Copa

  STOMIFORENINGEN...


copa

 

ARKIV

Handicaptoiletter på festivals

Stomiforeningen COPA har i samarbejde med flere patientforeninger i KB regi indgået en aftale om mulighed for at låne de aflåste handicaptoiletter på festivals rundt i landet. Husk dog at se om plakatter er sat op ved festpladserne.

Der skal betales et depositum form lån af nøgle til toiletterne.



Nyt vedr. problemer med bevillinger til stomihjælpemidler

I blad 2/2017 var der information om COPA´s skrivelse til Børne- og Socialministeriet om forslag til ændringer af teksten i et lovforslag om social service, der vedrører hjælpemidler.

Stomiforeningen COPA har ikke modtaget svar fra ministeriet. Men der er dog kommet lidt gang i processen. Her er sidste nyt om problematikken, der også vedrører andre personlige hjælpemidler.  Stomiforeningen COPA vil med hjælp fra andre patientforeninger i DH (Danske Handicaporganisationer) søge at få fælles foretræde for Folketingets Socialudvalg.

Dansk Folkepartis handicapordfører, Karina Adsbøl, stillede for et par uger siden en række spørgsmål til Socialministeren, og nedenfor fremgår det friske svar fra ministeren på ét af dem. Særligt interessant er, at ministeren anerkender, at kommunerne ikke altid følger lovgivningen. Det er en indrømmelse, der burde gavne de stomiopererede.

Spørgsmål nr. 429:

Vil ministeren be- eller afkræfte forlydender om, at flere stomipatienter bliver tvunget af kommunerne til at bruge billige produkter, de ikke er vant til, og som medfører store gener og komplikationer, der er ødelæggende for patienternes hverdag, og som holder mange ude fra arbejdsmarkedet? Og vil ministeren desuden be- eller afkræfte forlydender om, at mange stomipatienter desuden oplever ikke at kunne få bevilget det bedste og nyeste produkt, men i stedet må beholde det produkt, de allerede har fået bevilget?

Svar: Det kan bekræftes, at såvel borgere som foreninger på området har givet udtryk for oplevelsen af, at nogle kommuner i stigende grad vægter pris frem for kvalitet ved tildeling af stomihjælpemidler. Det skal understreges, at kommunerne efter lovgivningen har pligt til at yde støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, der kompenserer for den enkelte borgers funktionsnedsættelse. Dette gælder også i forhold til støtte til stomihjælpemidler. Kommunerne har mulighed for at indgå leverandøraftaler på hjælpemiddelområdet, men hvis det produkt, der er omfattet af leverandøraftalen, ikke kan anses som det bedst egnede og billigste i forhold til en konkret borger, skal kommunen yde støtte til det bedst egnede og billigste produkt til den pågældende uden for leverandøraftalen. Lovgivningen sikrer således, at kommunerne ved tildeling af hjælpemidler vægter både kvalitet og pris lige højt, og jeg går naturligvis ud fra, at kommunerne i deres administration af området agerer inden for lovgivningens rammer. Kommunernes afgørelser om støtte til hjælpemidler, herunder stomihjælpemidler, kan påklages til Ankestyrelsen.

http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sou/spm/429/svar/1489358/index.htm

Spørgsmål 430:

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 24. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 430 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 430: Vil ministeren kommentere forlydender om, at sagsbehandlingen af hjælpemiddelsbevillinger til kateterbrugere, stomipatienter og diabetespatienter håndteres meget forskelligt fra kommune til kommune, og at borgerne med behov for hjælpemidler på disse områder mange steder mødes af et enormt bureaukrati? Har ministeren kendskab til denne udvikling, og hvad agter ministeren at gøre ved problematikken?

