ARKIV
En urinprøve kan afsløre om man er rig eller fattig
Spiser du fuldkorn, grøntsager og mørk chokolade, tilhører du højest sandsynligt den mest velstående del af samfundet. Er din kost derimod proteinfattig, salt, fyldt med tilsætningsstoffer, tilhører du formentlig den fattigste del.
For første gang har forskere (fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet) fundet ud af, at rige og fattiges kost afsætter forskellige fingeraftryk i deres stofskifte og dermed også i urinen. Det viser en omfattende analyse af 2700 urinprøver fra 1300 personer fra fem europæiske lande.
-”Det mest slående er, at vi på tværs af køn, etnicitet og nationalitet kunne udskille dem, der tjener mere fra dem, der tjener mindre på baggrund af deres urin,” siger Alessia Trimigno, som er postdoc på Institut for fødevarevidenskab og hovedforfatter på studiet.
Et gyldent indblik i et menneskes helbred
Din urin ændrer sig prompte alt efter, hvad du spiser, og hvordan dit helbred er. Alle kropslige væsker indeholder tusinder af såkaldte metabolitter, som er restprodukter fra kroppens forbrænding. Men modsat fx blod, som er længere tid om at reagere på ændringer i kroppen, giver urin et ”real time” statusbillede af menneskekroppen.
Metabolitterne er sladrehanke, der fortæller en masse om et menneskets kostvaner, nuværende sundhedstilstand og anlæg for forskellige sygdomme.
I dag kender forskerne dog kun cirka en procent ud af de op imod en million forskellige metabolitter. -”Vi ved, at metabolitterne kan fortælle os mange flere ting om et menneskes helbred, end generne kan. Men vi behøver mere viden om, hvordan vi skal afkode de her metabolitter, og her er studiet et vigtigt skridt fremad,” siger lektor Bekzod Khakimov fra Institut for Fødevarevidenskab.
Udvikling af billig og nærende mad
Studiet er en del af et større europæisk forskningsprojekt, som fra dansk side er ledet af professor Søren Balling Engelsen. Projektet har kortlagt ernæringsmæssige mangler hos mennesker, der lever i fattigdom for at udvikle nye, billige fødevarer med det rette næringsindhold til netop denne gruppe.
Her har forskerne fra Danmark, som til dagligt beskæftiger sig med at hive brugbare informationer ud af store kemiske datasæt (kemometri), stået for at analysere urinprøverne fra Finland, Storbritannien, Italien, Serbien og Litauen. Det har de gjort ved hjælp af en ny metode, kaldet ’signature mapping’ (SigMa), som de har opfundet og fået gennemprøvet i projektet.
Det tværfaglige europæiske projekt CHANCE har I alt 17 partnere fra ni forskellige lande, herunder ti universiteter og fem virksomheder fra fødevaresektoren.
Forskere fra Københavns Universitet har påvist, at fattige og riges kostvaner afsætter et konsekvent fingeraftryk i deres stofskifte, som kan spores i urinen. Urinprøver fra over 1300 mennesker på tværs af fem europæiske lande ligger til grund for undersøgelsen, som kan bruges til at forbedre menneskers ernæring og forudsige sygdomme.
CORDIS: Low cost technologies and traditional ingredients for the production of affordable, nutritionally correct foods improving health in population groups at risk of poverty. CHANCE.
Project Start date 1 February 2011 End date 31 July 2014.
https://cordis.europa.eu/project/id/266331.
Særligt stofferne citronsyre og hippursyre blev fundet i højere oncentrationer hos rige mennesker, sammenlignet med fattige. Lavt indhold af de to syrer i kroppen forbindes bl.a. med mangel på protein, frugt og grønt samt fuldkorn.
- Litauen var det land i studiet, hvor den økonomiske forskel var tydeligst at spore i urinprøverne.
- Finland og Storbritannien havde de mest forskellige diæter fra hinanden.
- 2732 urinprøver fra 1391 personer fra fem europæiske landet er anvendt i studiet.
- Definitionen af rig og fattig er lavet ud fra data om indtægt fra EUROSTAT
Nedlukning: positive ’bivirkninger’ – COVID-19 har givet rum til refleksion
Aldrig før er hverdagen blevet sat på pause, som da Danmark lukkede ned i marts måned. Fra den ene dag til den anden lå gaderne øde, og jemmearbejdspladser og hjemmeskoling blev det nye sort.
Al social kontakt stoppede – eller rettere sagt flyttet til online medier.
Connie Jahn Stresscoach og Overskudsmentor – conniejahn.dk
For mange mennesker var dette et indgreb i deres personlige frihed.
Frihed til at vælge hvem man ville ses med, og under hvilke forhold, men også frihed til at bevæge sig rundt i lokalsamfundet og ud i verden, som man havde lyst til.
Men et er den fysiske frihed og noget andet er den mentale frihed. En så drastisk ændring i vores hverdag har nemlig store konsekvenser for vores psyke og mentale helbred.
Den første tid er altid den hårdeste
Menneskehjernen er ikke gearet til, at der sker så store omvæltninger på en gang i vores liv. Hjernen er i udgangspunktet ret dovent anlagt og op imod 98 % af hjernens aktivitet er ren rutine.
