Copa

  STOMIFORENINGEN...

MEDLEMSLOGIN


copa

 

ARKIV

Ultralyd kan forbedre behandlingen af tarmbetændelse

– Region Midtjylland

Læs artiklen om ultralyd og tarmbetændelse her



Det rette stomihjælpemiddel gør en stor forskel

Åben hele rapporten som pdf (åbner i en ny fane)

Der er stor værdi i, at kommunerne tilbyder en bred vifte af stomihjælpemidler, så den enkelte borger kan få det rette hjælpemiddel. Det gavner nemlig både livskvaliteten for den enkelte og samfundsøkonomien som helhed.
Det viser en analyse baseret på et spørgeskema blandt COPAs medlemmer i juni-måned, hvor man spurgte til dagligdagen med stomi og stomihjælpemidler. Det er en af de største danske undersøgelser om stomipleje og du kan læse om resultaterne lige her.

Da alle menneskekroppe er forskellige er der behov for et bredt udvalg af hjælpemidler for at sikre, at alle stomiopererede kan få de hjælpemidler der passer netop dem. Det er også hovedkonklusionen på en helt ny rapport fra Copenhagen Economics kaldet ”Værdien af et bredt udvalg af stomihjælpemidler”. Analysen er foretaget på initiativ af Coloplast Danmark og konklusionerne er baseret på et større spørgeskema blandt COPAs medlemmer i juni 2016. Rapporten skildrer hvorfor et bredt udvalg af hjælpemidler giver mening for den enkelte og for samfundet. Det rette produktmatch (altså at produktet passer den stomiopererede) har nemlig stor betydning for livskvaliteten og samfundsøkonomien.
Eksempelvis betyder det rette produkt færre gener på grund af lækage, hudproblemer og ballooning (når posen pustes op indefra) og ikke mindst også færre bekymringer. Samtidig giver det
bedste produktmatch en bedre samfundsøkonomi, blandt andet som et resultat af reduceret produktforbrug og færre konsultationer med stomisygeplejersken.

Livskvaliteten stiger når hjælpemidlet passer
At få opereret en stomi kan påvirke ens liv på mange måder. Derfor er det også vigtigt at få et hjælpemiddel, der fungerer bedst muligt. Det rette produkt for den enkelte kan nemlig reducerer lækage, hudproblemer og ballooning – tre af de største udfordringer relateret til det at leve med en stomi. Det ved vi fra egen krop og fra litteraturen om stomipleje, men nu også fra undersøgelsen blandt COPAs medlemmer. Lækage reduceres ifølge undersøgelsen med hele 70% ved et bedre produktmatch og ballooning med 33%. Samtidig reduceres hudproblemer også for en stor del af respondenterne. Nok så vigtigt, så betyder hjælpemidlet også meget for bekymringen om lækage og hudproblemer, der reduceres med henholdsvis 28% og 13% ved brug af det rette produkt.

Undersøgelsen bekræfter altså, at bekymringerne kan mindskes kraftigt med et produkt, der passer til kroppen, hvilket har stor betydning for den enkeltes adfærd og livskvalitet. Som det bemærkes i rapporten: ”Samlet set viser den gennemførte undersøgelse, at den brede adgang til stomihjælpemidler, og det at skifte til et produkt der matcher bedre, giver færre gener og dermed mulighed for højere livskvalitet blandt de stomiopererede”.

Bedre match: Færre gener, færre produkter
og færre besøg hos stomisygeplejersken Undersøgelsen peger også på, at et bedre produktmatch giver et fald i antal af brugte produkter. Når produktet passer og ikke gi-ver komplikationer, så beholder man posen på lidt længere. Det giver eksempelvis et fald i produktforbrug på 17% for dem, der bruger 1-dels produkter. Det er da en besparelse, der er værd at tage med i betragtningerne når man skal indkøbe produkter. Når man har færre komplikationer og gener, så har man også færre besøg hos stomisygeplejersken til vejledning eller behandling, bekræfter undersøgelsen. Det er godt for den enkelte og godt for trækket på vores fælles sundhedssystem.

