Copa

  STOMIFORENINGEN...


copa

 

ARKIV

Ikke tid til eksperimenter i sundhedssektoren

Af Henning Granslev
Formand for Stomiforeningen COPA

Kommunal- og regionalvalget står for døren, og vælgerne skal tage stilling til, om udviklingen de sidste fire år har levet op til deres forventninger. Samtidig skal vælgerne se fremad: Hvordan skal sundhedssektoren se ud om fire år? Og især på sundhedsområdet, er der meget på spil.

I kølvandet på COVID-19-pandemien har sundhedssystemet til tider været presset, og der er opbygget pukler på operationer og behandlinger, der nu skal afvikles. Samtidig har flere patientgrupper været isoleret derhjemme, hvilket for patientgrupper med eksempelvis kræft eller andre alvorlige diagnoser, har medført ensomhed og usikkerhed. Så der er nok at se til for vores dygtige sundhedsfaglige personale i Danmark. Og derfor er der ikke tid til eksperimenter, når vi ser fremad på de fire år efter næste kommunal- og regionalvalg.

I såvel Danske Handicaporganisationer som Stomiforeningen COPA har vores medlemmer været enormt påvirkede af COVID-19-pandemien. Derfor bør nøgleordet, ja måske endda visionen, for det nære sundhedsområde for de næste fire år være tryghed og stabilitet.

Men desværre er det ikke alle politikere, der er enige i den vision. Et konkret eksempel, vi har set krybe frem i skyggen af COVID-19-pandemien, finder vi i Region Midt og Region Sydjylland, hvor de to formænd, Anders Kühnau (S) og Stephanie Lose (V), lægger op til at eksperimentere med livskvaliteten for tusindevis af borgere i de kommende år.

Konkret ønsker de to regioner at indføre en ny udbudsmodel for borgere med stomi, kateter og diabetes. Modellen vedrører adgangen til hjælpemidler. Stomi-området står først for som prøvekanin for eksperimentet, herefter er det planen at brede det ud til de andre områder.

I Danmark er der godt 17.000 borgere med stomi, 17.000, mange personer med inkontinens anvender kateter og 280.000 danskere har diabetes. Fælles for de tre patientgrupper er, at det i høj grad er hjælpemidlerne, der afgør, om de kan opretholde en normal tilværelse med arbejde, familie og fritid – eller om de ender på offentlig forsørgelse.

Det centrale element i dette nye udbudseksperiment er, at der hersker et stærkt fokus på

enhedsøkonomi og ideen om stordriftsfordele. Med andre ord: borgeren skal bare have det hjælpemiddel med den laveste pris. Eksperimentet vil samtidig føre til et mindre produktudvalg, og på sigt resultere i, at nogle producenter trækker sig ud af det danske marked, og vi risikerer monopollignende tilstande på det ellers velfungerende danske marked. Den enkelte borger står til at blive frataget hjælpemidler, der i dag sikrer en fungerende og værdig hverdag. Og det nu hvert fjerde år.

Som et lille ekstra kuriosum lægger regionerne op til, at det offentlige skal udvikle et IT-system til webshop og bevillingssystem til at håndtere ordrer samt udvikling af en lager- og logistikfunktion. IT-systemerne findes allerede i dag hos mange leverandører og er udviklet på baggrund af årtiers erfaring med håndtering af stomi-produkter og ordrer. Dette vil medføre en unødig stor millionomkostning for det offentlige både i udvikling og efterfølgende drift. Dette kan undre, når mange leverandører allerede har efterprøvede IT-systemer.

Stomiforeningen COPA ser med stor bekymring på dette nye eksperiment. Det er unødvendigt at eksperimentere med i forvejen ramte gruppers trivsel og livskvalitet. Vi appellerer til at stemme på tryghed og stabilitet ved kommunal- og regionalvalget i november.