Hjernen har derfor været på overarbejde i forbindelse med at skulle finde sig til rette i den nye hverdag med nye strukturer for både arbejdsliv, skoleliv for børnene og privatliv. Alt er kastet op og landet i nye rammer.
Især den første tid efter nedlukningen var hård kost for hjernen. Men når den nye hverdag så nærmer sig rutine, så skabes der et nyt tankemæssigt og følelsesmæssigt overskud. Dette frirum har mange – naturligt nok – brugt til at rette opmærksomheden mere indad mod familien og mod sig selv.
-”Da familierne først var faldet på plads i deres nye hverdag med hjemmearbejdspladser, hjemmeskole og en mere introvert hverdag, så fandt de nye muligheder for samvær med deres familier og ikke mindst med
dem selv” udtaler Connie Jahn, stresscoach og healingsmassør.
Tid og rum til refleksion
Ofte forbinder man det med at reflektere over sit liv med store livskriser eller med de tidspunkter, hvor man aldersmæssigt runder nogle skarpe
hjørner. Her stopper mange kortvarigt op for at reflektere over værdier, karriere, bolig og familiesituation – er man lykkelig, hvor man er, eller
ønsker man, at ens liv tager en anden drejning?
I forbindelse med COVID-19 har vi alle stået i en situation, hvor vi er blevet isoleret med vores nærmeste familie i en ny hverdag. Dette har skabt både tid og rum til refleksion.
–”En tid med færre sociale aktiviteter og pligter skaber helt naturligt
gode muligheder for refleksion. Der har været tid til at stoppe op og kigge
på sit eget liv i et helikopterperspektiv.” udtaler Connie Jahn og fortsætter:
–”For nogle har det måske været work-life-balancen, der er blevet reflekteret
over. For andre har det været familielivet, fokus på det nære, fokus på sig selv og selvet. Hvad vil jeg med resten af mit liv og ikke mindst hvordan vil jeg det – både arbejdsmæssigt, familiemæssigt og personligt?”
Er erhvervslivet også bragt til refleksion?
Det er ikke kun i privatlivet, at der har været rig mulighed for refleksion. Det
har der også i erhvervslivet, hvor flere virksomheder stoppede deres aktiviteter fra den ene dag til den næste, mens andre har kunnet fortætte med reduceret aktivitet.
Mange virksomhedsejere har været tvunget til at rette blikket indad i
virksomheden for at se, hvad de kan gøre, og hvordan de kan agere i et samfund, hvor efterspørgslen på virksomhedens produkter har været lavere eller hvor virksomheden ikke har kunnet drives som vanligt.
Virksomhederne har været meget opfindsomme, og mange nye veje og udviklingsmuligheder er fundet.
–”At det var en pandemi, der disrupterede de meget faste forestillinger om arbejds- og mødeformer havde ingen set. Men pludselig efter få måneder
stiller vi os selv spørgsmålet ”Hvordan skal min arbejdsdag se ud, for at den passer bedst til mig?” Det er 20 års traditionel udvikling, som vi har gennemgået på mindre end 2 måneder” udtaler Henrik Lesley, erhvervspsykolog, Cand. Psyk. Det bliver spændende at se, hvilket samfund der åbner sig på den anden side af COVID-19.
I forbindelsen med genåbningen af samfundet har mange haft en erkendelse af, at det har været en god oplevelse at have to måneder, hvor alt
var sat i stå, og hvor man var hjemme. Flere ytrer ønske om at få større mulighed for at arbejde hjemmefra, så der er mere tid til familien, og mange
er blevet mere bevidst om at sætte både familien og sig selv lidt mere i fokus, for at opnå en bedre personlig balance.
–”Når vi kigger ind i fremtiden, så er min vurdering, at vi vil se et samfund, der bevæger sig langsommere. Et samfund, hvor der bliver større mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet, hvilket giver mere tid og rum til familieliv, nærvær og personlig trivsel” udtaler Connie Jahn.
Buledannelse ved tyktarms- og tyndtarmsstomi
Indlæg Stomidagen 2018, Marianne Krogsgaard, PhD-studerende, sygeplejerske, Abdominal Centret, Rigshospitalet og
Herlev Gentofte Hospital, Københavns Universitet.
Marianne Krogsgaard er med i et projekt kaldet ‘Projekt PreParE’, der bl.a. skal afdække livskvalitet og symptomer ved frembuling ved stomien (para-stomal bule dannelse). Desuden undersøges bl.a. forekomst af frembuling ved stomi af fysioterapeut Rune M. Andersen, som også er med i projektet.
Hvad er buledannelse?
- Slap bugvæg
- Prolaps af stomitarm under huden
- Stomibrok, forstørret åbning i bugvæg
For mange som får en stomi, sker det, at de udvikler en generende frembuling omkring deres stomi. Frembulingen kan have størrelse som en tennisbold eller en håndbold, den giver tyngdefornemmelse og smerter, og det er vanskeligt at skjule bulen under tøjet. Den bulede baggrund gør det dertil svært at fæstne stomibandagen, og der kan komme lækage af afføring ud på huden, hvilket giver hudskader og ikke mindst sociale udfordringer.