Arbejdsevnen påvirkes også af hjælpemidlet
En god nats søvn betyder meget for vores produktivitet dagen ef-ter. Mange stomiopererede oplever desværre, at de bliver forstyr-ret i nattesøvnen, typisk på grund af ballooning. Faktisk er antal nætter med afbrudt søvn helt oppe på 5-6 per uge blandt respon-denterne, dog har man ca. en halv nat mere med uforstyrret søvn per uge ved et bedre produktmatch. Ifølge rapporten fra Copen-hagen Economics, falder produktiviteten med 23% på dage efter afbrudt søvn. Det giver uvægerligt nogle udfordringer når man skal på arbejde dagen efter nætter, hvor man eksempelvis har været vågen for at skifte stomiposen. Undersøgelsen viser også, at hjælpemidlet kan påvirke motivationen for at søge bestemte job, der fx kræver hård fysisk aktivitet, deltagelse i store for-samlinger eller rejseaktivitet. Det påvirker altså både adfærden for den enkelte i jobsøgningen, men betyder altså også noget for fleksibiliteten og produktiviteten på det samlede arbejdsmarked. Rapporten belyser også, at 6% af respondenterne i den arbejds-dygtige alder helt har trukket sig fra arbejdsmarkedet på grund af deres stomi – det er immervæk en stor procentdel, der begrænser individet og påvirker samfundsøkonomien negativt.

Sundere økonomi for hele samfundet
Samlet set konkluderer rapporten, at med den nuværende brede adgang til hjælpemidler, så er de offentlige budgetter 65 millio-ner kroner sundere og velstanden 41 millioner kroner større, end det havde været tilfældet uden den brede adgang. Det skyldes foreksempel de reducerede udgifter til hjælpemidler og sundheds-omkostninger, samt den højere produktivitet og senere tilbage-trækning fra arbejdsmarkedet. Sagt med andre ord, så fører 1 krone brugt i det offentlige sundhedssystem på stomihjælpe- midler altså ikke til en forværring af de offentlige budgetter på 1 krone. Man skal nemlig modregne de positive gevinster ved et rigtigt produktmatch. Det giver altså mening for kommunerne at sikre sig et bredt udbud og at foretage den konkrete, individuelle vurdering af den enkelte borgers behov.
Sådanne økonomiske overvejelser bør indgå i alle beslutninger om udvalget af stomihjælpemidler.

Nye løsninger hele tiden – COPA arbejder for dig
Fra tidligere undersøgelser ved vi at kun ca. hver anden stomi-opererede har prøvet at skifte hjælpemiddel. Men med denne nye rapport for øje, så kan det være godt at huske på, at der løbende kommer nye produkter og at der trods alt er sket meget indenfor stomiplejen de sidste årtier. Så det kan være værd at undersøge nye løsninger, hvis man oplever gener eller komplikationer. Undersøgelsen giver også hos COPA et bedre indblik i livet med stomi og vi vil i vores videre arbejde sørge for at sprede budska-bet til alle, der måtte have en interesse i området: Det rette stomi-hjælpemiddel gør en forskel for den enkelte og for samfundet.

FAKTA

Værdien af et bredt udvalg af stomihjælpemidler
Analysen er baseret på et spørgeskema sendt til alle med en  registreret mail-adresse hos COPA (540 respondenter) i juni 2016. En af de største danske stomi-undersøgelser nogensinde.
Udarbejdet af konsulentbureauet Copenhagen Economics på opdrag fra Coloplast Danmark

 



Ny viden om hjernens energiforsyning

Ny forskning afslører, hvordan vores hjerne er i stand til at opfylde sit energibehov. Det sker via et fint justeret system, der leverer den ilt, der giver brændstof til vores nerveceller.
Resultaterne kan kaste lys over neurologiske sygdomme som fx Alzheimers og forklare de kognitive vanskeligheder, der følger med sygdommen.

-”Vores hjerner kræver meget energi. Derfor skal lodgennemstrømningen i hjernen være udrustet til at sikre, at ilten kommer hen, hvor det kræves, og hvor det er nødvendigt,” siger professor
Maiken Nedergaard, Center for Basic and Translational Neuroscience ved Københavns Universitet og University of Rochester, som står bag det nye studie.
-”Vores nye studie viser, at hjernens mindste blodkar spiller en afgørende rolle i forhold til at reagere på efterspørgslen på ilt og sætte gang i gennemstrømningen af blod for at kunne
imødekomme nervecellernes aktivitet.”

