udvikles på baggrund af et komplekst samspil mellem bl.a. gener og udefrakommende faktorer”, påpeger Jens Meldgaard Bruun.
Behandlingen af fedme skal styrkes
Fedme er en stor trussel mod vores sundhed i Danmark og Europa, og Dansk Selskab for Adipositasforskning påpeger, at man bør fokusere mere på at forebygge og behandle sygdommen.
-”En sundere kost og mere motion kan hjælpe mange med at tabe sig, men for gruppen af fede er det veldokumenteret, at det har en meget begrænset effekt. Behandlingen skal i højere grad skræddersyes til den enkelte patient og tage højde for de underlæggende faktorer, der forårsager fedmen og fremkosten af følgesygdomme som fx, type-2-diabetes. Aktuelt ved vi, at kirurgi er en effektiv og sikker behandling af fedme og fedmens følgesygdomme, men man bør bestemt ikke afvise, at andre behandlinger (medicinsk, psykologisk, livsstils interventioner, ol) eller kombinationer af disse også kan være effektive”, afslutter Jens Meldgaard Bruun.
Danskerne undervurderer den sundhedsmæssige
risiko ved fedme
Mindre en halvdelen (46%) mener, at fedme er lige så farligt som rygning, selvom studier viser, at det kan forkorte ens liv med op til ti år.
Danskernes viden om risikoen ved fedme er modsætningsfyldt – mens 2/3 er klar over sammenhængen mellem fedme og diabetes og for højt blodtryk, ved færre, at fedme kan forårsage hjertesygdomme (67%) og depression (55%), hjertestop (45%), kræft (14%) og astma (13%). Fedme øger risikoen for alle nævnte sygdomme, herunder 40% af alle kræftsygdomme. n
Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med den Europæiske Fedmedag 2015. Den fulde rapport kan downloades fra EASO’s hjemmeside: www.easo.org. Den er foretaget af analysevirksomheden Opinum i samarbejde med the European Association for the Study of Obesity (EASO) med betingelsesløs støt.
Fakta fra undersøgelsen
• Over halvdelen af respondenterne
(57%) mener
deres vægt er normal
/sund, mens en 1/3 mener,
at de er overvægtige.
Kun 5% mener, de er fede.
• Næsten 1/3 (23%) af
dem, der mener, at de har
en normal vægt, er rent
faktisk overvægtige (udregnet
ud fra respondenternes
angivelse af egen
højde og vægt).
• 42% af dem, der mener
de er overvægtige, er rent
faktisk fede.
• 2 ud af 5 (40%) er tilfredse med
deres nuværende vægt. Næsten 1/3
er utilfredse med deres vægt (22%).
• Tilfredsheden med vægten er lavere
hos dem, der mener de er overvægtige
eller fede (henholdsvis 7% og
3%) .
• Tilfredsheden er også højere hos
mænd end kvinder (henholdsvis 44%
og 35%).
• 84% af respondenterne mener, at
fedme hovedsagligt skyldes livsstil.
Det er højere end gennemsnittet i den
samlede undersøgelse på 79%.
• 60% mener, at den primære årsag
er dårlig kost.
• 35% mener, fedme er en sygdom.
• 36% mener, det er en psykisk lidelse,
og 31% mener det er genetisk.
• To ud af fem mener, at stress kan
føre til fedme, og 32% mener, at mangel
på søvn er en faktor.
• Ældre over 55 år mener i mindre
grad, at stress er en faktor til fedme
sammenlignet med den yngre befolkning
mellem 19-34 år (58% mod
26%). Det samme gælder for mangel
på søvn (38% mod 21%).
Kost og stomi
Generelle leveregler
For alle – også stomister – gælder, at vi skal spise sundt og varieret. For at holde et godt helbred behøver kroppen daglig næring fra alle de tre energigivende stofgrupper: Kulhydrater, proteiner og fedt. Hertil kommer, at kroppen også dagligt skal have tilført vand, vitaminer, mineraler og sporstoffer. Hvis du hver dag får: kød eller fisk, mejeriprodukter, grøntsager/frugt, mel/brød, sukker, væske og en vitamin-mineraltablet, er du rimelig sikker på, at du har dækket din krops behov.