Stomipatienternes oplevelser med at leve med bulen, og med de medfølgende problemer, er næsten uudforsket. Marianne Krogsgaard undersøger i Forskningsprojektet ‘Projekt PreParE’, hvilke symptomer patienterne oplever knyttet til bulen, og hvordan patienterne oplever
hverdagslivet med en bule. Det er vigtig viden, som skal guide sygeplejersker og læger til at kunne hjælpe patienterne bedst muligt fremover.
I forskningsprojektet undersøges også, om frembulingen kan hænge sammen med, at mavemusklerne svækkes i forbindelse med en stomioperation. Viser det sig, at træning kan være med til at forebygge frembuling omkring stomien, vil det – udover store gevinster for den
enkelte patients livskvalitet – også kunne medføre en samfundsøkonomisk gevinst, da re-operation vil kunne undgås.
I Region Hovedstaden findes en stomidatabase. Data fra ca. 8000 personer med stomi anlagt siden 2007. Her indsamles data omhandlende operation og stomipleje, herunder forekomst af parastomal buledannelse. Data på patienter med ileostomi og kolostomi trækkes fra Stomidatabasen
i ‘Projekt PreParE’.
I Region Hovedstaden (rød farve) anlægges der årligt 1000 nye ileo- og kolostomier.
I Danmark som helhed anlægges der ca. 4000 nye stomier årligt og 14.000 danskere har stomi.
Hvor mange udvikler en bule?
Frembuling ved stomi (parastomale buler) vurderes klinisk ved besøg i stomiklinikker det første år efter operation.
I Region Hovedstaden får 300-400 personer med stomi en parastomal bule.
12% efter 090 dage
24% efter 180 dage
28% efter 300 dage
36% efter 400 dage.
Risiko for bule er 1,4 gange højere ved kolostomi end ved ileostomi. Risiko for bule stiger lidt (1,02 gange) for hvert år, man bliver ældre end 60 år. Marianne Krogsgaard siger, man skal være forsigtig med at fortolke risikofaktorer.
Oplevelse af symptomer i relation til bulen
Ud af en gruppe på 20 personer (50-87 år), der havde haft en bule i 3 måneder op til 9 år, ændrede bulen kropsfornemmelsen. Den gav smerte,
ændret afføringsmønster, øget luftudvikling og lyd, lækage, tyngdefornemmelse, “følelse af at organer falder ud af kroppen”, afklemning af tarmen og hudproblemer.
Livet med stomi
I ‘Projekt PreParE’ indgår en spørgeskema-undersøgelse, med personer som fik stomi 2011-2016 i Region Hovedstaden. Ud af 1530 mulige svar, kom der 952 besvarelser. Der blev spurgt til livskvalitet (hvilken betydning har bulens størrelse? – har det betydning for livskvaliteten, hvor længe man har haft bulen? – er nogle symptomer særligt udtalte ved frembuling og har det betydning for livskvaliteten?)
Undersøgelsen foregik via E-boks. Ikke alle har E-boks, derfor er der blevet sendt 1079 spørgeskemaer ud på papir i brev – med svarfrist 7. november 2018. Derfor er Marianne Krogsgaard endnu ikke klar med at tolke på alle svarerne. Hun håber, at resultaterne kan guide til afklaring af, hvem der har brug for opfølgning hos stomisygeplejersken – hvor tidligt i buleforløbet skal der eventuelt tilbydes operation – særligt vigtige symptomer af betydning for livskvaliteten.
Status for forskningsprojektet
Af disse 6 spørgsmål er man nu kommet nærmere et svar på de 5. Med hensyn til spørgsmålet hvor mange med bule (brok) bliver opereret? – det vil Marianne Krogsgaard afdække i et sidste studie i ‘Projekt PreParE’.
Marianne Krogsgaard forventer at kunne præsentere alle sine resultater efterår 2019.
Marianne Krogsgaard fik af COPA overrakt en gavecheck på 50.000 kr. til hendes videre forskning.
Alternativ behandling – cannabis, m.m.
Cannabis sativa er den plante, som størstedelen af de forskellige cannabisprodukter bliver udvundet fra. Cannabis sativa er en plante af cannabisslægten, som er en del af hampefamilien. Der findes flere forskellige typer af cannabisplanter. Cannabis sativa kaldes også ’almindelig hamp’.
Nanna Cornelius blev forår 2017 ansat som projektleder hos Kræftens Bekæmpelse i en 3 årig stilling, hvor hun arbejder med formidling, information, dokumentation og udvikling.
Nana Cornelius gjorde os klogere på medicinsk cannabis og andre alternative muligheder i kræftbehandlingen.
Hun fortalte, at når vi spørger vores læge – svares, ‘det er ikke mit bord’ – eller han/hun ‘fraråder’. Hun fortalte også, at alternativ behandling
er noget man tilvælger (altså sammen med lægelig behandling) og derfor så hun gerne termen udskiftet med komplemetær behandling (komplementær = to sider af samme sag).