Hjernen kræver en femtedel af kroppens ilt
Hjernens energiforsyning kommer næsten udelukkende fra en form for stofskifte, der kræver ilt. Nervecellerne gemmer kun en lille mængde af energi og kræver derfor hele tiden tilførsel af ilt, især når de sender signaler og kommunikerer med deres naboer. Hjernen har nemlig et stort behov for ilt, og selvom den kun udgør 2% af kroppen, bruger den 20% af kroppens iltforsyning.
Forskere har længe vidst, at der er en direkte sammenhæng mellem hjernens aktivitet og dens blodgennemstrømning.
Ved hjælp af billedteknologier har forskerne observeret, at når nerveceller begynder at bevæge sig, er der en tilsvarende stigning i blodgennemstrømningen til det område i hjernen, hvor nervecellerne er aktive.
Forskningen har imidlertid ikke tidligere kunnet gennemskue, hvordan blodcirkulationssystemet i hjernen bliver klar over, at det skal optrappe blodgennemstrømningen i forhold til den
øgede efterspørgsel. Det er et vigtigt spørgsmål, fordi hjernen i modsætning til andre kropsdele befinder sig i et isoleret aflukke, som kan begrænse mængden af blod. Det betyder, at
kredsløbet skal være nøjagtigt indstillet til konstant at omfordele og øge blodgennemstrømningen til de steder, hvor der er mest brug for det.

Hvis hjernen var et vejnet
Det system, der sørger for blod til hjernen, kan sammenlignes med vejnettet i en by. Mens arterier er de vigtigste forsyningsruter ind i hjernen, leverer blodet ilt til slutdestination via et omfattende netværk af små kapillærer – også kaldet mikrokar – som gennemtrænger hjernevævet. Tidligere forskning har haft teorier om, at det er arterierne, der er ansvarlige for at reagere på den øgede efterspørgsel på ilt. Men Maiken Nedergaard og hendes kollegaer har nu fundet ud af at det er de røde blodlegemer i kapillærerne der øger blodgennemstrømningen.

Det er her at de røde blodlegemer er tættest på nervecellerne der bruger ilt, og de er derfor de første til at opdage et øget behov for ilt.
For at teste teorien skabte forskerne en miniature racerbane, der efterlignede kapillærer i hjernen. De røde blodlegemer var ved startlinjen i den ene ende af banen. Når iltniveauet i væsken uden for de kunstige kapillærer var høj, tog cellerne sig god tid til at komme over på den anden side. Men når ilten blev reduceret, racede blodcellerne i høj fart gennem banen.
Forskerne udførte også forsøgene i hjernen på dyr, og resultatet er det samme.
Forsøgene viser, at blodlegemerne kan fornemme, når miljøet uden for kapillærerne mangler ilt. Iltmangelen opstår, når nervecellerne optager mere ilt for at generere energi, og blodcellerne reagerer ved at skynde sig for at levere mere. Det sker meget hurtigt – faktisk mindre end et sekund efter, at ilten bliver trukket ud af det omgivende væv.
Dette fænomen er unikt for kapillærerne på grund af deres størrelse.
Deres tynde vægge betyder nemlig, at iltniveauerne i det tilstødende hjernevæv afspejles i kapillærerne, hvilket gør dem i stand til at reagere på iltbehovet.

Stor betydning for forståelsen af Alzheimers
Resultaterne kan have stor betydning for en række neurologiske lidelser, herunder Alzheimers. Forskningen viser, at blodgennemstrømningen i hjernen på mennesker, der har sygdommen, er svækket sammenlignet med raske hjerner. Vanskeligheden ved at levere den ilt, som er nødvendig for nervecellernes aktivitet, kan forklare de kognitive problemer, som blandt andet kendetegner sygdommen.

Helen Shinru Wei, H. et al. Erythrocytes Are Oxygen-Sensing Regulators of the Cerebral Microcirculation. Neuron.
Published online: August 4, 2016.

Blodcirkulationssystemet i hjernen kan optrappe blodgennemstrømningen i forhold til øget gennemstrømning. Det er de røde blodlegemer i kapillærerne der øger blodgennemstrømningen



Kræftstamceller kan søge dækning og undgå kemoterapi ved at gemme sig i fedtvæv

Overvægtige kræftpatienter klarer sig typisk dårligere end slanke kræftpatienter.

En ny undersøgelse 1) kan kaste lys over grunden.

Et team af forskere fra University of Colorado Cancer Center har studeret – i et forsøg på mus – leukæmistamcellers adfærd. De konstaterede, at kræftstamceller har
en evne til at ”skjule” sig og tilpasse sig i fedtvæv og kunne endda omdanne det omgivende væv på måder, der virker som forsvar mod kemoterapi 1).
Ligesom sunde stamceller, er kræftstamceller i stand til at udvikle sig til flere celletyper, og menes dermed at danne nye kræftformer og/eller forårsage tilbagefald.
Kræftstamceller udløser en proces, der kaldes lipolyse, hvor fedtsyrer frigøres fra væv til at producere energi.
Kræftstamcellerne skaber en ny energikilde, de selv bruger.