LÆS som pdf

 



Reelle bekymringer ved den nye udbudsmodel for hjælpemidler (stomi):

Uklar håndtering af borgerne (og især efter Servicelovens §112) i det nye fælles servicecenter

Det nye tværsektorielle udbud indebærer en omlægning af det administrative set-up, hvor man forankrer ansvaret for hjælpemidler i en tværkommunal indkøbsorganisation (Fælles Servicecenter). Denne enhed er hverken direkte politisk valgt, eller står direkte til ansvar for borgeren.

På trods at flere henvendelser fra COPA og Danske Handicaporganisationer står det stadigvæk ikke klart, hvordan det principielle i håndteringen af Servicelovens §112 vil blive overholdt og behandlet efter det nye udbud er trådt i kraft. Dette er meget bekymrende. Politisk er der ikke et klart svar på, hvordan noget så centralt som retten til frit valg af hjælpemidler vil blive håndteret i fremtiden.

Helt konkret, så vil der i det nye udbud blive ændret på processen, hvormed borgere vurderes, tildeles og bestiller hjælpemidler. Fremadrettet ville denne opgave blive løst af det Fælles Servicecenteret (indkøbsenhed). Dette center skal varetage indkøb, logistik og service af hjælpemidler på tværs af alle berørte kommuner.

Begrænsning af borgerens frie valg i udvalget af personlige hjælpemidler
Desuden er der en stor bekymring på begrænsningen af udvalget af hjælpemidler for borgerne i denne nye type udbud. Helt konkret er der i udbuddet lagt op til, at leverandører af hjælpemidler ikke kan byde på alle produktkategorier, men skal begrænse sig til nogle få. Dette går ikke kun udover introduktionen af nye og innovative hjælpemidler i Danmark. Det betyder også, at udvalget af hjælpemidler vil blive begrænset, og borgere der har anvendt et specifikt hjælpemiddel i en årrække og føler sig trygge ved det, kan blive nødt til at skifte til et andet. Der kan ikke være en anden forklaring på dette end, at det er sat i verden for at gøre håndteringen af hjælpemidler nemmere og billigere for det offentlige – ikke for at forbedre situationen for borgere med behov for hjælpemidler.

Det er også en berettiget bekymring, at man fra det offentliges side undervurderer, hvad det vil sige at flytte en borger fra et hjælpemiddel til et andet. Dette stiller store krav til sundhedsfaglig rådgivning og individuel vurdering – i en tid med mangel på kvalificeret sundhedspersonale!

Manglende egnethedskrav til leverandører af hjælpemidler
Det er normen, at man i kommunale udbud for hjælpemidler inkluderer egnethedskrav for leverandører. Dette sikrer, at dem der eventuelt vinder udbuddet lever op til en række minimumskrav såsom økonomisk- og logistisk stabilitet, fagspecifik erfaring, kvalitet etc. I det nye tværsektorielle udbud har man valgt ikke at inkludere egnethedskrav for at kunne levere hjælpemidler på aftalen.

Et resultat af dette kan blive, at nye hidtil ukendte leverandører af hjælpemidler, der ikke tidligere har opereret på det danske marked, kan gå hen og vinde udbuddet. For borgerne kan dette betyde produkter af tvivlsom kvalitet, som er ukendte ikke kun for borgeren, men også for det sundhedsfaglige personale i Danmark. Yderligere højnes risikoen for svigtende produktforsyning etc.

Det er klart utilfredsstillende, at borgere der ikke kan klare sig uden deres personlige hjælpemidler bliver brugt som forsøgspersoner i et nyt udbud, hvor man ikke tilføjer egnethedskrav til leverandører. Det er svært at finde andre forklaringer på det manglende egnethedskrav, end at man ønsker at spare penge ved at invitere lavprisaktører ind på det danske marked for hjælpemidler. Der findes talrige eksempler under Covid-19 pandemien, hvor man kunne se hvad konsekvensen af manglende egnethedskrav betød for kvaliteten af indkøbte værnemidler.

LÆS som pdf