I Danmark er vi ‘vikinger’; Nana Cornelius må dermed mene, at vi klarer os uden alternativ behandling – kun 22% danskere benytter alternativ behandling. Det kom Kræftens Bekæmpelses barometer undersøgelse
i 2017 frem til. Det kunne man f.eks. sammenligne med, at der er 75% af
tyskerne, 80% af amerikanerne og 100% asiater, der benytter alternativ behandling
Medicinsk cannabis
’Medicinsk cannabis’ er godkendte lægemidler – ligesom f.eks. hovedpinepiller.
Det aktive stof i medicinsk cannabis er enten naturlige ekstrakter fra selve cannabisplanten (som i medicinen Sativex) eller syntetisk fremstillet cannabis (som i præparaterne Marinol og Nabilone).
Medicinsk cannabis har været lovligt i Danmark siden 2011 og kan ordineres af læger i Danmark.
I Danmark bruges lægeordinerede cannabisprodukter bl.a. til at lindre spasmer hos sclerosepatienter og til lindring af bivirkninger ved kemoterapi. Medicinsk cannabis får man enten som tabletter eller mundspray.
Magistrelle lægemidler
I dag har læger i Danmark mulighed for at udskrive såkaldte ’magistrelle lægemidler’ som kapsler eller dråber med indholdsstoffer fra cannabis.
Magistrelle lægemidler er lægemidler, der fremstilles på et apotek specifikt til den enkelte patient efter recept fra en læge. Lægen, der udskriver recepten, skal selv tage det fulde ansvar, da medicinen ikke er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Det betyder, at medicinen ikke er testet for virkninger og bivirkninger i samme omfang som medicin, der er godkendt.
Cannabis til medicinsk brug
’Cannabis til medicinsk brug’ betyder i princippet, at man bruger selve planten (eller dele af den) som medicin. Det er den type medicin med cannabis, som er blevet lovlig med forsøgsordningen, som trådte i kraft 1. januar 2018.
Cannabis til medicinsk brug er fremstillet under kontrollerede forhold, og man ved derfor, hvilke indholdsstoffer der er i, og i hvilken koncentration.
Det er også fremstillet uden brug af pesticider og uden indhold af tungmetaller.
Cannabis til medicinsk brug skal ordineres af en læge. Under forsøgsordningen er der godkendt to produkter, som begge kan drikkes som te.
Forsøgsordning med cannabis til medicinsk brug
Forsøgsordningen med cannabis til medicinsk brug gør det lovligt for læger at udskrive uforarbejdet cannabis, f.eks. tørrede plantedele til te. Det er lægen, der beslutter, hvem der kan få ordineret cannabis til medicinsk brug i forsøgsordningen.
Ordningen slutter i 2021. Den politisk vedtagede forsøgsordning gør det
lovligt for læger at udskrive mere uforarbejdet cannabis. Det kan for eksempel være tørrede plantedele i pulverform, som kan indtages gennem olier, te eller dampe.
Forsøgsordningen bliver fulgt nøje med henblik på sikkerhed og bivirkninger, men der er ingen erfaringsopsamling. Der er dog afsat to gange 5 millioner kroner fra satspuljemidler til at forske i effekten
af cannabis til medicinsk brug i forsøgsperioden.
Lægerne har skærpet indberetningspligt ved ordinering af cannabis til medicinsk brug. Lægen skal altså holde nøje øje med bivirkninger.
Det vil blive muligt at få udleveret cannabis til medicinsk brug på almindelige apoteker og hospitalsapoteker. Når forsøgsperioden er slut i 2021, skal ordningen evalueres for at politikerne kan beslutte, om
ordningen skal gøres permanent. Der er afsat 22 millioner til ordningen.
Da ordningen startede (1.januar 2018) vurderede man, at i alt 500 patienter ville være indgået i 2018. Nanna Cornelius oplyser, at pr. sept. 2018 ordinerede 186 praktiserende læger cannabisprodukter til 628 patienter. Det må siges at være en succes. Alternativ behandling, cannabis m.m.
Alternativ behandling og kræft
Hver fjerde kræftpatient bruger en form for alternativ behandling
En undersøgelse fra 2013, lavet af Kræftens Bekæmpelse, viser, at mindst en fjerdedel af alle kræftpatienter bruger en eller flere former for alternativ
behandling som supplement til kræftbehandlingen på sygehuset.
Effekten af alternativ behandling
Der er indtil videre ingen undersøgelser, som viser, at alternativ behandling kan helbrede en kræftsygdom. Derimod viser rigtig mange undersøgelser, at nogle former for alternativ behandling kan lindre bivirkninger af kræftbehandlingen og bidrage til en øget livskvalitet for den syge. F.eks. er der undersøgelser der viser, at mindfulness meditation kan mindske angst og depression i forbindelse med kræft, og at akupunktur kan mindske kvalme som følge af kemoterapi.
Ifølge undersøgelsen bruger kræftpatienter hyppigst kosttilskud, naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler. Det er en generel misforståelse, at de fleste patienter bruger alternativ behandling for at bekæmpe deres kræftsygdom. Undersøgelsen viser, at kræftpatienter bruger alternativ behandling til at lindre bivirkninger, gøre noget aktivt for sig selv og derved få det bedre under et krævende sygdomsforløb.