Forskerne ved University of Colorado Cancer Center sætter flueben ved tre ting:

  • Overvægtige leukæmi patienter har typisk
    dårligere resultater vedrørende behandling.
  • Kræftstamceller kan forårsage tilbagefald i
    leukæmi.
  • Kræftstamceller er stærkt afhængige af det
    mikro-miljø, de er i.

Fedme er en væsentlig medvirkende faktor til mange sundhedsmæssige problemer, herunder hjertesygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk, slagtilfælde, osteoporose og kræft.
Udgifterne til fedme er enormt høje – det anslås, at den årlige sundhedspleje omkostning – forårsaget af fedme – i USA er mere end 200 milliarder $.

47 % af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige
(BMI ≥ 25) og ca. 13 % lider af fedme (BMI ≥ 30).

Amerikanere fortsætter med at blive federe og federe. Mere end en tredjedel af alle voksne i USA er overvægtige, og to tredjedele er enten overvægtige eller fede. Antallet af
overvægtige amerikanere er faldet lidt i de seneste par år, men antallet af fede mennesker fortsætter med at stige.
Og i takt med at taljemålene vokser – så vil flere amerikanere blive diabtikere. Centers for Disease Control (CDC) forudser, at i 2050 er mere end en tredjedel af amerikanerne blevet diabetikere. Fedme kan hos de fleste mennesker overvindes gennem kost og motion. Den usunde junkfood er hos mange amerikanere en stor del af problemet. Forarbejdede fødevarer fyldt med fedt og
tilsat sukker giver ringe næringsværdi, men sætter sig på sidebenene.
En dårlig kost kombineret med en inaktiv livsstil er en sikker vej til fedme og alle de sundhedsmæssige problemer, der følger med at spise sunde fødevarer og få en rimelig mængde motion er enkle og effektive metoder til håndtering af overvægt, men mange amerikanere vælger at fortsætte med at spise dårligt og føre et stillesiddende liv.

Det bliver mere og mere klart, at kræft kan have oprindelse i stamceller, og at undlade at dræbe kræftstamceller fører til tilbagefald.
Kræftstamceller kan ”gemme sig” i fedtvæv.

Reference
1) Ye, H. et al. Leukemic Stem Cells Evade Chemotherapy by Metabolic
Adaptation to an Adipose Tissue Niche.Cell Stem Cell. 2016 Jul
7;19(1):23-37. doi: 10.1016/j.stem.2016.06.001. Epub 2016 Jun 30.



COPA Sommerophold 2016

Mandag den 27. juni
Da der som skrevet i et tidligere medlemsblad havde været stor interesse for at komme til Viborg i 2015, var dette års sommerophold også på Best Western Golf Hotel i Viborg.
Alle deltagerne ankom til frokosttid. Hvad er et hotelophold uden mad?
Mætte og tilfredse kunne eftermiddagen bruges til afbrænding af kalorier med en tur op i byen for at studere butikkerne. Der skulle lægges en plan til køb af ugens super gode tilbud? Bare der er penge på kortet, så går det nok, det er vel ferie.
Arne fra Holbæk og jeg skulle på indkøb – efter et par vingaver m.m. Hold da op, sikken en vinforretning vi fandt, Dahl´s Vinhandel, Sct. Mathiasgade 76 i latinerkvarteret.
Den ligger i byens ældste købmandgård. Sikken en service. Vi fik fortalt historien om den gamle bygning, og fik lov at gå på opdagelse rundt i hele butikken, selv om vi kun købte et meget begrænset antal flasker.
Ejeren viste stolt gamle foto af købmandsgården og fortalte om mange af de meget dyre flasker vin/spiritus – vi kun havde råd til at se på. Tak til Peter Dahl for tid til en super fin kundeservice.
Kommer I en tur til Viborg, så besøg Dahl´s Vinhandel. Det kan varmt anbefales.
Mandag aften var menuen: Hamburgryg med kartofler og grønsager, desserten var is med frugt.
Mætte og tilfredse kunne kaffen indtages til fremvisning af nyheder i stomihjælpemidler. Uffe og Iben fra forhandler Kirsten Hardam stod for dette indslag. Efter fællesfremvisningen var der
god tid til at få en privat konsultation, til de der havde behov for dette. Uffe og Iben havde besøg af rigtig mange. Det er super fint, da det er lettere at få en god vejledning, når den stomiopererede og repræsentanten mødes face to face.