Svar: Det er op til den enkelte kommune inden for de almindelige forvaltningsretlige regler at tilrettelægge sagsbehandlingen på hjælpemiddelområdet. Dette gælder også i forhold til sager om katetre, stomi- og diabeteshjælpemidler. Der kan derfor godt være forskelle på sagsbehandlingsprocedurerne fra kommune til kommune, og dermed også forskel på, hvor bureaukratiske de opleves af borgerne. Pr. 1. januar 2018 er der gennemført en ændring af serviceloven, hvorved kommunerne har fået mulighed for at anvende en forenklet sagsbehandlingsprocedure ved ansøgninger om hjælpemidler i enkle og entydige sager. Den forenklede sagsbehandlingsprocedure indebærer, at kommunen træffer afgørelse ud fra de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, uden at indhente yderligere oplysninger i sagen. Den forenklede sagsbehandlingsprocedure kan f.eks. anvendes i sager om katetre, stomi- og diabeteshjælpemidler, og den har netop til formål at medvirke til en hurtig og smidig sagsbehandling til gavn for såvel borgere som kommuner.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sou/spm/430/svar/1489367/index.htm 

 

Spørgsmål 431:

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 24. april 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 431 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 431: Er ministeren indstillet på at undersøge, hvordan bevillingssystemerne for hjælpemidler på kater- og stomiområdet fungerer i andre lande, så Danmark kan lære af gode erfaringer til gavn for borgerne? Spørgsmålet stilles på baggrund af, at man i f.eks. Norge og Sverige har gode erfaringer med et mere smidigt og enkelt system for tildeling af hjælpemidler, så patienter med f.eks. stomi, kontinens m.v. i højere grad end i Danmark får adgang til de produkter, der passer til deres behov, hvilket gør, at de kan bidrage på arbejdsmarkedet og derved spare de offentlige kasser store summer.

Svar: Med virkning fra 1. januar 2018 er der foretaget en revision af servicelovens voksenbestemmelser. Her indgår bl.a. hjælpemiddelområdet, hvor der er gennemført afbureaukratiseringstiltag med det formål at medvirke til en hurtigere og mere smidig sagsbehandling til gavn for såvel borgere som kommuner. Afbureaukratiseringstiltagene på hjælpemiddelområdet består dels af indførelse af en mulighed for kommunerne til at benytte en forenklet sagsbehandlingsprocedure ved førstegangsansøgninger om støtte til hjælpemidler i enkle og entydige sager. Dels består tiltagene i pligt for kommunerne til at gøre brug af tro- og loveerklæringer i sager om genbevilling af hjælpemidler. Disse tiltag finder naturligvis også anvendelse i sager om støtte til katetre og stomihjælpemidler. Herudover er der, jf. vedlagte svar på spørgsmål nr. 457 (SOU alm. del) fra folketingssamlingen 2016-2017, i sommeren 2017 indhentet oplysninger om processen for tildeling af hjælpemidler i henholdsvis Norge, Sverige og Tyskland, ligesom der er redegjort for, hvorledes de respektive landes lovgivning på daværende tidspunkt adskilte sig fra serviceloven. På baggrund heraf findes der ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at undersøge, hvordan bevillingssystemerne på kateter- og stomiområdet fungerer i andre lande, herunder Norge og Sverige.

Med venlig hilsen

Mai Mercado

http://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sou/spm/431/svar/1489368/index.htm

 

Kort information om stomi og brok projektet

Hver tredje får en bule ved stomien et år efter operation

I en forskningsundersøgelse fandt vi, at 36% af de personer, der får en stomi, fik en ’parastomal bule’ (brok og frembuling ved stomien) inden for det første år efter operation. Ti procent fik en bule allerede inden for 100 dage efter stomianlæggelsen. Der var højere risiko for en bule, jo ældre en person var på operationstidspunktet. Risikoen var desuden højere ved en kolostomi end ved en ileostomi, mens overvægt ikke øgede risikoen for at få en bule. Undersøgelsen tog udgangspunkt i Stomidatabasen i Region Hovedstaden og brugte oplysninger om ca. 5000 patientforløb, indsamlet af stomisygeplejersker siden 2007.

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Colorectal Disease.

Rune Martens Andersen, fysioterapeut og ph.d.-studerende, Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital

 



NY VERSION af folderen: At leve livet med Stomi

Brochure om “At leve livet med Stomi”. NY UDGAVE