På nogle danske hospitaler bruger man i dag akupunktur som et supplement til kræftbehandlingen. Mindfulness meditation og yoga er eksempler på tilbud, som Kræftens Bekæmpelse har valgt udbyde på flere kræftrådgivninger rundt omkring i landet. Netop fordi forskningen har vist, at mindfulness kan have en positiv effekt på kræftpatienters livskvalitet.
Alternativ behandling og risiko
Der kan være en risiko for, at den alternative behandling påvirker effekten
af kræftbehandlingen. F.eks. har en del urter og planter en blodfortyndende
effekt, som kan øge risikoen for blødning i forbindelse med operation.
Der er også eksempler på, at alternativ behandling kan påvirke kemoterapi eller antihormonbehandling i en negativ retning.
I høje doser kan naturmedicin have bivirkninger eller ligefrem øge risikoen for, at man ikke overlever sin kræftsygdom. Dette er f.eks. vist for E-itamin, beta-karoten og kosttilskuddet amygdalin.
Cannabinoider
Cannabinoider er de aktive stoffer, der findes i cannabisplanten. Der er mere end 100 forskellige cannabinoider i cannabis, herunder f.eks. cannabidiol (CBD) og delta-9-tetrahydrocannabinol (THC). Cannabinoider kan påvirke centralnervesystemet og f.eks. educere spasmer og virke smertestillende. De bedst kendte virkninger ved cannabinoider er de såkaldte ’psykoaktive’ virkninger, det vil sige følelsen af at blive ‘høj’ eller ‘skæv’.
THC
THC står for delta-9-tetrahydrocannabinol og er det vigtigste euforiserende stof i cannabis. Hvis man bruger medicin med THC i, skal lægen vurdere, om man må køre bil. THC har en positiv indvirkning på smerter (kroniske og neuropatiske) samt på appetit, kvalme og opkast i forbindelse med kemoterapi. Lægemidlet Marinol og Nabilone indeholder begge syntetisk fremstillet THC.
CBD
CBD står for cannabidiol og er det hyppigste aktive stof (cannabinoid) i cannabis. CBD er ikke et euforiserende stof i modsætning til THC.
CBD virker muskelafslappende og smertestillende. Mundhulesprayen Sativex er baseret på et naturlig ekstrakt fra cannabisplanten, og indeholder lige dele THC og CBD.
Telemedicin – gevinst for alle parter
STOMIsygeplejerske Susanne Green, Regionshospital Silkeborg – havde sat undertegnede stævne – med henblik på at møde en bruger af telemedicin.
At træde ind på Regionshospital Silkeborg var en oplevelse. Ingen stor prangende halvtom aula, men næsten med det samme står man i et stramt cafeteriaområde, med mennesker på alle stole og to ‘guider’, der anviser nyankomne vej til bestemmelsesstedet, ved hjælp af farvede streger i gulvet. Følg den gule streg og du kommer frem til stomiambulatoriet. Her ventede en endnu større oplevelse. En entusiastisk Susanne Green og en begejstret bruger af telemedicin, Anita Boelhøj Pedersen.
ANITA er en udadvendt, glad og positiv person – og hendes begejstring for for telemedicin bobler ud af hende. -“Systemet er brugervenligt, ikke svært at bruge og sætte sig ind i – jeg kan bruge det alle døgnets timer, og Susanne kan se på hvad jeg har sendt, når hun har tid, og svare mig, når hun har tid”, fortæller Anita, og fortsætter: -“Småproblemer kan løses uden fremmøde i ambulatoriet. Endvidere – hvis man f.eks. har hudproblemer under eller ved siden af pladen, kan man tage et billede når det reelle problemet er der; hvis man skulle vente med at vise huden frem til en aftalt tid i ambulatoriet var den måske ikke helt så rød.
Jeg har også med telemedicin fået et værktøj til at følge min egen stomi og jeg er blevet bedre til at mestre problemer”.
På mobiltelefonen har Anita en app – pleje.net, hvor hun kan sende notater og billeder til Susanne. På PC og tablet kan hun se hele journalen, her ligger alle spørgsmål, svar og billeder, lige fra hun fik stomi i februar 2016 til nu.
I starten døjede Anita med, at stomien trak sig tilbage. Det problem er desværre vendt retur, og både for Susanne og Anita er det en hjælp, at de på skærmen kan slå tilbage til dette; alt i alt er det en fordel at alle parter kronologisk kan se alt der har været af problemer – udfordringer med at finde den rigtige bandage, hudproblemer under pladen eller ved siden af og
meget andet.
SUSANNE Green følger Anitas beretning, og kommer med supplerende bemærkninger. -“Udveksling af digitale oplysninger før et fysisk møde kan føre til, at begge parter er bedre forberedt før mødet, så konsultationen forløber bedre. Det kan også medføre justering af behandlingen mellem besøg hos mig”, er en af Susannes kommentarer. -“Telemedicinsk stomiJournal er et fantastisk redskab mellem behandler og borgeren med stomi – men også et fantastisk redskab til at forbinde alle faggrupper der arbejder med stomi”. -“Vi har ikke tidligere haft et kommunikationsredskab, der kobler primær- og sekundærsektoren så effektivt som telemedicin gør”.