Tirsdag den 28. juni
Morgenmaden kunne indtages stille og roligt, inden det var tid til at nyde frokostbordets glæder. OK det er også nødvendigt at bevæge sig lidt, så bukserne kan passe resten af ugen. Bæltet kan
tilpasses, men benklæderne kun til en vis grænse.
Efter frokost skulle vi på udflugt. Dennis Mølgaard fra PPbusser kom rettidigt til at få lidt mad, inden vi kørte ud på ugens første udflugt. Turen var til Clausholm Slot, der kan spores
tilbage til 1100- tallet.
Der var bestilt en guide til at fremvise de meget flotte sale og fortælle om slottes historie gennem mange år. Slotshaven var med i TV serien om Herregårdshaver i 2006. Den gennemgik
en meget stor restaurering ved hjælp fra Realdania, der have igangsat kampagnen at sætte fokus på bevaring og fornyelse af historiske herregårdshaver.
Godset omfatter 900 ha, halvdelen heraf er landbrug og 250 ha er skov, hvor der produceres juletræer og pyntegrønt.
Under slottet er der et kakkelovnsmuseum. Desværre er der i restaureringen ikke tænkt på adgang for kørestolsbrugere. Det kommer måske engang ved næste restaurering. Et er dog sikkert,
det kan anbefales at besøge Clausholm, hvis man vel at mærke er interesseret i gamle slotte.
På hjemturen ville vi indtage kaffe og brød ved det grønne område ved siden af Randers Regnskov. Ideen var såmænd OK.
Men der var ikke plads. Hele området var afspærret med hegn, skurvogne og byggemateriale, der skulle bruges til restaurering af den gamle jernbanebro over Gudenåen.
Pyt med det, der var bænke ved P-pladsen. Vi fik alle kaffe og en supergod kringle medbragt fra hotellet. Der var masser af brød, endda også noget til turister der tilfældig kom fordi – måske
var det ikke tilfældig?
Hjemme på hotellet var der tid til at strække benene inden aftenmenuen:
Tunforret og unghanebryst med tilbehør. Naturligvis var der også kaffe, her fortalte jeg lidt om vores forenings aktiviteter, herunder også om vores hjælp til ligestillede i Ukraine.

Onsdag den 29. juni
Turen i dag var en heldagstur til Limfjordsøen Fur. Efter at have fyldt maven, mere eller mindre, med gode sager fra det veldækkede morgenbord var det bare om at komme ud i bussen.
På vej til Branden Færgehavn kørte vi forbi de kendte hestestalde, hvor den berømte hest Tarok, blev trænet. Vi gamle kan helt sikkert huske Tarok.
Sejlturen er ganske kort, der er faktisk kun tid til billettering.
Første stop var Fur Bryghus, hvor vi havde bestilt rundvisning incl. ølsmagning – altså, det var kun 2 smagsprøver. Vi vil ikke have fulde personer med i bussen. Næste stop var ved Fur
Museum, hvor vi indtog de medbragte sandwich. Der var masser i overskud. Men COPA vil jo gerne glæde andre mennesker,
selv om de ikke har en pose på maven. Gæsterne og personalet på museet tog glade imod en gratis frokostsandwich – hvem gør ikke det?
Vores guide John Brinch guidede selskabet rundt på hele øen. Det er en fantastisk smuk ø med meget anderledes natur end på fastlandet. Inden afgang til Jylland var der kaffe med brød på restaurant Regitzesminde, der ligger smukt helt ud til Limfjorden.
Efter kaffepausen var der tid til at nyde sommersolen ude i haven ved restauranten. Under sejlturen tilbage til fastlandet var der for de meget hurtige tid til 2 minutters frisk søluft – det var kun undertegnede, der nåede dette.
Vel ankommet til vores hotel i Viborg var der lige tid til at se nyhederne på TV, inden næste punkt i dagens program: Aftenmenuen – en stor flot lakseanretning og en dejlig let citronfromage – uhm.
Som noget helt nyt var der arrangeret underholdning midt på ugen. Vores COPA ambassadør Tine Lilholt og hendes mand Klaus Thrane skulle underholde med deres ‘Musik og Maleri koncert’.
Det er en oplevelse, der gør indtryk i sjæl og sind. Man må gerne blive lidt rørt og lade en tåre falde.
Man er vel ikke for stor til at blive rørt – selv om man er en mand?
Efter underholdningen var der stor ros og bifald til Tine og Klaus. Flere af deltagerne var yderst tilfredse med både musik og de malerier, der blev præsenteret under koncerten. Nu kan mange hjemme i sofaen nyde den stille beroligende musik og tænke tilbage på denne aften i Viborg.

