Copa

  STOMIFORENINGEN...

MEDLEMSLOGIN


copa

 

ARKIV

Dødsfald – Jørgen Jensen – COPA´s sekretariat

Jørgen Jensen – COPA´s sekretariat – er efter længere tids sygdom stille sovet ind lørdag den 15. juni. Jørgen blev 68 år.
Bisættelsen fandt sted ved en lille privat afskedceremoni i Køge Kirke fredag den 21. juni.
Du vil blive savnet rigtig meget som en utrolig rar, omhyggelig og pligtopfyldende medarbejder.
Æret være Jørgens minde
Informationen er, efter aftale med Jørgens kone Ea og familien, først nu blevet officiel for alle.
Henning Granslev. landsformand COPA


Rosa Bechmann Eriksen fortæller åbent om livet som ung mor med stomi


Hør podcast: Rosa Bechmann Eriksen fortæller åbent om livet som ung mor med stomi



Læserbrev sendt til dagblade

Sæt kryds ved fremtidens sundhedssystem. Problemer på bevillinger med ret til korrekte kropsbårne hjælpemidler kan løses.

Af Henning Granslev, landsformand, Stomiforeningen COPA

Folketingsvalget står for døren. Danskerne skal til de lokale valgsteder for at sætte deres kryds på valgblanketten og derigennem sammensætte det nye Folketing.
Hvordan sammensætningen ser ud efter valget, er det nok de færreste, der kan  forudse. Men én ting er dog sikkert: Sundhed er et vigtigt emne i valgkampen. En stor del af den danske befolkning sætter punktet højt på listen med ønsket om, at sundhedsområdet får tilført flere penge end hidtil.  Både her i Danmark, og i mange andre lande, lever befolkningen heldigvis længere og længere. Selvom mange har et godt heldbred langt op i årene vil sundhedsområdet alligevel være er et område, der også i fremtiden står overfor store økonomiske udfordringer.

Det danske sundhedsvæsen ændrer sig
Det danske sundhedssystem har gennemgået en enorm udvikling de sidste par årtier. På mange områder har Danmark et rigtig godt og velfungerende sundhedsvæsen, der er blevet udviklet med hjælp fra sundhedseksperter, patientorganisationer og politikere.
I takt med at vi lever længere, og teknologi og innovation udvikler sig, vil det for sundhedssektoren medføre nye store udfordringer, som kræver fornyelse og nytænkning. Der er flere problemer, der bør løses til gavn for borgerne. Når vi lever længere, betyder det også, der kommer flere kroniske patienter, hvor behandlingen ofte kræver sundhedsfaglig kompetence i topklasse.

Kommunerne er pressede – systemet knirker
Patienter med kroniske lidelser har ofte været igennem et længere behandlingsforløb på hospitalet, hvor deres behov er kortlagt. Mange af patienterne har i dette forløb fået tildelt et hjælpemiddel – baseret på en konkret og individuel vurdering. Men desværre har Stomiforeningen COPA kendskab til, at mange stomiopererede føler, systemet vedr. tildeling af bevilling til stomihjælpemidler ikke altid virker smidigt og hurtigt.

Når borgeren bliver udskrevet fra hospitalet med en stomi og kommer hjem til sin egen kommune, sker det ofte, at kommunen uden sundhedsmæssigt belæg tildeler et andet stomihjælpemiddel, end det den faglige kompetente stomisygeplejerske, har vurderet som det bedst egnede til borgeren.

Hvis kommunerne skal have endnu flere sundhedsopgaver i fremtiden, frygter vi i Stomiforeningen COPA, at problemerne vil blive endnu større. Problemet er, at der allerede i dag mangler sundhedsfaglig kompetence i kommunerne, samtidig med at der bliver sparet på indkøbsbudgetterne.
Hos Stomiforeningen COPA oplever vi store regionale og kommunale forskelle på bevillinger til stomihjælpemidler. Derudover oplever vi, at det kan være svært for den enkelte borger at få de hjælpemidler, som de har behov for. Det kan eksempelvis være at det bedst egnede kateter eller den stomipose, der ikke giver hudproblemer.

Mange kommuner overholder således sikke servicelovens krav om, at personlige kropsbårne hjælpemidlerne skal bevilges med udgangspunkt i en ”konkret og individuel vurdering”. Desværre kan kommunerne spare penge på ikke at overholde gældende lovgivning. 
Enkelte kommuner har ansat fagligt kompetente personer med ansvar for, at borgerne får en bevilling på de bedst egnede stomihjælpemidler efter en individuel konkret vurdering. Det er min vurdering, at udgiften til ansættelse af kompetente personer, ikke vil medføre en merudgift for kommunen. Tildeling af korrekte kropsbårne hjælpemidler medfører ofte, at borgerne får et mindre forbrug af hjælpemidler

Spørg din lokale kandidat
Stomiforeningen COPA opfordrer til, at man fra politisk side indretter fremtidens sundhedssystem, så patienterne sættes i centrum. Et system, hvor patienterne ikke mødes af et indviklet bureaukrati, som ingen forstår. Hvordan gør vi så det? Det er ikke en let opgave. Men vi har et bud på, hvordan man kan begynde processen.
Flere analyser har vist, at der er store gevinster for patienten, samfundet og økonomien, hvis patienterne sættes først. Hvad enten det er hjælpemidler indenfor diabetes, brystproteser, kateter, stomi eller lignende – ved vi, at patienter der hurtigt får de hjælpemidler, der passer til deres behov, hurtigere vender tilbage til en ”normal” hverdag med job, familie mv. Kort sagt får de tilmed også en højere livskvalitet . Lande omkring os har med succes justeret systemerne, så pengene i højere grad følger patienterne.
Stomiforeningen COPA vil opfordre til, at personer med stomi rundt i landet, gør de lokale folketingskandidater opmærksom på udfordringerne ved det nuværende sundhedssystem, og giver dem konkrete eksempler fra vores hverdag. Spørg hvordan de tænker, at fremtidens danske sundhedssystem skal se ud – og mind dem gerne om, at andre lande faktisk er foran Danmark.

Rigtig godt valg!

Henning Granslev
Bavnegårdsvej 110, Kolt 
Hasselager

LÆS som pdf – åbner i ny fane