Hos Susanne Green på Regionshospital Silkeborg er telemedicin blevet et uundværligt kommunikationsredskab i hverdagen. SUSANNE er alt for beskeden til at tage æren for, at stomi er kommet med i sårjournalen. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at hun har været primus motor.
Telemedicinsk Sårjournal har eksisteret siden 2007. Sammen med Dansk Telemedicin begyndte hun i 2011 at udvikle journalen til borgere med stomi – Telemedicinsk stomiJournal så dagens lys. Region Midtjylland er i front med stomijournalen. Region Midtjylland ser generelt telemedicin som et vigtigt redskab til at inddrage borgeren i egen behandling og til at skabe sammenhængende effektive patientforløb af høj kvalitet.
Alle stomiambulatorier i Region Midt er begyndt at bruge Telemedicinsk stomi-Journal. Der arbejdes dog forskelligt med journalen. Susanne Green opretter alle de borgere med stomi og sår, som ønsker at have mulighed for at bruge den telemedicinsk journal. SUSANNE og ANITA bekræfter til fulde,
at telemedicin er en gevinst for alle.
Ønsker du at bruge stomiJournalen, skal du rette henvendelse til dit stomiambulatorie og høre, om det er en mulighed.
o.v
Læs mere om udbredelsen af telemedicin:
www.digst.dk
www.sum.dk
www.regioner.dk
www.kl.dk
www.digitaliser.dk
Telemedicin på stomiambulatoriet i Silkeborg
I stomiambulatoriet i Silkeborg bruger vi telemedicin. Det betyder, at de borgere der er tilknyttet stomiambulatoriet bliver oprettet i telemedicinsk journal. Telemedicinsk journal er en netbaseret journal og kan tilgåes, hvor der er netdækning. I journalen står forskellige oplysninger om stomien, huden og bandager og der bliver lagt billeder af stomi og huden.
Journalen kan bruges af stomiambulatoriets sygeplejersker og læger, samt borgeren selv. Der kan individuelt aftales, hvem der i øvrigt skal have adgang. Det kan være hjemmesygeplejerskerne, hudlæge, egen læge, mm. Der skrives notater sammen med billederne, så et forløb kan følges kronologisk i journalen. Adgang til journalen får man, hvis man har fået tilladelse af borgeren, ved at bruge individuelle koder eller ved at logge på med nemID.
Fordelen for stomisygeplejerskerne er, at det er let at danne sig et overblik via tekst og billeder, hvis der har været problemer omkring stomien, også selvom behandlingen er foregået forskellige steder. Ved at følge billeder i et forløb, ved eks. hudproblemer, kan man hurtigt se, om der er forbedring eller forværring. Det er en lettere vej til, at samarbejde med øvrige behandlere omkring borgeren og sparring på tværs af hospitaler og sektorer.
For borgeren kan det betyde, at nogle ambulante besøg kan undgås. Det kan eks. dreje sig om et kontrolbesøg efter der har været hudproblemer eller andet. Borgeren kan sende et billede af huden eller/og stomien og der kan skrives tekst eller spørgsmål i journalen.
Herefter kan stomisygeplejersken vurdere, om borger skal ses i ambulatoriet eller om råd og vejledning kan være via journalen.
Hvis der bliver problemer med stomien eller huden, uanset om man har et forløb i stomiambulatoriet, eller om det er længe siden, man har haft kontakt til ambulatoriet, kan der sendes et billede i journalen med kommentarer om problemet. Stomisygeplejersken kigger på det indenfor et døgn på hverdage og kan enten give råd og vejledning via journalen, eller indkalde borgeren til ambulant kontrol, hvis det skulle være nødvendigt.
Mange kan have svært ved at få tid til at komme i stomiambulatoriet, som kun har åbent på hverdage og i dagtiden. Det kan være vanskeligt for nogle, at få fri fra arbejde, og andre kan have transportproblemer. Det betyder, at nogle kan komme til, at gå længe med problemer omkring deres stomi, inden de får mulighed for, at blive set i stomiambulatoriet.
Der er borgere der får hjælp af hjemmesygeplejerskerne eller sygeplejerskerne på plejecentre til stomien og har svært ved at skulle komme i stomiambulatoriet. Her er der mulighed for, at samarbejde via journalen og hjemmesygeplejerskerne kan få råd og vejledning af stomisygeplejersken. Der kan desuden sendes beskeder imellem de behandlere, der er tilknyttet via journalen.
Telemedicin skal ikke ses som en erstatning for ambulante besøg, men som et supplement til det ambulante besøg og en kommunikations mulighed.
Telemedicinsk stomiJournal er en udvidelse af sårjournalen, som bruges landsdækkende af behandlere og hjemmesygeplejersker omkring borgere med forskellige sår. Det betyder at hjemmesygeplejerskerne er bekendt med journalen og mange har prøvet, at bruge den til borgere med sår og/ eller stomi.
Telemedicinsk Sårjournal har eksisteret siden 2007. Vi har på Regionshospital Silkeborg brugt sårjournalen siden opstart i 2007 og har sammen med Dansk Telemedicin udviklet journalen til borgere med stomi i 2011.