Det anbefales at maden indeholder:
Mindre end 10% kulhydrat i form af sukker; 45-50% kulhydrat i form af brød, mel, gryn, kartofler, grøntsager, frugt, mælk, mm.; 30-35% fedt, 10-15% protein. Vores behov for væske er mindst 2 liter om dagen (her skal du huske på, at alkohol, øl, kaffe og te er vanddrivende). Det bedste man kan drikke er faktisk rent vand.
Kost ved stomier
Under sygehusopholdet er der taget hensyn til, at tarmen er nyopereret. Du kan f.eks. have fået en kost med få slagger, men allerede ca. 2 uger efter din operation, kan du spise helt som før. Generelt kan man sige, at alle de fødeemner, du kunne tåle før operationen/sygdommen, kan du også tåle efter. Prøv dig frem. Er der noget du ikke tåler, så prøv igen. Måske var det en tilfældighed. Der findes forskellige råd om kost til mennesker med stomi. Lad ikke disse råd være en begrænsning. Drik rigeligt med væske. Gerne mere end 2 liter om dagen. Drik f.eks. saftevand, vand, kærnemælk, lyst øl eller mineralvand. Vær tilbageholdende med mælk. Som alle andre mennesker, kan ileo- og kolostomiopererede få problemer med diarré, forstoppelse og luft (lugt). De fødeemner der gav dig problemer inden operationen vil sandsynligvis stadig volde dig besvær efter stomioperationen. Fordøjelsesproblemer kan sædvanligvis afhjælpes med justering af din kost. Når du har opnået kontrol, kan du gå langsomt tilbage til normal kost.
Luftudvikling
Som stomiopereret er du i starten meget opmærksom på lyde fra stomien, og den midste rumlen i posen vil du opleve som tordenskrald, mens omgivelserne knapt bemærker noget. 70% af luften i tarmen er luft, som vi sluger, når vi taler og tygger. Kun en lille del dannes i tarmsystemet, og der er nedenstående fødeemner særlig luftudviklende.
Fødeemner, der kan give meget luft
Ærter, bønner, kål, broccoli, blomkål, løg, sukker og sukkerholdige drikke, kulsyreholdige drikke, alkohol, radiser, agurker.
Forebyggelse
Nedsat mængde af overnævnte. Spis altid langsomt og med lukket mund. Tal ikke mens du spiser. Spis ikke for meget af gangen.
Modvirker luftudvikling
Tyttebær- og tranebærsaft (fås i helsekostbutikker ), yoghurt og surmælksprodukter.
Lugtudvikling
Fødeemner, der kan give lugt
Æg, skaldyr, asparges, champignon, porre, løg, hvidløg, kål, stærk krydret mad og stærk ost.
Forbyggelse
Nedsat mængde af overnævnte. Tyttebær- og tranebærsaft (fås i helsekostbutikker), spinat, yoghurt, hovedsalat, persille.
Får du problemer, kan du henvende dig på et stomiambulatorium eller en stomiklinik. Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive til lokalformanden i dit område.
Diarré
Diarré kan opstå af flere grunde. Medicin – f.eks. penicillin – misbrug af afføringsmidler, allergi og andre sygedomme, m.v. Hvem kender ikke en rask maveinfektion, hvor årsagen er bakterieangreb. Her skal behandlingen selvfølgelig være rettet mod den sygdomsfremkaldende bakterie. Er årsagen til din diarré derimod, at du har spist for meget af et eller flere fødeemner, der har tendens til at fremprovokere en tynd afføring, kan du let tage dine egne forholdsregler.