Torsdag den 30. juni
Endnu en dag ventede med diverse udfordringer, først morgenbuffet, en tur op i byen og det store frokostbord, inden vi skulle på eftermiddagstur til Energimuseet i Tange. Her fik vi
en rundvisning med guide rundt i det store område. Guiden tog os med ud til området ‘Fisketrappen’, fortalte om de gamle pramme, historien om værket og laksens vej op i Gudenåen m.m.
Efter rundvisningen var der god tid til på egen hånd at studere bl.a. maskinhallen, Bohr tårnet, forpagterboligen m.m.
Efter al den traven rundt i naturen, var det rart at få kaffe, boller og lagkage, der var rigeligt med lagkage. COPA var også her sponsor med lagkage til nogle af gæsterne, der sad i
solskin uden for cafeen. Især en mormor var da helt vild med lagkagen, hun spiste mere end sine børnebørn. Det var jo også gratis.
Vel ankommet tilbage til vores base på hotellet, var det tid til at takke Dennis for nogle dage med kørsel til vores udflugter.
På værelset ventede lænestolen og TV avisen inden aftenmenuen: Rejecocktail og flæskesteg – og hvilken flæskesteg, den var god. Så det blev igen en dag, hvor vi kunne gå mætte i seng. Under kaffen var det muligt for alle at skrive et ønske til by/område, hvor der evt. kunne holdes et COPA sommerophold.
Det blev til 22 forskellige steder! Helt sikkert kan alle ikke få deres ønske opfyldt.

Fredag den 1. juli
Hele dagen var til egen disposition. En del besøgte Viborg Museum. Her var der en særudstilling med Olsen Banden. Det var som at se filmene, der var kulisser af Yvonnes og Kelds stue, Axel Strøbyes Politikontor, Bennys bil stod i gården, Franz Jäger pengeskabet med Egon, der skulle knække koden og m.m. De besøgende var i alle aldre, det var helt tydeligt. Olsen Banden filmene er stadig populære blandt mange danskere.Der var også en del tyske turister på museet.
Ugens højdepunkt var festaften med mad, vin, musik og dans m.m. Festmenuen var fiskeforret, kalvesteg og isdessert med frugt, dertil vin, og kaffe med sødt.
Musikken blev leveret af Axel Boel, som vi kender fra tidligere COPA sommerophold.
Axel er utrolig god til at tilpasse musikken til stemningen blandt festdeltagerne.

Lørdag den 2. juli
Sommeropholdet sluttede med morgenbuffet. Stille og roligt blev forsamlingen mindre og mindre. Det var tid til at tage afsked med det dejlige personale på hotellet, også i år klarede de alt til UG.
Tak for en god og hyggelig uge sammen med jer i Viborg.

Vi ses sikkert engang igen til et COPA arrangement et sted landet.



Tilbud om rådgivning

Se også under lokalforeningerne.

Alle kan anmode om rådgivning – og det er gratis. Dette kan gøres ved at ringe til sekretariatet på tlf. 5767 3525 eller til en lokalformand.

Telefonnumrene på lokalformændene findes under lokalforeningerne

Der tilbydes rådgivning til alle – uanset om man er medlem af COPA eller ej.

Rådgivningen udføres udelukkende i henhold til patientens ønsker, og den kan foretages i hjemmet, på sygehuset eller telefonisk.

Foreningens rådgivere er alle stomi- eller reservoiropererede eller har en sygdom, der kan føre til anlæggelse af stomi/reservoir. De har alle et afklaret forhold til deres situation om at leve med stomi/reservoir. De har været på kurser i bl.a. samtaleteknik og anatomi. Rådgiverne har naturligvis tavshedspligt.

Rådgivningen vedrører kun det at leve med stomi/reservoir samt råd og vejledning af ikke-lægelig karakter. Ved specifikke spørgsmål om stomipleje og medicinske forhold bør man i stedet henvende sig til sin stomisygeplejerske eller stomiambulatorium.

Sekretariatet eller lokalformanden vil finde den rådgiver, der skønnes bedst egnet med hensyn til stomi/reservoir og køn.

Det er ganske uforpligtende at ringe til sekretariatet eller en lokalformand, idet Stomiforeningen COPA er til for dig og din familie/pårørende.