Alle stomiambulatorier i Region Midt er begyndt at bruge stomijournalen. Det er dog forskelligt hvordan vi arbejder på de forskellige ambulatorier i regionen, og der er forskellige aftaler på de forskellige ambulatorier om, hvem der får mulighed for at blive oprettet i journalen.
I Silkeborg oprettes alle de borgere med stomi og sår, som ønsker at have denne mulighed, for at bruge telemedicinsk journal.
Sår- og stomisygeplejerske
Susanne Green
Regionshospital Silkeborg
7 tegn på kræft
Flere overlever kræft
Treårs-perioderne er årene for diagnose. Kilde: Cancerregistret og CPR
Blandt dem, der fik en kræftdiagnose i perioden 2011-2013, steg etårsoverlevelsen med et procentpoint for mænd og to procentpoint for kvinder i forhold til perioden 2008-2010, så overlevelsesprocenten nu er 76 pct. for mænd og 78 pct. for kvinder.
Dermed fortsætter den stigning i kræftoverlevelsen, som er sket siden slutningen af 90’erne, da overlevelsesprocenten var 64 pct. for mænd og 70 pct. for kvinder et år efter en kræftdiagnose.
I Kræftens Bekæmpelse glæder direktør Leif Vestergaard Pedersen sig over, at kræftoverlevelsen stiger. Men der er stadig et stort stykke arbejde, der skal gøres, siger han.
– Det er rigtig godt, at vi igen i år kan se en stigning i overlevelsen efter kræft. Det viser, at de initiativer, som er taget på kræftområdet, har en virkning, og at det går i den rigtige retning. Men der er stadig plads til forbedring. Ikke mindst skal flere tilfælde af kræft opdages tidligere, og når patienterne kommer i behandling til tiden, vil endnu flere patienter overleve, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Region Hovedstaden begyndte med at scanne deres lungekræftpatienter hver tredje måned efter lungekræftbehandlingen, og så fulgte resten af landet efter.
Bedre opfølgning efter lungekræft
Patienter med lungekræft har ifølge opgørelsen haft den største fremgang i etårsoverlevelsen. 40 pct. af de mænd og 48 pct. af de kvinder, der blev ramt af lungekræft i perioden 2011-13, var i live et år efter diagnosen, og det er henholdsvis fem og seks procentpoint flere end i perioden 2008-2010.
Formanden for Dansk Lunge Cancer Gruppe, overlæge Torben Riis Rasmussen, siger, at man ikke ved præcist, hvad der er årsag til forbedringen. Men han fremhæver det kursskifte, der skete, da alle landets kræftafdelinger i 2011 begyndte systematisk at følge op på patienter, efter at de var færdige med den primære behandling for lungekræft. Formålet var tidligt at opdage tilbagefald af kræft.
– Region Hovedstaden havde i en lang periode scannet deres lungekræftpatienter hver tredje måned efter den primære behandling for lungekræft, mens patienterne i resten af landet blev udskrevet til praktiserende læge. Da det viste sig, at der var en 15 pct. bedre overlevelse i Region Hovedstaden end i Vestdanmark, gik vi til Danske Regioner og fik indført det samme opfølgningsforløb i hele landet, forklarer Torben Riis Rasmussen.
Han påpeger, at der løbende sker forbedringer i behandlingen af lungekræft, men udviklingen i 2011 handlede om at samarbejde og lære af dem, der gjorde det bedst.
Fremgang inden for tyktarmskræft
Udover lungekræft skiller tyktarmskræft sig også ud som en kræftform, hvor etårsoverlevelsen har taget et hop opad i den opgjorte periode, nemlig med fire procentpoint for begge køn. Således var 80 pct. af mænd og 81 pct. af kvinder, der blev ramt af tyktarmskræft i perioden 2011-13, i live et år efter diagnosen.
Også når det gælder fem-årsoverlevelsen går udviklingen i den rigtige retning. Her er der tale om anslåede tal, og opgørelsen viser, at 58 pct. af mænd og 61 pct. af kvinder er anslået til at være i live fem år efter en kræftdiagnose, og det er for begge køns vedkommende en stigning på to procentpoint i forhold til 2008-2010. I forhold til 1999-2001 er stigningen i femårs-overlevelsen på 16 procentpoint for mænd og ni procentpoint for kvinder.
Overlevelsestallene er justeret for befolkningsdødeligheden generelt. Det vil sige, at selv om man overlever kræft, kan man være død af noget andet.
12 gode råd mod kræft – med hilsen fra EU
15.000 kræfttilfælde kunne undgås alene i Danmark, hvis vi var bedre til at forebygge. EU og WHO har nu samlet de 12 vigtigste sundhedsråd om, hvad EU-borgerne selv kan gøre for at forebygge kræft i ‘Europæisk kodeks mod kræft’.
Sund kost er et godt værn mod mange kræftsygdomme, viser forskningen. – “Vi ved, at de fleste danskere gerne vil leve sundere. Og når det gælder kræft har vi gode muligheder for at forebygge. Mindst fire ud af 10 kræftsygdomme kunne undgås, hvis vi var bedre til at forebygge”, siger forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.