Fødeemner, der kan give tynd afføring
Fed kost, pærer, blommer, svesker, kirsebær, konserveret frugt, appelsinjuice, sukker og sødede drikkevarer i større mængde. Cacao, øl og alkohol, rå grøntsager, rå frugt, figner og stærkt krydret mad.
Forebyggelse
Du kan forebygge ved at nedsætte mængden af ovennævnte.
Modvirker diarré
Forsøg med bananer, ris, rå/revne æbler/gulerødder, kartoffelmos, grød, tvebakker og ristet brød. Undgå stegt mad, til problemet er afhjulpet. For at genopbygge tarmens normale balance kan du spise A38, cultura eller yoghurt. Mange tror, at man ved diarré bør mindske væskemængden, men det forholder sig modsat. Man taber megen væske ved diarré og skal derfor drikke mere end sædvanligt. Prøv f.eks. bouillon (indeholder natrium), kirsebærsaft (indeholder kalium), te med sukker og rismelsvælling med lidt salt.
Speciel kost ved stomi
Specielt for urostomier
Urostomiopererede skal være særlig opmærksom på et evt. større væsketab end tidligere. Her er det selvfølgelig vigtigt, at du drikker mere.
Specielt for ileostomier
Det anbefales at indtage mere salt, idet saltbehovet hos ileostomiopererede er øget. Det betyder ikke, at du hæmmingsløst skal tømme saltbøssen, men det betyder, at du f.eks. kan drikke saltholdig mineralvand i stedet for kildevand, spise lidt mere saltede fødevarer osv. Salt hæver blodtrykket, så hvis du har hjerte-/kar-problemer, skal du især være mådeholden med hensyn til dette råd.
Hvis du har unormalt meget tynd/vandig afføring i mere end 1 døgn, skal læge kontaktes
Specielt for kolostomier
Ved diarré kan du med fordel bruge en tømbar pose, til afføringen atter har normal konsistens. Herved forebygger du hudproblemer. Kolostomiopererede der irrigerer kan spise alt som tidligere og har mindre tendens til at danne luft mellem irrigationerne.
Forstoppelse
Fødeemner, der kan give forstoppelse
Mælk, tør ost, chokolade, kokos, nødder, mandler, dadler, rosiner, rødvin, bladselleri, te, asparges, champigon, agurkeskal, tomatskræl, porre, spinat, salatblade, majs og ærter, frugtskræl, hinder (eks. i grapefrugt og appelsin), kerner, ananas, vindruer og popkorn.
Forebyggelse
Tyg maden grundigt, nyd din mad, slap af under måltidet og drik rigelig væske mellem måltiderne. Øg mængden af rå grøntsager og frugter i kosten, så stimuleres peristaltikken. Spis groft brød og klid. I stedet for søde desserter, kan du eksempelvis spise en appelsin eller en grapefrugt (uden hinder). Dyrk motion, da det også er til gavn for peristaltikken. Ileo- og kolostomiopererede skal skære fiberrig kost (champignon, asparges, porre, osv.) småt ud. Så undgår du, at de ufordøjelige trævler samler sig til små “garnnøgler”, der har svært ved at passere stomien.
Stomikogebog på dansk
“Nogle har andre udveje – en kogebog med mere …” er en kogebog, der er skrevet til ære for alle, der lige har fået en stomi – men den kan selvfølgelig også give inspiration til personer, der har haft stomi i mange år.
Vi, der arbejder med stomipatienter, bliver hver dag spurgt: “Hvad kan jeg spise nu?” Med denne kogebog vil vi give dig nogle tips til lækre retter. Derfor har vi bedt en række kokke og madkreatører om at komme med forslag til mad, der passer til forskellige lejligheder.
Du kan se og downloade kogebogen som pdf-fil her , eller du kan bestille et fysisk eksemplar af bogen ved at sende en mail til COPAs sekretariat. Kogebogen koster 30 kr pr stk + 25 kr. i ekspeditionsgebyr uanset antal bøger.