Jørgen H. Olsen er leder af Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse og har sammen med nogle af verdens førende kræftforskere været med til at skrive det ny europædiske kodeks mod kræft.
Rygning, kost og overvægt
De vigtigste råd lyder: Undgå rygning og overvægt, spis sundt, vær fysisk aktiv i hverdagen, begræns alkohol og soldyrkning, vær opmærksom på kræft-fremkaldende stoffer på arbejdspladsen og hold øje med luftarten radon i dit hjem. Dertil kommer råd om amning, kræftrisiko ved hormontilskud og opfordring til at takke ja til screeninger for kræft og HPV-vaccinationer til unge piger. Forskerne – bl.a. i Kræftens Bekæmpelse – arbejder målrettet på at skaffe ny viden om kræft, så vi også kan blive bedre til at undgå kræft.
De fleste af rådene kender mange af os i forvejen. Men nu er det ganske vist og har fået både EU’s og WHO’s blå stempel på baggrund af den vigtigste viden og forskning på hvert område.
Danskerne dør for tidligt
– “Vi ved, at danskernes middellevealder er en del lavere end i resten af Skandinavien og mange af de andre vestlige lande, som vi plejer at sammenligne os med. Vi ved også, at næsten 20 pct. af alle kræftsygdomme skyldes rygning. Selvom det kan være rasende svært at ændre vaner og livsstil, er der altså her gode muligheder for at øge vores levealder og ikke mindst styrke vores livskvalitet og sundhed – hvis vi vil”, siger Jørgen H. Olsen.
Undersøgelser viser, at de fleste danskere gerne vil. Tre ud af fire rygere ville gerne kvitte tobakken. Over halvdelen af alle overvægtige ville gerne tabe sig. 30 pct. af danskere, som drikker for meget, ville gerne mindske alkoholforbruget. Og to ud af tre danskere, som har stillesiddende arbejde, drømmer om at være mere fysisk aktive.
Lev sundere – undgå kræft
Så der ligger et kæmpe potentiale, mener forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Mette Lolk Hanak.
– “Vores mange aktiviteter omkring forebyggelse bygger på solide internationale erfaringer som f.eks. de europæiske kræftråd. Og vi kan se, at vi virkelig har rykket på danskernes holdning til sundhed og på deres ryge-, kost- og motionsvaner. Det er holdnings- og adfærdsændringer som disse, som vi senere vil kunne aflæse som positive knæk i kræftstatistikkerne”, siger Mette Lolk Hanak.
Lige nu arbejder Kræftens Bekæmpelse for eksempel med at hjælpe storrygere, der skal træffe den svære beslutning om at blive røgfri. Og så vil vi gerne have flere danskere op på cyklen. Samtidig er det lykkedes at få størstedelen af de danske unge ud af solarierne for at forebygge modermærkekræft.
Social ulighed
Sundheden er skævt fordelt blandt danskerne. Tilhører du den rigeste fjerdel af danske mænd, så lever du ti år længere, end hvis du befinder dig i den socialt dårligst stillede gruppe i samfundet. Mette Lolk Hanak påpeger, at en af forebyggelsesindsatsens fornemste opgaver er at udjævne den ulighed:
– “Danskerne bliver stadig sundere – men sundheden er ujævnt fordelt. Og vi ved, at kræft rammer hårdest blandt Danmarks dårligst stillede. Derfor har vores forebyggelsesarbejde to overordnede spor, hvor vi giver bred folkeoplysning om f.eks. fuldkorn og rygning, men samtidig arbejder målrettet for at påvirke de rammer i samfundet, der gør det sunde valg til det lette valg – for alle”, siger Mette Lolk Hanak.
Den sociale skævhed i sundhed blandt danskerne skyldes især rygning og alkohol – selvom flere og flere rygere kvitter cigaretterne.
Nemmere at vælge sundt
Seniorforsker Susanne Dalton, som har forsket i social ulighed, mener, at vi bør overveje at gentænke vores strategier i forhold til forebyggelse. For at nå de borgere, som ikke føler sig inkluderet i målgruppen for de offentlige kampagner, skal vi måske målrette vores budskaber mere. F.eks. med initiativer på arbejdspladser og nærområder – og så holde øje med om de virker.
– “Og så kan vi jo se, at de såkaldte ‘strukturelle tiltag’ har størst effekt på folkesundheden. Hvor man f.eks. øger priserne på tobak og differentierer afgifter på usunde varer. Hvor man inddrager fysisk aktivitet i byplanlægning, dagtilbud og skoler. Det sværeste at ændre er jo vaner – og derfor skal det gøres nemmere for alle at træffe det sunde valg – og ikke bare for de samfundsgrupper, som har overskud i forvejen”, siger seniorforsker Susanne Dalton fra Center for Kræftforskning i Kræftens Bekæmpelse. (www.cancer.dk)
| EUROPÆISK KODEKS MOD KRÆFT
12 måder hvormed du kan mindske din risiko for kræft
Amning mindsker moderens risiko for kræft. Giv dit barn brystmælk, hvis du kan. Hormontilskud i overgangsalderen øger risikoen for visse kræftformer. Begræns derfor brugen af hormonpræparater mest muligt.
|